asosblazer

Reklame links: sweater/Asos HER, bukser/Asos HER, blazer/Zara (lignende HER), sko/Raid Phillipa HER, hårspænder Asos/HER, taske/Chanel (lignende HER)

Det kan godt være, at jeg smiler på billederne her, men vi forsøger virkelig at holde humøret oppe på trods af ventetiden og holde os beskæftigede, så vi ikke bliver overrumplet af tankemylder… Vi var blevet lovet svar senest tirsdag i denne uge og nu er det fredag og vi har stadig ikke fået svar på det sidste. Så nu får vi først besked i starten af næste uge. Det er skræmmende, så travlt de har på hospitalerne… I går ringede jeg forgæves hele 10 gange, før jeg kom igennem og hende jeg skulle have fat i, havde åbenbart ferie, selvom jeg havde fået at vide, at hun ville være der. Nu har jeg fået ny kontaktperson, som virkede rigtig flink og imødekommende og hun vil kontakte mig, så snart hun ved noget.

I morgen er der præcis fire måneder til min termin. Fire måneder… Det er altså ikke særlig lang tid. Det er virkelig opslidende ikke at vide, hvordan lille blop har det derinde i maven… Vi tror og håber på, at alt er okay, men jeg kan virkelig mærke, at jeg snart har brug for at blive bekræftet i, at det er sandt. Vi har booket weekenden op med hyggelige planer og lidt tid til bare at være os tre, tage på legepladsen og hygge om hinanden. Jeg vil også ønske jer en dejlig weekend og jeg kan ikke takke nok gange for jeres store opbakning og støtte.