Åh, sikke en dag det har været fyldt med nervøsitet og spænding. Tusind tak for jeres opmuntrende kommentarer. Jeg kan høre på flere, at jeres babyer også vender omvendt, så derfor har jeg lavet en lille video, hvor jeg viser, hvilke øvelser vi har været igennem i forsøg på at vende baby. Vi har nemlig fået tusind gode råd af utallige jordemødre, som vi har lavet herhjemme.

En læge fortalte os i dag, at chancerne for at vende vores baby var ganske små, da hun aldrig har ligget anderledes end med hovedet opad – i videoen kan I se, hvordan det gik på Rigshospitalet i dag. Det er temmelig grænseoverskridende for mig at dele, da følelserne virkelig sidder uden på tøjet, men jeg synes, det er et vigtigt emne, som flere af jer sikkert kunne få gavn af. Jeg håber, I kan lide videoen.