Godmorgen og glædelig mandag, allesammen. Jeg håber, I har haft en dejlig weekend? Vi havde ingen planer hverken lørdag eller søndag og det var  dejligt med en rolig weekend, hvor der var tid til at komme helt ned i gear. Det var virkelig tiltrængt efter et par weekender, som har været alt andet en rolige. Her kommer lidt billeder fra de seneste dage…

risotto

Fredagens middag – svamperisotto og en salat. Vi plejer bare at købe en færdig risottoblanding (f.eks. denne eller denne), hvor man kun skal tilsætte vand og ost og derudover tilføjer vi f.eks. ekstra svampe, ærter eller edamamebønner. Så nemt og lækkert.

baby

Den sødeste lille nuller – lige vågnet fra lur i sin vugge.

balloner

Barnedåb leftovers. ♥

oeresundsakvariet

Lørdag formiddag blev brugt på Øresundsakvariet med min søde mor. Virkelig et hyggeligt lille sted, hvor man kan få lov at røre ved fiskene. Lily syntes, det var meget spændende. :)

jagger

Lily blev hos mormor og overnattede, mens Christoffer, Louis og jeg tog hjem alene og hyggede. Vi købte burgere med hjem fra Jagger – det er den bedste vegetarburger, jeg nogensinde har fået. Mums! Den kan virkelig anbefales.

loebevogn

Søndag var vi ude og løbe for første gang i over et år. Sidste gang jeg løb, var jeg lige blevet gravid, så min kondition er fuldstændig elendig og jeg måtte gå flere gange på de ca. 3 kilometer, det blev til, haha… Men man skal jo starte et sted – jeg vil gerne igang igen med at være lidt aktiv.

taarnlegepladsen

Vi sluttede dagen af på Tårnlegepladsen i Fælledparken. Dejligt at have hende her hjemme igen. ♥

koerepose

Kan I forstå, hvorfor vi kalder køreposen her for “bænkebideren”? :) Hihi…