Vores morgenrutine
Det er over to måneder siden, at Lily sidst var i vuggestue og det er efterhånden blevet “new normal” at bruge meget af tiden hjemme. Vi hygger os, men det er hårdt at underholde to børn med så forskellige behov og samtidig forsøge at arbejde, det må jeg indrømme. Det er ikke kun en dans på roser – vi har virkelig også vores kampe og jeg glæder mig til, at Lily starter i børnehave om et par uger. Hun keder sig og trænger til at lege med andre børn end sin lillebror, der destruerer alle de lege, hun er igang med.
Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg også lidt træt af at lege gemme- og fangeleg på 90 kvadratmeter, rollespilslege og at vende en gåvogn hvert femte sekund, når den rammer endevæggen i stuen. Jeg prøver at minde mig selv om, hvor priviligerede vi er at have et hjem, selvom vi længes efter noget større med have og når det hele sejler, forsøger jeg at tænke på, hvor heldige vi er at være sunde og raske. Det lykkes nogen gange – andre gange ramler det hele. Vi har dog fået nogle nye rutiner, der gør vores hverdag en del nemmere. Jeg tænker at dele det med jer, så I kan få et indblik i vores morgener. Husk nu på at dette er fine og hyggelige billeder af enkelte stunder i løbet af dagen, men der også er kaos, vasketøj, rod og larm – som i alle andre børnefamilier. Jeg kommer ind på nogle af vores udfordringer undervejs.
Godmorgen: Børnene vågner som regel omkring kl. 6 (nogen gange endda kl. 5, gaaab). De kender ikke til “snooze”, så når jeg har ligget og prøvet at få Louis til at falde i søvn igen i fem minutter, fået revet en god tot hår af og blevet klasket i hovedet en del gange, kan jeg lige så godt give op og stå op.
Løbetur/yoga: Oftest er Christoffer og jeg fælles om at få dem i tøjet og lave morgenmad, men af og til skiftes vi til at have “morgentjansen” og så har man lige en halv time for sig selv til at løbe, lave yoga (mig) eller hvad man nu har lyst til. SÅ dejligt og tiltrængt at have lidt tid for sig selv. Det er de bedste dage, der starter sådan, men det kræver også, at man kommer ordentlig tid i seng, for hvis jeg først har lagt mig til at sove 23:30 og er blevet vækket fem gange i løbet af natten, er overskuddet til at stikke i løbeskoene eller lave yoga ikke til stede.
Morgenmad: Ofte spiser jeg bare en hurtig portion müesli eller en bolle med ost, men af og til laver jeg en smoothie bowl fyldt med alt muligt godt. Nogen gange laver jeg en stor portion og fryser noget af det ned som ispinde til børnene – find en opskrift HER. Vi har stadig mange udfordringer med, at Lily nærmest ikke vil spise andet end hvidt brød og pasta. Det er op ad bakke, så vi forsøger at skjule lidt mere nærende ingredienser i f.eks. smoothie bowls, ispinde og pandekager. Hvornår vender den fase?
Bad: Derefter hopper jeg i bad. Nogen gange tager jeg en eller to børn med i bad for at slå to fluer med et smæk. Man er nærmest aldrig alene herhjemme, haha… Men det er nu også ret hyggeligt og én af de eneste ting, Lily gider sammen med Louis.
Hudplejerutine: Derefter er det min tur til at gøre mig klar. Jeg er fan af en simpel, men effektiv hudplejerutine, da det gerne må gå lidt stærkt med to små i huset. Som I efterhånden nok ved, er jeg glad for Eau Thermale Avènes produkter og har brugt flere af dem i årevis. Jeg skifter lidt mellem, hvilke af Avènes produkter jeg bruger, men én af de serier, jeg ofte benytter er “Hydrance”. Det er en serie, der som navnet antyder, giver rigtig meget fugt og som er ganske velegnet til de af os, der ikke har uanede mængder af tid om morgenen, da det er effektive produkter, der ikke inkluderer 10 steps.
