Jeg har trukket stikket de seneste dage… Vi er blevet totalt væltet omkuld af influenza herhjemme. Først mig, så lillebitte Louis, som startede med at kaste op i hele vores seng kl. 03 om natten. Dernæst på hele køkkengulvet for så at få høj feber og blive sløj… Så var man ligesom oppe og fik ikke sovet mere den nat. Shit altså!

I går blev Lily ringet hjem fra vuggestue med feber. Jeg må indrømme, at det er hårde løjer at passe to syge og feberramte børn, mens man selv har feber og bare har lyst til at ligge under dynen. Heldigvis er Christoffer rask, så han er bare en helt i disse dage. Jeg har mange gange de sidste tre døgn sendt jer enlige forældre en kærlig tanke. <3 I må være lavet af en særlig støbning.

Midt i det her kaos herhjemme, faldt jeg over Rikke Mays opslag på Instagram, hvor hun efterspurgte idéer til navne på nye kjoler til sin kjolevirksomhed Month of May. Den nyeste havde fået navnet “Fie” til ære for en kræftsyg kvinde af samme navn. En 30-årig kvinde med uhelbredelig kræft, men stadig med mod på livet. En stærk og positiv sjæl. Det ramte lige i hjertet.

Pludselig føltes influenza, opkast, snotnæser, lægebesøg, nætter i en 150 cm lille seng (ja, for dælen hvor ville jeg ønske, at vi ikke havde forkortet den LIGE i disse dage) fuldstændig ligemeget. Jeg gik straks ind og kyssede både Lily og Louis på panden i deres senge, hviskede i mørket, at jeg elskede dem og følte mig ekstra taknemmelig. Hvor skal man huske, at sætte pris på det man har, selv når det hele kan virke uoverskueligt.