Hvad blev der af Âme Copenhagen?
Kære piger. Jeg skylder jer en opdatering på, hvordan det står til med Âme Copenhagen. Tøjmærket jeg startede op med en studiekammerat, Marie Louise. Vi lancerede vores første kollektion 1. juni 2015. Salget gik over al forventning og det meste af tøjet blev revet væk på få dage. For at det ikke skal være løgn, omsatte vi faktisk for samme beløb, vi havde skudt i projektet, allerede på den første dag vi lancerede kollektionen. Det var fuldstændig surrealistisk og for mig en drøm der gik i opfyldelse at starte mit eget tøjmærke. Ikke mindst fordi I tog så godt imod det. Det vil jeg sige jer stor tak for.
At starte en tøjvirksomhed kræver enormt meget tid, energi og ikke mindst viljestyrke. Jeg var fra start indstillet på, at det ville blive en udfordring, men en udfordring jeg med glæde ville tage op, selvom jeg ved siden af drev bloggen på fuld tid. Marie Louise havde samme indstilling. Det var en drøm for os begge. Desværre gik der ikke mange måneder, før Marie Louise fik lyst til at gå nye veje og udleve andre drømme, hvilket jeg selvfølgelig ikke kunne modsige hende. Det var jeg dog virkelig ærgerlig over og det betød, at jeg nu stod med valget om enten at drive Âme Copenhagen videre på egen hånd eller lukke biksen.
På det tidspunkt var Christoffer og jeg så småt begyndt at tale om børn og jeg valgte derfor at stoppe. Det var en hård beslutning – specielt fordi det gik så godt. Samtidig vidste jeg hvor meget ekstra energi jeg skulle lægge i projektet, hvis jeg skulle drive det på egen hånd. Jeg ville være nødt til at gå på kompromis med bloggen, hvis jeg både skulle drive tøjfirma og samtidig skabe en lille familie og det havde jeg bestemt ikke lyst til. Nu siger jeg, at jeg valgte at “stoppe”, men jeg mener i virkeligheden, at det hele er sat lidt på pause, for jeg drømmer stadig om at starte noget op igen! – Når jeg på et tidspunkt har lært vores nye tilværelse at kende og ved hvor meget tid og overskud, jeg kommer til at have ved siden af. Jeg er ikke sikker på, hvad det præcis skal være. Under alle omstændigheder vil jeg gerne starte på en frisk og jeg håber, I er klar på nye eventyr, når tiden kommer.
25 comments
Siden jeres kollektion var SÅ fin – er det en rigtig god ide, at det hedder ‘pause’ ;-) Glæder mig til at se hvad du finder på, når barsel perioden er ovre….
Det er jeg virkelig glad for at høre, Tina. Mange tak. <3
Det var simpelthen sådan nogle fine stykker kluns, så hvis du finder en, som gider at tage del i dit tøj-eventyr, så skal jeg med glæde købe noget denne gang, så jeg ikke ærger mig over, at jeg aldrig nåede det ;) Ellers så går det også nok. Forstår godt at familie og blog er vigtigere, det handler desværre sommetider om prioriteringer. Omend ikke andet, så er du sikker på, at du har en køber her i hvert fald :)
Er der nogen steder hvor man stadig kan finde jeres enormt smukke tøj?
Jeg ville sgu godt have fingrene i et par stykker eller to af den kollektion!
Glæder mig og håber (hurtigst muligt!!) på at blive inspireret af dine herlige idéer inden længe <3
Gud, jeg troede, tøjet på billederne var fra Etc. Etc., som laver noget fuldstændigt i samme stil :-)
Jeg har godt lagt mærke til Etc. Etc. De startede op efter os og jeg er lidt bange for, at de har ladet sig inspirere kraftigt af flere af vores styles. Æv.
Ja, det har du måske ret i – kan google mig til, at deres første kollektion gik i luften i august 2015, lige to måneder efter jeres :-)
Jeg har tænkt det samme. Synes virkelig det er ærgerligt, at Etc Etc har valgt at lave “kopier” på den måde. Jeg må indrømme, at jeg ikke har lyst til at købe tøj der. Jeg håber derimod, at du en dag starter dit tøjmærke op igen! :-)
Ej, hvor er det bare noget fint tøj! Jeg ville ønske, jeg kunne købe det, men kan sagtens forstå din beslutning. Håber, at du finder overskud til at starte igen! <3
Tusind tak, Emma. Det er jeg glad for. :)
Jeg er glad for at det kun er en pause, jeg var faktisk inde for at finde jeres hjemmeside i tirsdags, netop fordi jeg ville se hvad der skete.
Tak. ;) Sjovt, at du netop har været derinde. Så kommer dette indlæg meget passende. :)
Det tøj ser helt fantastisk ud 😍😍😍 Drømmer selv om at starte egen virksomhed en dag!
Love your first outfit! Absolutely stunning!
Thanks a lot :)
Jeg håber at du starter op igen! Det var så fedt at i gjorde det :)
Min veninde og jeg deler samme drøm som dig. Lige nu har vi bare hverken bare tid eller penge til at starte noget op uden at skulle opsige job og tage lån. Det kan ingen af os risikere lige nu. Maybe one day :)
Tøjet er så fint, bruger stadig min lange skjorte og nåede desværre ikke at få det blå sæt med skjorte og nederdel, er absolut klar til når du starter op igen,
pøj pøj med det,
mvh Camilla
Skriv til mig hvis du vil fortsætte, men også have en partner.
Nyd din barsel – det er en meget særlig tid. Tøjet løber ingen steder. Men vid, at jeg er oprigtig interesseret og jeg tror du vil kunne lide mig :)
Kærlig hilsen Helle
SÅ fint! Er virkelig nysgerrig på, hvordan i fik ideerne fra tegnebrætte og ud i virkeligheden. Hvem fik i til at producere tøjet, hvor osv.?
Gode tanker fra en begejstret læser <3
Wauv – det lyserøde sæt må jeg eje, men det er jo ikke nemt, hvis det ikke fås mere.
Vidste slet ikke du have haft en kollektion, men nøj hvor er den fed!
Glæder mig til at du igen engang kommer med en kollektion :D
Øv, havde godt tænkt på, om det mon var sat på pause. Hvor ærgerligt altså!
Det er sjovt… jeg kan så tydeligt huske den dag, hvor I lancerede. Jeg sad i et lokale med mange andre, der skulle til eksamen den dag, og jeg kan huske, at lige da klokken var otte eller ni, skulle jeg HURTIGT lige nå ind på jeres hjemmeside og klikke den sorte kjole hjem, inden den blev udsolgt (og vores telefoner blev taget, fordi vores eksamen gik i gang…) 😀
Er der en grund til, at min kommentar ikke blev udgivet?:-)
Jeg synes, det er super ærgeligt, at du har opgivet din karriere som tøjdesigner, fordi I var begyndt at tale om børn. Man kan vel godt gøre begge dele på en gang? Der var da vind i sejlene og hvis Ame var stukket helt i vejret, kunne Christoffer vel træde til i forhold til eventuelle børn? Du har da masser af seje ladies i dit netværk, som du kunne køre firmaet videre med!
Jeg sidder og læser indlægget her iklædt det lækre silkesæt fra billede ét (som lidt er blevet til et hjemme- og nattøjssæt for mig). Det er simpelthen så smukt, fint og dejligt at have på! :)
Dejligt at høre en opdatering på det – jeg håber i dén grad der kommer overskud til det igen. Jeg er vildt glad for det tøj jeg har derfra og fortryder stadig at jeg ikke fik kimonoen og den hvide skjorte med 🙂