Lad mig præsentere – LILY BAG
Ih, hvor har jeg glædet mig til i dag. Nu kan jeg endelig løfte sløret for den taske, jeg har arbejdet på så længe. Lad mig præsentere jer for LILY BAG. En pusletaske og arbejds/skole taske i én, som mange af jer rigtigt gættede forleden. :) Find den HER i ruskind og HER i læder.
Dagen efter jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var jeg til et event med Markberg. Mette fra Markberg, som er den ene ejer af firmaet, prikkede til mig og spurgte, om vi mon snart skulle lave en pusletaske… “Ehm, tja… Jo.. Måske på et tidspunkt“, fik jeg vist fremstammet, haha! Jeg var ikke helt sikker på, at jeg faktisk var gravid, fordi testen havde vist en meget utydelig streg og på det tidspunkt, havde jeg ikke engang fortalt det til Christoffer. Men jeg havde naturligvis ikke tænkt på andet hele dagen. :)
Et par måneder senere sendte jeg Mette en mail: “Du må have en sjette sans. Lad os lave den pusletaske. Jeg er gravid…” :) – Og så gik designprocessen ellers igang. Jeg var totalt på udebane. Hvor stor skulle den være? Hvor mange rum skulle den have? Hvad skulle den kunne? Jeg tegnede og tegnede, forhørte mig hos venner og familie med børn, spurgte min mødregruppe og skrev sågar ud i terminsgrupper på Facebook. “Den skal være praktisk, men samtidig må den ikke ligne en pusletaske” sagde de fleste… Og tilføjede: “Faderen skal også kunne bære den, uden at føle sig for feminin“. Javel… Jeg tegnede videre. :) Og videre og videre…
Da Lily kom til verden, og jeg selv tog en prototype i brug, kunne jeg hurtigt fornemme, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde. Hvilke behov der opstod. Meget blev rettet til og redesignet indtil jeg var tilfreds. Jeg ville designe en taske, som man både havde lyst til at gå med som pusletaske og når man ikke længere skulle bruge den funktion længere. En taske med masser af rum, men uden elastikker, som i de klassiske pusletasker… Det synes jeg ikke, er så klædeligt, så i stedet kan stropperne til siderummene justeres i længde med et par knapper, afhængig af hvor mange bleer osv., man har med.
Jeg har designet bærestroppen, så den nemt og hurtigt kan knappes på en barnevogn. For det ikke skal være løgn, har jeg været oppe og teste på mindst 20 barnevogne foran svømmehallen, mens alle babyerne var til svømning, haha… Det føltes lidt skummelt at liste rundt og teste på fremmede barnevogne, men det var en vigtigt detalje, at den skulle kunne passe alle mulige størrelser vogne.
Der kan være enormt meget i den, selvom den ikke syner særlig stor. Størrelsen var vigtig for mig, da jeg synes, mange pusletasker er ALT for store og klodsede.
Jeg havde et ønske om at kunne personliggøre taskerne, så jeg fik overtalt Markberg til, at man kan få indgraveret enten sit barns navn, jeres fælles efternavn, initialer eller noget helt fjerde, når man bestiller en taske online hos dem. Der står selvfølgelig ikke LILY på dem alle. ;) Er det ikke fint?
Den kommer i klassisk sort læder – en virkelig lækker og blød kvalitet. Og en sej og rå ruskindsmodel. Begge klassiske og passer til nærmest alt, hvis jeg må være så fri. :) Vi har selv brugt dem begge virkelig meget gennem det sidste års tid og de er stadig lige så pæne, som til at starte med.
Den er designet med en bred åbning og afstivet læder, så man også kan komme ned i den med bare én hånd. Både når den står på jorden og hænger på vognen. En feature som jeg selv har været rigtig glad for, da Lily ofte sidder på min anden arm, når jeg skal have tingene op. :)
Derudover kan den altså også bruges som arbejdstaske eller skoletaske. For egentlig er det bare en fin og praktisk taske med masser af rum. I kan finde den online i ruskind HER og i læder HER. Jeg er så spændt på (og en smule nervøs over) at høre, hvad I synes om den? :)
91 comments
Hvor er de fede, dem kan du godt være stolt af 😍 Ville klart være et valg for mig, hvis jeg skulle have en ny pusle eller arbejdstaske.
