Avène Q&A
{ Mit ultimative favoritprodukt fra Eau Thermale Avène – Termalkildevand }
Huden er kroppens største organ og vi udfordres hver især af forskellige hudproblemer før eller siden. Jeg har selv kæmpet med pigmentforandringer, voksenakne og på det seneste røde knopper på overarme og lår, som jeg har svært ved at få bugt med. Huden betyder meget for vores velvære både fysisk og psykisk og jeg har delt og talt meget om mine egne udfordringer i mit ambassadørskab med Eau Thermale Avène, som har hjulpet mig med at finde de rigtige produkter til min hud og til børnenes eksem, som er pist forsvundet nu.
Vi fik den idé, at I også skulle have personlig gavn af deres ekspertise og derfor udgav jeg et opslag på Instagram for et par uger siden HER, hvor jeg lagde op til, at I kunne stille Avène spørgsmål omkring jeres egne hudproblemer eller få gode råd til hudpleje. I kunne spørge om alt mellem himmel og jord og jeg modtog en hel masse gode spørgsmål. Avène har stillet deres dygtigste eksperter til rådighed, som nu har svar til alle. Der kom så mange, at jeg ikke har taget alle med i indlægget her – flere gik også igen, så nogle læsere har fået direkte svar på Instagram i stedet. Her kommer de – god læselyst. :)
— UDSLÆT —
Nette: Jeg kunne godt tænke mig nogle råd fra dem omkring varmeudslæt – både udslæt fra kulde til varme og udslæt ved nervøsitet, som viser sig som røde brændende plamager i ansigtet.
Avène: Hej Nette. Vores Termalkildevand er rigtig god til at køle og berolige huden. Derudover er vores Cicalfate+ Cream god til alle former for irriteret hud. Til ansigtet kan vi anbefale Avène Skin Recovery Cream, som indeholder er patenteret aktivstof, der modvirker hudens tendens til at overreagere. Når huden er rigtig irriteret, kan du tilføje Cicalfate+ Cream på problemområdet morgen og aften – og ved behov, hvis huden pludseligt blusser op.
— STORE PORER —
Sarah: Min største udfordring er mine porer, som jeg synes, er forfærdelig store. Jeg fjerner makeup hver aften og renser min hud, men er der noget særlig hudpleje man kan bruge til hud med meget synlige porer?
Avène: Hej Sarah. Avène har for nylig lanceret Cleanance WOMEN serien, som består af en serum og natcreme, der hjælper med at reducere urenheder, forfine hudens struktur og mindske synlige porer. Især Cleanance WOMEN serum vil kunne tilføjes til din hudplejerutine.
— AKNE & URENHEDER —
Amanda: Jeg lider pt af slem akne på hagepartiet og nedre del af kinderne i form af små bylder/indvendige bumser, hudorme og knopper generelt. Hvad er den bedste behandling/bedste råd til dette? På forhånd tak.
Avène: Hej Amanda. Hvis der er tale om slem akne, anbefaler vi altid, at du snakker med din læge. Vi har en hel serie af produkter til fedtet og uren hud. Hvis du på opfordring af din læge kommer i udtørrende aknebehandling, så kan du bruge Cleanace Hydra serien. Hvis ikke, så anbefaler vi Cleanance Comedomed, som mindsker bumser og hudorme og hæmmer forekomsten af nye urenheder. Du kan læse om serien HER. I Cleanance serien findes der også en Cleansing Gel og en Micellar Water. Det er vigtigt at huske, at rens er den halve pleje. Det er vigtigt at rense huden for snavs, fedt og urenheder. Vi har samlet nogle råd om uren hud HER.
Josephine: Jeg har mange hudorme især på næsen og hagen. Jeg får tit bumser på kinderne og siden den varme sommer i 2018 har jeg haft solskader (pigmentforandringer) omkring øjnene. Hvilke produkter fjerner bumserne og giver ensartet og mere glat hud?
