Udfordret
Vi havde glemt godnatlæsningsbøgerne, da vi var i sommerhus, så vi lånte min niece og nevøs Anders And blade. <3
Vi er hjemme igen fra sommerhus og sikke et dejligt afbræk det har været fra hverdagen at komme nordpå, få græs under tæerne og fregner på næsen. Det har været så hyggeligt – ikke mindst at være sammen med min søde mor, som også er i meget høj kurs hos Lily og Louis. :) Både skønt at være sammen og ikke mindst fantastisk at være flere om børnene. Man er bare på HELE dagen med to små hjemme. De dage hvor de af den ene eller anden årsag ikke sover før kl. 22, er man bare så træt. Vi er begyndt at droppe Lilys middagslur og det har gjort, at vi kan putte hende kl. 19. Det er en kæmpe lettelse.
Vi putter Louis samme tid, men ofte føles det dog som om, at det bare bliver en tredje lur for ham og så vågner han kl. 20, er frisk som en havørn og så kan man lige så godt opgive alt arbejde, man havde planlagt at nå eller den serie, man gerne ville se. Ofte får han også vækket Lily med sin pludren. Jeeeez! Så er der fest i stuen! Jeg kan godt mærke, at jeg higer efter tid for mig selv efterhånden, da jeg konstant er 10 skridt bagud med arbejdet, opvarter, leger og tilsidesætter mine egne behov hele dagen og ikke sover om natten, da Louis stadig vækker mig flere gange.
Jeg har sjældent to sammenhængende timer til at arbejde i løbet af dagen, da jeg konstant bliver afbrudt og jeg får samtidig så dårlig samvittighed, når de ser mig sidde med computer eller telefon, hvilket sker ret ofte. Nogen gange sætter jeg mig ind i soveværelset og lukker døren, men Lily kommer ind hele tiden, hvilket man jo godt kan forstå. <3 Det er virkelig svært at få kabalen til at gå op. Jeg er evigt taknemmelig for de to banditter, men jeg vil også indrømme, at det er hårdt nogen gange. Halleluja for bedsteforældre, der kan træde til. <3 Min overskudsmors sidste sætning, da vi sagde farvel ved sommerhuset efter ni dage sammen var: “Jeg kan godt forstå, at I har det hårdt nogen gange”. Haha… Det er altså bare hårdt at have to børn under tre år. Hårdt, men dejligt.
Jeg deler det her for at give jer et ærligt indblik i nogle af vores udfordringer herhjemme. Måske nogen af jer kan relatere? Vi har holdt Lily hjemme indtil nu, men på mandag har hun første dag i børnehaven (min store pige <3) og det tror jeg, bliver godt for os alle. Det giver forhåbentligt lidt mere overskud. Hvordan har I andre fået kabalen til at gå op? Er I jeres børn startet i institution endnu?
14 comments
Og lige om lidt får I hus med have, alt skal holdes, det tager meget tid. Vi måtte sommetider bare være der mindre for vores børn, og de måtte leve med forældre der ikke altid var søde ved dem, og kort for hovedet.
Men Rune og Markus har overlevet.
Det lyder også til at være benhårdt. Kan godt fordi I er trætte :) Jeg tager hatten af for jer. Jeg kan ikke relatere, da min datter er 9 uger gammel og det er rigeligt! Jeg er kørt midt over og frygter for jeg aldrig skal have børn igen haha. Det er MEGET hårdere, end man lige regner med. Men heldigvis er dét det hele værd <3
Det lyder som om I har været nogle dejlige dage i sommerhus. Jeg har selv smilt lidt over dine billeder, da det er hvor jeg opvokset som barn, så jeg kender jo til det hele. Lidt sjovt at se jer i 'min' by :)
Jeg har en pige på alder med Louis og hun giver os også nogle hårde nætter med op til 10 opvågninger, hvor hun lige skal have sut… så vi hænger heller ikke altid så godt sammen. Så kan klart relatere :-)
Puha hvor kan jeg genkende det. Herhjemme har vi en på knap 4år og en på 7 måneder. Derudover er vi i gang med et kæmpe renoveringsprojekt, som vi gik i gang med lige inden Corona, og som har taget al min mands tid lige siden. Normalt ville jeg have fået masser af hjælp fra bedsteforældre, men pga Corona har jeg måtte klare det meste omkring børnene selv, for at min mand har kunne arbejde og blive færdig. Så jeg har været lige ved at gå til ind imellem. Vi har også holdt den store hjemme ind til nu, men valgte at sende ham afsted fra i mandags. Så rart for os alle, selvom jeg da gerne skal indrømme, at jeg var lige ved at fælde en tåre, da vi tog beslutningen om at aflevere ham igen. Selvom det til tider har været enormt hårdt, så har jeg virkelig også nydt al den tid vi har haft sammen. Børnene bliver så hurtigt store, så prøver at huske på at nyde dem hver eneste dag.