Åh, det er jeg vildt glad for at høre. <3 Tusind tak.
Den er jo simpelthen SÅ smuk!
Vi venter barn og har egentlig købt pusletaske, men jeg skal da se om jeg ikke kan overtale min kæreste til den her. (Indsæt emoji der holder sig for øjnene!)
Dem kan du godt være stolt af Christina! De er jo SÅ smukke og samtidig praktiske (ser det ud til)!
Stine
Mange, mange tak søde Stine. Jeg er vildt glad for, at du kan lide den. <3
Den er SINDSSYGT flot – det er lige før jeg hopper ud i en 3’er bare for at kunne retfærdiggøre behovet for én ☺️
Og virkelig sød feature med indgravering 💗
Kh Rikke
:P Hvor er du sjov. Mange, mange tak. Det er SÅ dejligt at høre, du kan lide den. <3
Wow 😍 Det var lige denne jeg søgte da jeg var gravid, men fandt desværre intet! Nu er der da anledning for at lave en lillebror/søster 😂
Haha… Ej, hvor er du sød og sjov. :P <3 Tak for de søde ord. Det varmer meget at høre.
Ej hvor er de flotte!! Har et barn på Lilys alder og endnu en mere på vej og har aldrig købt en pusletaske, fordi jeg ikke synes de har været både praktiske og flotte – men dit design…!! <3 Ville ønske jeg havde råd til den lige nu!
Hvor er du bare SØD. <3 Tak for de meget fine ord. Det varmer enormt meget. Og KÆMPE tillykke med, at du venter dig igen. <3 Hvor fantastisk.
Wow hvor er du sej, Christina. Vi havde præcis det dilemma (måske mest mit dilemma ;) ) da Eivin skulle komme. Vi endte med en helt alm. taske for at få en alsidig én.
Kæmpe tillykke, hvor er du dygtig og vedholdende. Hils Christoffer og din mor, som jeg jo havde fornøjelsen af i lørdags.
Knus Didde
Tusind tak, søde Didde. <3 <3
Jeg skal hilse igen. :) Håber snart vi ses.
Hvor er den vanvittig fin! Jeg får lyst til at købe den selv, selvom jeg hverken har barn eller har planer om det foreløbig. Eller som den fineste barselsgave til de veninder der venter sig ❤️
Åh, sikke et kompliment. Tusind tak. <3
Den er virkelig fed. Du har mange gode overvejelser med – SÅ vigtogt med plads til en vandflaske – både til den tørstige ammemkor og babys mos. Måske kan man oven i købet få lads til en lille termokop med kogt vand i? Ville ønske, jeg havde haft den til mine tre børn:-)
Ammemkor = ammemor :-)
Mange tak skal du have. :) Tror også sagtens, der kan være en termokop – den har jo næsten samme størrelse, som en flaske.
Haha! Det er jo for sjovt at du har listet rundt foran svømmehallen og prøvet den på de tomme vogne!
Men hold op den er fed! Jeg har en dreng på 1,5 år og er virkelig ærgelig over at den ikke fandtes da vi købte pusletaske…. den skal klart på ønskesedlen engang når nr. 2 er på vej. Virkelig godt arbejde! Og fedt at du har gjort så meget for at gennemteste den. Hatten af for det <3
Haha… Det virkede lidt skummelt. :P Du kan tro, at jeg skyndte mig.
Tak for de søde ord. Det er virkelig rart at høre.
Stort tillykke, hvor er den både flot og gennemtænkt.
Jeg har længe undret mig over, hvorfor der ikke var nogen, der tog udfordringen op, og lavede den ultimative pusletaske. Det gjorde du, hvor er du sejt!
