Gravid uge 22
Gravid uge 22+3 – 123 dage til termin
Sidste gang jeg viste jer billeder af bulen, havde jeg været lidt i tvivl om, hvorvidt jeg kunne lægge dem ud, men I tog så godt imod indlægget, så nu tør jeg godt igen. ;) Kan I se det? – Bulen er vokset støt siden sidste gang, jeg viste jer billeder fra uge 17. Jeg er nu 22 uger og 3 dage henne eller i daglig tale ca. fem måneder. Det er helt vildt, at vi skal møde vores lille pige om fire måneder! Jeg kan slet ikke vente. Jeg får dagligt stillet spørgsmål angående min graviditet, så nedenfor giver jeg en status på lidt af hvert… – Er der mon stemning for, at der kommer flere af denne type indlæg fremover?
Baby er så stor som en… aubergine! Ihvertfald i følge den graviditets-app jeg bruger. ;) Hun skulle nu være ca. 25 cm lang og veje omkring 475 gram. Hun sparker mere og mere for hver dag der går og jeg kan mærke, at hun bliver stærkere og stærkere. Nogle dage er hun dog mere aktiv end andre og af og til kan jeg godt blive lidt nervøs for, om hun mon har det godt derinde, hvis der har været stille lidt for længe. For nogle måneder siden, fik jeg pludselig meget ondt i maven og blev derfor ekstra urolig for, om alt var i orden. Vi købte derfor en doppler, som kan måle hjertelyd, så jeg kunne få tryghed om, at det lille hjerte stadig bankede. Man skal ikke bruge den for ofte, men det kan være rart til at give tryghed, hvis man en sjælden gang er meget bekymret.
Krop & vægtøgning: Selvom maven ikke syner af voldsomt meget endnu, har jeg taget små seks kilo på. Forleden aften opdagede jeg, at min navle var begyndt at bule ud… – Det er altså en underlig følelse, haha! Jeg troede først, at det ville ske, når man maven blev stor som en badebold. Jeg skal også tisse konstant! Det var lidt af en udfordring, da min mor og jeg var i Rom på storbyferie og der ikke lige var et toilet på hvert gadehjørne, haha…
Strækmærker: Jeg har heldigvis ikke fået nogen strækmærker endnu. Hver gang jeg har været i bad, smører jeg mig ind i denne olie, som er beregnet til formålet. Nogen gange kommer strækmærker også pga. hormonelle forandringer og så er der desværre ikke så meget at stille op, men jeg gør, hvad jeg kan for at forebygge dem. Jeg fik nemlig en del på ballerne, da jeg var 16 år og startede på p-piller. Selvom jeg kun vejede 47 kg dengang, resulterede hormonændringerne i blå strækmærker. Det var altså ikke sjovt, når man havde gymnastik og lige var startet i gymnasiet. Heldigvis fik jeg laserstråler på dem, så de nu er ret utydelige.
Cravings: I starten af graviditeten kunne jeg dårligt køre forbi en 7/11, uden at måtte ind og købe et pølsehorn. Den craving er dog blevet erstattet af appelsiner og tomater, som er en lagervare i vores køkken for tiden. ;) Det er nok også lidt sundere i længden for både baby og mig, haha… Jeg er også mere sulten, end jeg plejer at være og spiser generelt meget mere end normalt. For babys skyld tænker jeg en del over at spise masser af grøntsager og fuldkorn og næsten udelukkende økologisk, så hun får det, hun skal bruge, men der ryger også en kage indenbords engang imellem og en hel masse kulhydrater. ;)
Trænings-status: Jeg har ikke været så aktiv de sidste par uger, som jeg burde, så jeg vil gerne ordentligt igang igen. Jeg var til træning med min personlige træner Malte i tirsdags og Christoffer og jeg har planer om at tage en tur i svømmehallen i aften. Desuden har jeg meldt mig til gravidyoga med opstart på mandag. Jeg glæder mig til at se, hvad det er for noget. ;)
Humør: Humøret er generelt højt – hvordan kan man andet, når man har en lille bebs inde i maven. Det er simpelthen så livsbekræftende. <3 Jeg har dog meget lettere til tårer, end jeg plejer at have. Der skal ikke meget til, før jeg begynder at tude over en film i flimmeren eller bliver rørt over små ting i hverdagen.