Jeg forstår præcis hvad du mener – og vi har kun et barn 😂🙈 Imens jeg skriver det her, forsøger min mand at putte vores søn (efter at jeg ikke lykkedes med det). Det er en fase, det er en fase, det er en fase … Siden 1. april har jeg arbejdet hjemmefra med vores søn på knap et år, da jeg blev nødt til at starte to måneder før planlagt. Min mands barsel starter om to uger og sjældent har jeg glædet mig mere til noget. Så kan også sagtens forstå at du ser frem til mere luft, når Lily er i børnehave. Jeg ved slet ikke om det vil fungere for dig, men jeg er begyndt at sætte vækkeuret en time inden resten af huset står op. Så har jeg hver morgen fra 06-07 til at arbejde HELT uforstyrret og så kommer jeg godt for start.
Knus
Puha. Det kunne være mig selv der havde skrevet det samme 🙈 jeg har 2 børn hjemme. En på 2,5 og en på 9 mdr. Jeg er på barsel med den mindste så skal heldigvis ikke arbejde samtidig. Det må være en hård nød at knække samtidig med hjemmepasning 😬 Til gengæld er jeg alene med dem indtil deres far kommer hjem fra job 17.30, og ingen pasningsmuligheder fra familie 🤪🎉 Jeg har også virkelig brug for en pause eller bare ikke konstant være tjener, kok, vaskedame og opfinder af nye lege 😄 Men nyder samtidig at være sammen med dem hele tiden. Det er en meget dobbelt følelse :)
Det er hårdt at få børn. Punktum. Det er ikke fordi, at det er mindre hårdt at have to børn med 2,5 års forskel ;-) Overhovedet. Det er bare hårdt at få børn. Af mange forskellige årsager. Alt føles som en prøvelse og en øvelse. Men jeg tror på, det er sundt. Jeg tror på, det er en gave. Og ikke alle gaver er pakket smukt ind :-D
Smukt skrevet!
Jeg kan fuldstændig relatere. Vores 4 årige (den ældste af mine børn) får meltdown ret ofte og jeg havde så svært ved at håndtere det på fuld tid, ved siden af et fuldtidsjob, hus, have og lillesøster på 1 år. Det er en skøn men hård gave at have børn :) herhjemme har vi “lånt” lillesøsteren ud i et par timer engang imellem, så storebror kan få lidt fokus, og at vi selv kan nyde ham lidt i fred og ro – det er guld værd ;)
kan absolut relatere…. Jeg er vildt imponeret over, at I har kunnet have Lily hjemme så længe og at du samtidig har kunnet passe din blog og være noget for familien. Det er HÅRDT med alle de roller, der skal udfyldes. Jeg har selv én på 3 (megasjov OG megaudfordrende alder ;-)), og jeg drog et lettelsens suk, da hun kom tilbage i børnehave for over en måned siden. De falder også meget hurtigere i søvn efter sådan en børnehavedag ;-)
Ha! Samme position her – næsten. Jeg fødte vores anden søn få dage før, ar landet blev lukket ned. Med en far, der blev bedt om at arbejde hjemmefra og en trodsig storebror på 2 og et par måneder, ja, så føles det hele nogle gange som kaos. Når storebror kaster med legoklodser, der vækker lillebror, mens far sidder i Skypemøde. Det her er, hvad der så sker i mit hoved: KVLJENVOBNENDKVNKD! 🙈. Så storebror kom ret hurtigt i vuggestue, da de langsomt åbnede op 😉. Ellers har ud-af-huset ture – ligesom jer – været meget vigtige for os for at få lidt ro på!
Det er så udfordrende og jo ikke helt en kabale der kan gå op. Vores børn er startet for en seks uger siden og de sidste to uger med mere normale tider. Og det er godt for alle. De har savnet deres venner og vi får lidt plads til arbejde.
Måske er løsningen netop et par timer hjemme mens børnene er ude på legeplads, og så bytte senere. Så har jeg oplevet at nå de værste brande.
Hej Christina:)
Hvor er det længe siden, men du skal vide jeg stadig kigger med i ny og næ (når der en sjældent gang er ro i lejeren om aftenen, og alt andet er klaret:))
Jeg lukkede Min blog for længe siden, men følger stadig en del af “pigerne”.
Jeg kan kun sige at her i hjemmet , er det fuldstændig det samme! med to børn på samme alder som dine, og helt samme udfordringer. Kan love dig, at det hele bliver en tand lettere når I får mere plads omkring jer <3 Vi flyttede i hus for ca. 1 år siden, og da vi var kommet på plads, kunne hele familien mærke, hvordan der kom ro og balance i hjemmet.
Det er stadigvæk mega hårdt, med en treenager og en lille søvnrøver, MEN holder godt fast i håbet om at det bliver bedre, og en dag er der tid til mor igen :D
Det hårdeste er nok at man bliver så udslidt, at det kan ses på en, men det bedste har været for mig at få at vide vide, hvor godt jeg klare den….og Christina, du klare det pisse flot!! Du er en mega sej og stærk MOR :) Jeg er så imponeret over du har to små, og stadigvæk laver flotte og inspirerede indlæg på din blog. Virkelig stærkt!
Håber du får en rigtigt god nats søvn og en fortsat god sommer <3
Knus Pia Sabine
Hej Pia Sabine,
Din kommentar varmer rigtig meget. Tak fordi du tog dig tid til at skrive. Det er rigtig dejligt at læse, at der er faldet mere ro på hos jer, efter I er flyttet i hus. Det er lige det, jeg går og drømmer om. <3 Og hvor er du bare SØD. Tak for de fine ord.
Rigtig dejlig sommer til dig og dine.