Den skal nok blive en stor succes!
Tak skal du have. :) Dejligt at høre. Det håber jeg. <3
Du har designet et gennemtænkt (og stilrent) produkt! Fx den med de justerbare stropper og at den ikke falder sammen, når man – helt rigtigt (phew!) – har sit barn på den ene arm og skal finde stofbleen, sutten, huen eller noget helt andet nede i tasken ;-) Og hvor er det bare fint med muligheden for indgravering af navn. Tillykke med resultatet :-) Kh en mor til en pige på 20 mdr. – jeg var virkelig ikke var fan af vores pusletaske, der manglede alle de features, du har fået med her :-)
Det er jeg simpelthen SÅ glad for at høre. Mange tak for den søde besked – den varmede meget.
Wooooow den er lækker!!!!
Tak <3
Hvor er støvlerne fra? :)
De er fra Ash.
Denne her må faktisk være det mest geniale af dine taske-designs til dato. Jeg har ikke selv børn – end ikke på “tegnebrættet”, men er igennem familie og venner blevet bevidst om at der virkelig er et hul der mangler at blive dækket på pusletaske-markedet. Så thumps up for at lave en der både virker praktisk og klædelig! Et forslag kunne være at lave den i flere farver en blot de to, da det måske ikke er alle der gider en sort og “kedelig” taske. ☺️
Ej, hvor er du bare sød. Mange tak, Sara. Det er jeg vildt glad for at høre.
Den er SÅ fin Christina 😍 Virkelig fed og stilet, måske det er sådan en vi skal shoppe som det første når vores lille hemmelighed kommer ud 😚
STORT tillykke med jeres lille hemmelighed. Hvor er det fantastisk. <3 :) Mange tak.
De er så flotte og fede!! Kunne jeg godt overveje den dag jeg bliver gravid (stadig nogle år ude i fremtiden ;-))
Må man spørge hvor dine støvler er fra?
Mange, mange tak. :) De er fra Ash.
Og må man spørge hvor blazeren er fra?’;)
Den er virkelig lækker (det er tasken self. også).
Tak. ;) Den er fra et mærke, der hedder New Lily. :) Sjovt nok.
Den er super flot! Er selv gravid og har en pusletaske der fulgte med barnevognen. Hvis budgettet var til det kunne jeg godt tænke mig en i dit design dog :)
Ih, skønt at høre :D
Den er fin, men er der plads til en termokande med kogende vand og en sutteflaske som evt. Skal kunne holdes varm? Så den også kan bruges til flaskebørn 😊
Der er faktisk en lomme til flasker i begge ender, så det burde kunne lade sig gøre, ja. :) Medmindre du har en kolossal stor termokande. :P Ofte har de jo nærmest samme størrelse som en flaske.
Jeg synes den er noget så fin den/de tasker! Og så fedt at du har været så lang en proces igennem for at skabe den perfekte taske, som så stadig kan bruges til flere formål!
Det eneste som jeg lidt ærger mig over er, at mange sorte tasker, og så vidt jeg husker også alle dem du har designet, alle er med sølv detaljer. Det er altså desværre lidt et no-go for mig. Detaljerne på mine tasker vil jeg helst gerne have matcher mine smukker og da jeg kun går med guld, så vil jeg også helst have mine tasker med det også. Ved ikke om det giver mening, men sådan har jeg det nu en gang. Jeg ville ønske flere designere valgte at lave begge dele, så man kunne vælge. Så ville jeg klart være interesseret i denne taske, så bare lidt at overveje fremover måske. Ellers super flot arbejde!!
Tak for de søde ord. :)
Dejligt med noget feedback. Hvilke farver kunne du tænke dig den i? :)
Sort er fin (stortset alle mine tasker er sorte da det passer til alt!), vil bare gerne have detaljerne i guld i stedet for sølv. Men hvis der endelig skulle laves andre farver så tænker jeg grå også kunne være flot!