Indkøb: Som I kan se, har hun efterhånden en temmelig stor garderobe, haha… ;) Det meste af det er faktisk en gave fra min søde veninde Linette, som gik amok i babyafdelingen, da hun var i Spanien på ferie. Hun kom med en hel kasse fyldt med de mest nuttede små lyserøde ting. Jeg har lige ordnet det hele og lagt det sammen og nøj, hvor er det nuttet i den størrelse. Derudover har vi købt en “spilledåse” fra Cam Cam, som vi spiller for hende hver aften, inden vi lægger os til at sove. Det er virkelig det hyggeligste aftenritual. Hun kan nemlig høre lyde nu gennem maven og jeg forestiller mig, at det må være rart med en genkendelig melodi – også når hun kommer ud. <3
Last time I showed you pics of the bump, I was in a doubt whether I could show such kind of pics, but since you received them very positively, I dare to do it again. ;) Can you see it? The bump has grown a bit since last time I showed you pics in week 17. I’m now 22 weeks pregnant or fem month. It feels so surreal that we are meeting our baby girl in only four months. I can’t wait! She is kicking more and more every day and I feel she is getting stronger. The other day I noticed that my belly button has started to pop out. It feels quite weird, haha… Due to my app she is now 25 cm long, her weight is around 475 grams and she is the same size as an eggplant. <3
29 comments
Totalt god idé! Elsker punktformen – meget overskueligt. Mere af det! :)
Jeg elsker at følge din graviditet, så jeg er helt sikkert hooked på lignende indlæg omkring udviklingen og dagligdagen som gravid. Meeeen, hvornår kommer videoen op med alle de mange baby spørgsmål? <3
Hej Christina :) Hvor fik du lavet laserstraler strækmærkerne?
Hvor er alt det fine tøj fra?:)
Hvor er du fin med flot mave :) Jeg har termin tre dage før dig og har haft cirka samme vægtforøgelse, men min mave er allerede kuglerund og badeboldsagtigt (det kom nærmest overnight) – det er så hyggeligt, så det kan du også glæde dig til. Jeg er iøvrigt også besat af appelsiner og tuede som pisket forleden da jeg læst at baby nu drømmer inde i
maven, så ved virkelig hvad du taler om. Det er altså hyggeligt at følge dig og se hvordan vi har mange af de samme oplevelser.
Du bliver så glad for gravidyoga… jeg var selv meget skeptisk da jeg startede, men det er guld værd med nogle gode øvelser til når lænden og ryggen begynder at gøre lidt nas.. og bare det at få en times tid, hvor der er ro og fokus på dig og baby er så dejligt… :-)
Er selv 23+1.
Det er super spændende at læse om.. Kom endelig med flere indlæg som disse.
Jeg læser selv til jordemoder, så rent fagligt interesserer indlæg som dette her mig meget :)
Tillykke med graviditeten!
Hvor er det hyggeligt at følge dig, og jeg synes det kunne være så skønt med endnu flere lignede indlæg fremover! Jeg er selv snart 3 måneder henne i min graviditet, og det er altid så inspirerende at læse om andres oplevelser og følelser omkring lige netop deres graviditet. Selvom jeg ikke er lige så langt henne som dig, så genkender jeg meget af det du skriver om. En skøn tid altså <3 Og sikke en fin mave, du har.
Det er så hyggeligt at følge din graviditet, gerne flere af den slags indlæg. Er selv gravid med mit tredje barn med termin om 8 uger. Har luge en kommentar til det med strækmærkerne; de kan ikke forebygges med olie. Du skal endelig smøre med olie, da det jo er lækkert for en selv, men det kan ikke forhindre strækmærker ligegyldig hvor meget du kommer på. Ser frem til fortsat at følge maven vokse😊
Er du sikker på det er babyen, og ikke bare turen til Rom, der har sat sig spor? ;-)
Looking good <3
Hvor er det bare skønt 😍 Jeg er selv i uge 34 og er lige gået på barsel. Det er vildt skønt. Jeg har kun fået strækmærker nederst på brysterne, haha. Ikke maven endnu. Der er 8 uger til vi møder vores lille Sigurd og vi glæder os bare helt vildt. Hans garderobe er allerede rigtig stor- helt op til str 74 😅. Det hele er bare så spændende ❤
Hej Christina, kunne du måske fortælle mere om din laserbehandling af strækmærker, og din oplevelse?
Forresten er jeg stor fan af din blog! <3
Knus
ELSKER indlæg omkring din graviditet, flere af dem ja :)
Hun bliver en af de flotteste klædte små damer, når hun engang slår øjnene op uden for maven. Det er simpelthen alt for fint det tøj I har fået til hende.
Rigtig smart idé med den spilledåse. Det tror jeg helt sikkert hun vil sætte pris på, selvom man reelt set ikke kan vide det.
Jeg synes dette indlæg var rigtig hyggeligt, så hvis du har mod på det, må det hjertens gerne lave nogle flere.
God weekend :)
// http://www.jannifromtheblog.dk
Først et stort tillykke med din graviditet!👶🏼
Det er så hyggeligt med dine graviditets indlæg☺ jeg har selv en datter på 11 måneder og kan virkelig genkende mange af dine tanker og følelser fra min egen graviditet.
