14. dec: Den perfekte gave til manden
I har sikkert allerede mange af gaverne i hus til jeres mor, søster, moster, kusine – kort sagt, alle damerne i familien… Mændende er derimod helt umulige at købe gave til, hvis I spørger mig, og jeg vil vædde med, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Christoffer aner aldrig, hvad han skal ønske sig, så jeg må altid ud og vade butikkerne tynde for at finde en god gave. Min kære far copy paster nærmest sin ønskeseddel fra år til år og antallet af ønsker kan tælles på én hånd. Jeg er efterhånden træt af at give Georg Jensen julelysholdere, sokker og cognac. Gavekort til pølsevognen, som jeg ellers syntes, var lidt opfindsomt, bliver også ensformigt i længden og farligt for taljemålet. :)
Apropos taljemål, så har jeg faktisk et tip til en yderst fabelagtig gaveidé til manden, hvor maven måske buler lidt mere ud end gennemsnittet, hvor skuldrene er bredere, end hvad standardmålene tilbyder i butikkerne, dem som har problemer med, at bluserne altid stumper eller som blot går op i god kvalitet.
Son Of A Tailor hedder firmaet, som har specialiseret sig i skræddersyede T-shirt, der kan bestilles over nettet. Man køber altså en T-shirt, der laves efter kropsmål og sidder præcis, som man ønsker. Alle T-shirt er lavet af 100% økologisk Supima bomuld, som er den højeste kvalitet bomuld i verden. Det man køber, er en indbundet gaveæske, som indeholder gavekort og målebånd. Det er den perfekte gave til manden, der har alt, hvis I spørger mig. I kan købe den HER og med koden CD2016 får I 15% rabat resten af december.
I samarbejde med Son of a Tailor
4 comments
Især en god gave hvis den skal gives efter jul! Har ventet 2 uger på et gavekort nu :-D
Synes ikke jeg kan se om man kan nå at bestille med levering inden jul?
Hej Christina,
Er det mig, der er ved at blive senil, eller har der ikke allerede været en låge med Son of a tailor hos Twinpeaks? :-)
Hilsen en, der synes, at det er en super gaveidé :-)
Jeg er helt enig med dig, mænd er de værste at købe gaver til. Selv min søn på 18, har ingen ønsker. Så er det altså ikke nemt, haha.