Hjemmelavet evighedsbuket skov-style
Det er bare om at få tiden til at gå med nogle hyggelige projekter, nu hvor vi alle mest af alt befinder os hjemme. Da vi var i skoven forleden, faldt jeg først over grenene med koglerne, som var faldet af et træ og lå midt på vejen. De var så smukke, at jeg ikke kunne lade dem ligge. Pludselig fik jeg øjnene op for, hvor mange fine tørre ting der lå og stak op rundt omkring og kort efter havde jeg samlet ind til en hel buket. En evighedsbuket skov-style. :)
Der var så mange forskellige tørrede frøstokke og græsarter, der mindede lidt om det populære “pampasgræs”.
…Og så var det ellers bare at sammensætte det hele på en fin måde i forskellige længder.
Et voilà. Jeg synes, at den blev ret fin og enkel i udtrykket. – Og så var den endda helt gratis (og hyggelig at lave). <3
Jeg håber, at I kunne bruge tippet og i øvrigt kan få tiden til at gå derhjemme. Jeg må indrømme, at det er udfordrende at underholde to små banditter i en 3-værelses, men det skal nok gå det hele – så længe vi har hinanden og er sunde og raske, skal jeg ikke klage. Livet efter denne svære periode vil nok føles som et helt nyt liv med friske øjne på verden. <3
6 comments
Man kan også lave evighedsblomster af crepe papir, hvis man altså har tålmodighed til det 😄 Selv har jeg indtil videre kun beundret dem på youtube hos Camellia Bees 🌸🌺🌼
Uh, tak for tip. Må straks tjekke dem ud. <3
De er godt nok fine. Jeg har endnu ikke selv prøvet af lave en evighedsbuket, men du har da givet mig modet på det. Johanna’s idé med crepe papir er da også ret genial. Jeg må skippe de købte og prøve DIY-style inden længe :D
Dejligt at høre. :) Ja, super idé med dem i crepe papir. De er godt nok fine.
Hvor er din flotte vase fra ? ❤️
Den er fra Eightmood købt hos Mio i Sverige. :)