Så hyggeligt med “a trip down memorie lane”😉
Jeg gik til gravidyoga da jeg vat gravid og elskede det!
Der må gerne komme flere indlæg for min skyld :)
Hyggeligt at se din (lillebitte) voksende mave! Det er dejligt, du deler med os alle. 😊
Rigtig fin update, det er sjovt at følge med. Mere af det!
Hvor har du købt olien mod strækmærker henne. Jeg synes ikke at jeg kan finde nogle steder, der sælger den online til Danmark? :)
Hvor har du købt olien mod strækmærker henne? Jeg synes ikke at jeg kan finde nogle steder, der sælger den online til Danmark :)
Skriv endelig mere! Jeg er også gravid i 22. uge – venter en pige og er sat til den 21. juni. Jeg kan genkende meget af det, du skriver. Især det med at have let til tårer. Var i London for en uges tid siden. Kiggede i en børnebog, der hedder “Guess how much I love you” i en boghandel og endte med at sidde på gulvet og tude, fordi den bare var så sød, og jeg kunne forestille mig, hvordan det ville være at læse den for vores datter. Tror min mand blev lidt overrasket:-).
Jeg elsker at følge med, det er så hyggeligt, så meget gerne flere af disse indlæg! <3
Jeg er selv gravid i uge 13, og skal til kønsscanning om blot 10 dage, og da jeg så det fine tøj og scanningsbillederne blev jeg rørt til tårer, både på jeres vegne, men også fordi det mindede mig om, at jeg selv har en lille baby i maven. <3 Åh, hvor jeg genkender følelsen af, at kunne græde over alt. Men på den gode måde! Det er sådan en skøn tid. Tak for den fantastisk hyggelige opdatering!
Lad for guds skyld være med at forlade jer på en hjemmemåling af hjertlyd. Det kan både skabe falsk sikkerhed og unødig bekymring. Gå i stedet efter fosterbevægleser, og hvis du synes hun er lidt “sløv” en dag, så prøv at drikke et iskodlt glas vand – det plejer at virke, og ellers tag på hospitalet.
Senere i graviditeten vil du kunne skubbe til hende, og derved fremprovokerer en reaktion.
Ellers tillykke med det, og nyd denne helt særlige første gang – næste gang kommer du slet ikke til at have lige så meget styr på uger og udvikling, fordi du allerede har hænderne fulde ;-)
Hilsen Marie
Ay christina jeg dør lige over hvor CUTE det der baby tøj er- nøøøjh altså!!! Selv jeg for tårer i øjnene af det<3 det så skønt at se dig vokse- For det klær dig MEGA meget virkelig <3
Hej Christina :-)
stort tillykke med din graviditet. Eftersom du har mange følgere, hvor nogle måske også er gravide, så håber jeg, at du vil huske at skrive noget vigtigt omkring Angelsounds. Jeg kan godt forstå det hyggelige og trygge i at kunne høre sin babys hjertelyd. Men den må ikke bruges, hvis man er bekymret. Så skal man ringe til fødemodtagelsen (efter uge 20). Hvis man mærker mindre liv eller har en dårlig fornemmelse, så er det ikke nok, at man kan høre hjertelyd med Angelsounds. Der skal flere undersøgelser til.
Det er et vigtigt budskab, husk det :-)
Mange hilsner
Mia
Hvor ser du smuk ud med baby-bule. Jeg elsker når du deler om preggo-livet på bloggen! Det er dejligt at følge med i. Mit største ønske har altid været at blive mor, jeg glæder mig helt sindssygt til den dag kommer, så kan virkelig forestille mig hvor dejligt det må føltes at have sin lille baby i maven, og hvor spændt du må være på at holde hende i dine arme. Jeg har et lille tip til dig. Da min mor var gravid med mig (for 23 år siden) skrev hun i en dagbog omkring hvordan det var at være gravid, og hun skrev også i den de første 2 år af mit liv, og så fik jeg den da jeg blev 18 år. Det er virkelig den dejligste bog at have, som jeg tager frem engang imellem og kigger i hvis jeg fx er lidt trist. Der står så mange dejlige ting i, det er vildt dejligt at læse omkring den kærlighed min mor havde til mig allerede før jeg blev født, læse omkring hvordan hendes graviditet var og hvordan mine første leveår var. Blot et tip hvis du vil give din datter en helt speciel gave.
Mega hyggeligt indlæg!
Fin fin mave, gerne flere af sådan nogen indlæg og gerne snart nogen videoer fra din spørgerundte ;)
Kun du muligvis lokkes til at lave et indlæg om at du har fået laser pga stærkmærker, det synes jeg kunne være kanon!
Vi spillede også for vores 2 drenge, da de var inde i maven. Og melodien beroligede dem super meget efter de var kommet ud :)