Først renser jeg min hud med Avène Micellar Lotion – jeg påfører blot en lille smule på en vatrondel og kører den hurtigt over ansigtet. Den er virkelig effektiv, fjerner make-up på ingen tid og renser samtidig huden for skidt og snavs. Jeg er kæmpe fan af dette produkt – som I kan se, er denne beholder også ved at være tom. :)
Når det skal gå rigtig stærkt, er der særligt ét produkt fra Hydrance-serien, som faktisk kan det hele. Jeg har nævnt den før – den hedder “Hydrance Aqua-Gel” og kan bruges i hele ansigtet, også i øjenomgivelserne og kan tilmed benyttes som maske i et tykkere lag natten over. Den har jeg brugt R I G T I G ofte, efter jeg er blevet mor til to og er en af mine favoritter fra Avène. Den giver virkelig meget fugt, trænger hurtigt ind og har en lækker gel-agtig konsistens. Jeg synes, at huden føles mere jævn og glat efter brug. Stor anbefaling herfra.
Jeg slutter altid af med et pust termalkildevand. Jeg har den stående flere steder i huset og bruger den flere gange dagligt. Jeg har den også i rejsestørrelse, som har været fast inventar i mine håndtasker i årevis. :) Det er så dejlig forfriskende, afkølende og derudover beroliger det huden. Så dejligt når man har siddet længe foran computeren. Når jeg bruger make-up, er den helt idéel at afslutte med, da den ligesom fikserer make-up’en og lægger pudderet ind til huden, så det ser mere naturligt ud.
Tøj på: Dernæst er det tid til at hoppe i tøjet. Jeg synes, det er rart at få “rigtigt” tøj på og ikke futte rundt i nattøj hele dagen – man føler sig bare mere frisk. Ofte hopper jeg bare ud af nattøjet og over i noget andet blødt tøj, men det føles alligevel mere “friskt”. Når jeg har fået tøj på, sætter jeg hår – hvis jeg er gået i bad uden at få vådt hår, kan det gøres på et par minutter, men når det skal tørres og sættes, bruger jeg omkring 10-15 minutter.
Ud på tur: Det er allerbedst for os at komme ud af døren, inden Louis skal sove sin første lur mellem 8 og 9, for så kan vi gøre, hvad vi vil, mens han sover. Det bliver nemlig altid lidt bøvlet, hvis han først falder i søvn herhjemme og napper 2-3 timers lur. Når han endelig vågner, er det nemlig blevet frokosttid og først derefter kan vi kommer afsted – så er Lily blevet træt og det er svært at forsøge at holde hende vågen i bilen, inden vi når vores udflugtsmål, nu hvor hun ikke sover lur længere. Det er selvfølgelig fordi, at Christoffer er på barsel, at vi har den mulighed og det værdsætter jeg enormt højt. Især i denne tid.
Vi kæmper virkelig meget med selvstændighedsalderen hos en vis ung dame i øjeblikket – det er så trættende for både hende og os, men det er som om, at rutiner bare fungerer godt (ihvertfald for os) og dagene generelt bliver meget bedre, når vi kommer op og får en god start. Op og igang og ud i det blå. Kampene med “Jeg vil ikke have børstet tænder” og “Jeg vil ikke have sko på” bliver mindre, når det er noget, vi gør på samme tid og måde hver dag og humøret stiger, når vi kommer ud og får brændt noget energi af. :) Det redder virkelig hele dagen at komme ud. Jeg håber, det gav jer et lille indblik i vores morgener herhjemme. <3
Nedenfor kan I finde links til de produkter, som jeg har nævnt i indlægget (ellers kan Avène også købes på apoteket):
1. Avène micellar rensevand/HER, 2. Avène Aqua-Gel/HER, 3. Avène termalkildevand/HER
15 comments
Mht børn og mad, så har min mor altid sagt at fordi mig og min søster var så meget med i køkkenet og hjælpe til med maden da vi var helt små, så var det nemmere for hende at få os til at smage på mange flere ting! :-)
Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det i forvejen er sådan i gør det hjemme hos jer, men hun sneg sig i hvert fald til at få os til at smage på mange ting undervejs i madlavningen og vi var mere tilbøjelige til at tage imod det fordi vi “selv havde lavet maden” – så det er bare et tip, hvis ikke i allerede har prøvet det! :-D
Mange tak for tippet. <3 Hun er med af og til, men mister hurtigt interessen. :P Må bare prøve at blive ved. :) Lyder hyggeligt med dig og din søster i køkkenet med din mor.
