Den ene dag tog den anden og pludselig gik der fem dage uden blogindlæg. Det er vist aldrig nogensinde sket før i mine snart 10 år som blogger/influencer. Ikke engang da jeg lige havde fået Lily. :) Nå, men sådan kan det gå. Det var bare lidt ironisk, når jeg lige havde skrevet indlægget “Jeg er tilbage igen“, haha…

Det tog lidt fusen på mig, at skulle køre Lily ind i vuggestue samtidig med at Christoffer tog til New York med sit arbejde. Det kræver bare en hel del mere, når man skal stå for alting selv. Jeg sender hermed et virtuelt high-five til alle single mødrene derude. I er for seje!

Vi er stadig alene hjemme, men det er alligevel lykkedes mig at klippe en vlog sammen i de timer, som Lily har været i vuggestue og sovet. En vlog omkring vuggestuestart, hverdagshygge og så kom TV2 News på besøg og interviewede mig. Jeg håber, I kan lide den. :) Glædelig lørdag.