Avène: Hej Josephine. Vores nye Cleanance WOMEN serie er værd at prøve. Den består af en serum og natcreme, der hjælper med at reducere urenheder, forfine hudens struktur og mindske synlige porer. Natcremen lysner også pigmentforandringer. Husk altid at være grundig med solcreme med SPF50+, når du har tendens til pigmentforandringer. Avène har en del forskellige solcremer, så du kan finde den, der passer bedst til din hudtype og dine præferencer. Måske vil Avène Sun Fluid SPF50+ være noget for dig. Den er let i teksturen og findes både med og uden parfume.
Julie: Bedste råd til, hvordan man fjerner bumser hurtigt – måske bare over en nat?
Avène: Hej Julie. Der er desværre ikke noget produkt, der virker så hurtigt. Hvis en bums er brudt ud, kan du prøve at sætte en tyk klat Cicalfate+ Cream på den. Det er bedst hjemme hos dig selv, for der skal så meget på, at der sidder en hvid, synlig klat. Det vil hjælpe til at få bumsen til at gå hurtigere væk. For at mindske forekomsten af nye urenheder, anbefaler vi Cleanance Comedomed, der er en creme til uren hud. Den mindsker bumser og hudorme og hæmmer forekomsten af nye urenheder. Der er synlig effekt allerede efter 7 dage. Det er meget vigtigt også at rense huden. Vi har meget en Cleansing Gel og Micellar Water, som du kan anvende afhængig af dine præferencer.
Molly: Jeg begyndte for en to-tre års tiden at få akne på højre kind, hvilket jeg ikke føler giver mening, for resten af min hud er helt fin. Så ja, gode råd mod akne? Og hvorfor man får det på en bestemt side af ansigtet?
Avène: Hej Molly. Uren hud på den ene side af ansigtet kan skyldes din hovedpude. Sørg for at skifte betrækket ofte, Derudover er det endnu mere vigtigt altid at sørge at fjerne makeup, inden du går i seng. Vi har en hel serie til fedtet og uren hud, der hedder Cleanance. Du kan læse mere HER. Jeg spekulerer også på, om du måske i virkeligheden kunne have rosacea. Snak gerne med din læge og få en henvisning til en hudlæge for en sikkerheds skyld.
— KERATOSIS PILARIS —
Clara: Hej Christina, Jeg døjer også med røde knopper på overarmene. Det kan være keratosis pilaris, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg håber, Avène kan hjælpe.
Avène: Hej Clara. Vi har ikke en creme, som er rigtig velegnet til keratosis pilaris. Du skal finde en peelende creme, gerne med carbamid. Spørg dit lokale apotek om hjælp.
— PIGMENTFORANDRINGER —
Sofie: Hej Christina. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Avène har nogle produkter, der kan gøre noget ved melasma?
Avène: Hej Sofie. Vi har ikke produkter til melasma, men det har vores søster-brand Ducray. Ducray har en serie der hedder Melascreen. Du kan læse mere om produkterne HER. Ligesom Avène fås Ducray produkter på apoteket. Og du ved sikkert allerede, at det vigtigste for ikke at forværre pigmentforandringerne er at bruge solcreme med SPF50+. Her er der en del forskellige Avène solcremer at vælge imellem, alt efter din hudtype og dine præferencer. Måske vil Avène Sun Fluid SPF50+ være noget for dig. Den er let i teksturen og findes både med og uden parfume.
— RØDME —
Helene: Jeg bruger i forvejen en af deres dagcremer, men kunne godt tænke mig at høre deres anbefalinger til den samlede pakke til rosaceahud, der har rødme og med milde karsprængninger.