Det var det bestemt også! Jeg husker meget tydeligt sætninger som “kan du ikke lige smage om det her er lige så god som det plejer” eller “kan du lige kvalitets tjekke denne her gulerod/røde peber/agurk/etc” og så skulle man smage om det nu også var godt nok til at komme i maden. Jeg blev ret stor før det gik op for mig at hun snød os til at smage på tingene 😂
Haha… Sikke en snedig mor, I har jer. <3 :) Det må jeg teste! Tak. <3
Vi lever lidt samme liv hjemme hos os. Altså livet med små børn i lejlighed. Min mand er også på orlov, og jeg arbejder hjemme. I hverdagene er han ude med børnene senest kl 9 for at tage på tur eller ned på en af legepladserne frem til frokost og lur til den mindste. Vi har også været igennem Selvstændighedsfasen Big time😅 Og jeg må indrømme, jeg faktisk fik lidt af et chok😳 Vores datter har rundet de 4 år og udfordringerne skifter heldigvis karakter😅 og nu har hun været tilbage I børnehave nogle dage om ugen et par uger nu, og det gør en verden til forskel for hende. Hun kan lege alle sine børnelege og rollespil med vennerne og har mere overskud til sin lillebror på 1.5 år, når hun kommer hjem. Det bliver spændende for Lily at starte.
Tak for at dele. Det er dejligt at læse, at det er de samme udfordringer og glæder som alle andre oplever.
Hej Cecilie,
Det lyder jo virkelig meget som den måde, vi lever på, ja. :) Hvor er det rart at høre, at vi ikke er alene om de udfordringer. Har det på samme måde – man kan blive helt urolig for de små guldklumper, når de udviser så stort et temperament og vilje. Wow, det er også kommet lidt bag på mig. Men hvor er det rart at høre, at det vender igen. <3 TAK fordi du deler. <3 Det lyder super dejligt, at hendes overskud er større efter børnehave - endda til lillebror. Det varmer at høre.
God søndag aften til dig.
Hvor er Lilys fine grønne (er den vatteret?) jakke fra? 😉
Den er fra Uniqlo – købt på udsalg for nogle måneder siden. :)
Skøn beskrivelse af jer som familie. Og hvor kan jeg godt forstå at pladsen pludselig er trang, når verden er “lukket ned”. Jeg sætter virkelig pris på hus og have i denne tid. Selv det har været hårdt at arbejde og undervise børn i nedlukningen. Jeg krydser fingre for, at I snart finde huset der er lige jer. God mandag😀
Hvor er du bare sød. <3 Tak for det. Ja, det er en hård tid, det er det bare. Selvom vi jo har det godt, er det altså udfordrende med to børn hjemme på fuld tid, arbejde og alt. Men vi er jo i samme båd mange af os og det hjælper at tænke på. <3 God dag til dig.
Den aqua gel lyder virkelig god! Jeg har dog lige et spørgsmål. Kan se at den ikke har grøn kolbe hos “Kemiluppen”, er det noget du går op i? Kan virkelig ikke finde ud af med mig selv, om det bare er “hysteri”, eller om man burde have det in mente, når man køber produkter 😬
Angående spisning: vores datter var sindssygt kræsen/selektivt spisende(!) fra hun var 1-4 år. Jeg har ingen gode råd andet end at ignorere det alt det I kan. Ikke snakke om det, ikke observere hvad der kommer ind ved middagsbordet, ingenting! Det hjalp herhjemme:-)
Tusind tak fordi du deler. <3 Vi prøver at ignorere det, men synes det har stået på læææænge. Hvor længe gik der hos jer, før det vendte, efter I begyndte at ignorere det?
Det er en af de bedste indlæg, som du har skrevet længe. Ærligt, og med gode råd. Vi har tvillingedrenge på knap et år og storebror på 6 år.
Hej Louise,
Hvor er det sødt sagt. Tak skal du have.
Det lyder også til, at I har hænderne fulde derhjemme. Det er fantastisk og dejligt, men også hårdt til tider. Det er det bare. <3