:) Kan være det kommer, hvis vi lancerer flere. God idé med guld også. :)
Hvor er den fed, og hvor er det bare sejt, at du har tænkt SÅ meget på alting og lagt så mange tanker og overvejelser i det. Respekt! :-)
Tak skal du have, Malene. <3
DEN ER SÅ LÆKKER! Havde jeg pengene. Så havde jeg købt den! 😍❤️👏🏻
Ih, tak. <3
Er du zyyyyg, den er fin 😍
Og elsker detaljen med imprægnering. Nu må vi jo lave en lillesøster/-bror.
Nina
Taaak. :-*
Wauw hvor er den lækker. Den må jeg helt klart investere i, når nr 2 forhåbentlig er på vej inden så længe.
Virkelig flot arbejde Christina. Den taske er beviset på at det ER muligt at lave en pusletaske, som både er praktisk og lækker i designet på samme tid 👍🏼😍
Åh, tak. <3 Hvor er du bare SØD. :)
Nu mangler jeg bare en baby!…..Eller….Nå nej, den kan jo det hele! :D
Wow Christina! :O Hvor er det nogle super flotte tasker du har designet! Hvor må det være ubeskriveligt at stå med det færdige produkt i hånden efter endeløst tegneri!! :D
Mange gange tillykke!! <3
Haha.. Hvor er du sjov. :) Af hjertet tak. <3
Tænkte med det samme, da jeg så dit post på IG: “Ej, hvor ærgerligt der står Lily på, for det ser sinddsygt fint ud med navnet” og da jeg så læste indlægget – YES! Så fin! Tænker vores nuværende skal sælges, så vi kan investere i denne og få skrevet vores efternavn, så den kan gå i arv til hans søskende, men måske også en af dem vil have dem resten af sit liv :-)
Åh, skønt at høre. Hvor er du sød. :) Ja, man skulle nemlig kunne selv kunne personliggøre den. <3 Synes det er en fin og hyggelig detalje.
Den er SÅ så flot! Den bliver skrevet på min ønskeseddel. Kunne godt bruge en ny praktisk taske med lidt god plads, som samtidig er hammer pæn. Du gør det altså fantastisk godt med dine designs. Tidsløse og smukke.
Tusind tak. <3 Så dejligt du kan lide den. Det varmer enormt.
Hvor er den flot :-) Og så fin en detalje med indgravering.
Jeg har ikke brug for en pusletaske mere, men jeg synes virkelig den er godt indrettet, med holder til vandflaske, og de to rum i siderne. Og jeg kunne faktisk godt overveje den som arbejds taske :-) Men jeg har lige et par spørgsmål. Kan der være en laptop i, og er der lomme til mobiltelefon,nøgler, læbepomader og dims?
Endnu engang tillykke med tasken, og ha’ en dejlig torsdag :-)
Tak skal du have. Det er jeg rigtig glad for at høre. :) Der er i alt fire lommer indvendig – to store og to minde. De mindre kan både bruges til vandflasker eller bare til dims/telefon osv. Derudover er der en lille lomme udvendig. Der kan være en 13″ laptop i den.
God torsdag til dig også.
Der både ser ud- og lyder til at være præcis sådan en model, jeg har savnet de sidste fem måneder! Hvor er den bare fin! Den må jeg altså ud og se nærmere på 🙌🏻❤️
Ih, så skønt at høre. ;) Tak.
Hvor er den fine jakke fra? Det er lige sådan en jeg er på udkig efter :)
Tasken er virkelig også fin :)
Den er fra New Lily og købt hos OZ på Østerbro. :-)
Hvor er den flotte jakke fra? Det er lige sådan en, jeg leder efter :D
Den er af mærket New Lily.
Du er simpelthen det dygtigste og mest kreative menneske! Er vild med alt hvad du laver og især denne lækre taske.
Bliver helt rørt over alle jeres søde kommentarer. Tusind tak. ❤️
Den er virkelig fed!