Avène: Hej Helene, Vi anbefaler vores Anti-Redness serie samt vores Termalkildevand, der køler og beroliger opblussende hud. Du kan se produkterne og læse mere om vores Anti-redness serie HER. Som samlet hudplejerutine anbefaler vi: Rens med Anti-redness Cleanser. Giv huden et pust Termalkildevand og vent 1-2 minutter. Påfør Anti-redness dagcreme. Der er forskellige teksturer. Den nye dagcreme med en smule farve er rigtig god til dagen, og til natten kan du vælge Anti-redness Emulsion hvis din hud er normal/kombineret og Anti-redness Cream, hvis din hud er mere tør. Sollys gør problemerne værre. Derfor er der SPF30 i alle ansigtscremerne i Anti-redness serien. Om sommeren, og hvis du decideret opholder dig i solen, skal du bruge en rigtig solcreme. Vælg en let solcreme med meget høj beskyttelse, fx Avène Sun Fluid SPF50+.
Nikoline: Hej Christina & Avène, Jeg slår ud med røde kinder om aftenen og mine cremer uden parfume eller parabener er begyndt at svie ret meget. Jeg lider af urenheder mellem brynene og kinderne. Jeg vil gerne finde nogle produkter, der kan hjælpe på begge problematikker.
Avène: Hej Nikoline. Vi anbefaler vores Skin Recovery Cream som får huden i balance igen. Start med dette produkt og så kan du følge op med Cleanance Comedomed, som mindsker urenheder og hæmmer forekomsten af nye. Avène produkter fås på apoteket eller online.
— FINE LINJER & MODEN HUD —
Nanna: Bedste hudplejerutine til moden hud med linjer og tørhed?
Avène: Til moden og tør hud med manglende spændstighed, anbefaler vi vores Dermabsolu serie. Du kan læse mere om den HER. Til hud med dybe rynker og ujævnheder, anbefaler vi vores Physiolift serie HER.
— UBALANCE —
Tina: Jeg har altid sår og røde irriterede pletter i ansigtet, men sjældent egentlige bumser. Min hud I ansigtet kan også føles tyk og irriteret ind imellem. Ja og så er der jo også de fine linjer. Ellers er min hud både tør og fedtet alt efter vejret og mine omgivelser.
Avène: Hej Tina. Det lader til at din hud har behov for at komme i balance igen. Prøv vores Skin Recovery Cream i Rich varianten. Til de irriterede pletter du ansigtet, kan du anvende Cicalfate+ Cream. Om aftenen kan du evt. også anvende A-Oxitive Night for at udglatte de fine linjer. Start med at anvende den hver anden aften, så din hud har mulighed for at vænne sig til peelingeffekten.
Luna: Mine øjenlåg er bare så tørre. De skaller og fed creme klarer det ikke. Hvad kan man gøre?
Avène: Hej Luna. Vi anbefaler, at du taler med din læge. Det kan være øjenlågseksem. Ellers kan du prøve Soothing Eye Contour Cream, der beroliger og fugter de sarte øjenomgivelser. Find den HER.
Stine: Meget tør hud og bumser, hvordan får man bekæmpet begge dele?
Avène: Hej Stine. Måske skyldes den tørre hud, at du renser med for skrappe renseprodukter for at komme urenheder til livs. Vi anbefaler, at du bruger en genopbyggende creme om morgenen – eksempelvis Skin Recovery Cream – og så en creme til uren hud om aftenen. Her anbefaler vi Cleanance Comedomed. Du kan læse mere HER. Som rens kan du anvende Cleanance Micellar Water.
1 comment
Jeg har døjet med keratosis pilaris i årevis og har prøvet et væld af forskellige cremer. De fleste helt uden effekt, men HTH-cremen, der blander carbamid og mælkesyre, har fået det noget ned. Men altså ikke helt væk.
Men, men, men: Så fandt jeg på at smøre The Ordinarys 10% mælkesyre på, og efter en måneds tid var det simpelthen væk, og har været det lige siden! Det er jo så et serum til ansigtet, og flasken er ret lille til at smøre på kroppen på regelmæssig basis – til gengæld er det billigt, og det virker!
Bare et tip til andre, der døjer med det. :)