Mange tak. 😘
Den er virkelig smuk! Stort tillykke :-) Hvis bare den kom i vegansk materiale, så skulle jeg have fingrene i den med det samme :D
Tak. :) Kan være det kommer på et tidspunkt – man ved aldrig.
Den er så fin, mine børn er ‘kun’ 6 og 7 år men hvor ville jeg ønske jeg havde kunne få så smart en pusletaske til dem – tillykke med lanceringen. Så gennemført.
Tak skal du have, Eva. :)
Fabelagtige billeder! VIrkelig skønne – og tasken er bare perfecto :)
Åh altså… Mange tak. :-)
Den er virkelig utrolig vellykket. Nu har jeg ikke nogle børn, så kender ikke til behov i den afdeling, men jeg kunne sagtens se mig selv bruge den som weekendtaske eller barselsgave til veninder. Så flot.
TAK. <3 Hvor er du sød.
Mange tak
Overvejer virkelig om det her skal være min nye arbejdstaske selvom baby nok er et par år ude i fremtiden :D Det eneste der mangler er at foret var en lys farve i stedet for sort – synes det er meget nemmere at finde ting i en taske med hvidt eller beige stof indvendig :)
:) Den er ret åben, så det er nemt at kigge ned i den på trods af, at den er sort. :) Jeg tænkte også på det, men sort holder sig bare pænere i længden. Kan være det kommer, hvis tasken bliver lavet i flere farver. :-)
Hej Christina, den er simpelthen altfor flot – og det er GENIALT at du selv har designet den til formålet! Jeg er vild med detaljen om at få navn på den :-). Jeg skal IKKE (ALDRIG <3) have flere børn (har 1 på 8 år og to på 5 år :-)) have flere børn, men jeg har forelsket mig hovedkuls i den af læder. Er den stor nok til at kunne have en pc i (almindelig størrelse)?
Tak for en god blog!!
Tusind tak. <3
Der kan være en 13" laptop i den. :)
Den er da sindssygt lækker! Det er lige præcis det, du gik efter: En taske, man har lyst til at bruge som pusletaske, men som man også har lyst til at blive set med efterfølgende. *opretter straks taskeberegnet opsparing* <3
http://nouw.com/satinawandel
Åh, TAK. Hvor er du bare sød altså. :)
De er helt vildt crazy flotte! Jeg har altså ingen børn, og der går nok et par år – men den taske skal alligevel på ønskelisten allerede nu, bare til mig :) Især ruskindsmodellen er virkelig to die for! Kæmpe tillykke med det! (Og ps., hvor er det sjovt med barnevognene foran vømmehallen hehe – og samtidig sejt at du gør arbejdet så grundigt!)
Tusind tak for de søde ord, Sidsel. <3 Hihi ja, det var lidt morsomt.
Og den kan vel også bruges som en rejsetaske:)? Den er flot! Eller – de er begge meget flotte!
Tusind tak. <3 Ja, det kan man sagtens.
Kære Christina
Hvor er de bare flotte! Jeg er på jagt efter en arbejdstaske, da jeg i mit job er rigtig meget på farten. Jeg tænker at en af disse er et helt rigtig match for mig. Men… kan man se dem i real life et sted? Jeg vil så gerne have indgraveret (lækker detalje, men så kan jeg ikke bytte den, hvis jeg finder ud af at min computer m.v. alligevel ikke helt kan være der.
Kan du hjælpe?
Hej Tina,
Jeg mener, at den snart rammer Magasin, men ellers vil jeg anbefale dig at ringe til Markberg og høre, hvor den forhandles, så du kan se den i virkeligheden. :) Jeg er rigtig glad for, at du kan lide den. :)
Jeg har lige købt den i ruskind, og den er virkelig flot, og kan også sagtens sidde på vores Odder barnevogn. Fik også indgraveret vores efternavn, da vi ikke skal vide kønnet på baby :)
Glæder mig til at tage den rigtig i brug. Tak for at designe en rigtig flot pusletaske.