adventskrans

Jeg er lidt et skridt bagud hvad angår at pynte op til jul og det samme gjaldt Adventskransen lige indtil i går. Bedre sent end aldrig, ikke? :) Jeg havde købt de flotte mørkerøde laklys for længst til en lysestage, som vi åbenbart havde solgt, haha… Så derfor måtte jeg igang med en hjemmelavet krans. Jeg købte eucalyptus, blå tidsler og fandt lidt forskelligt i mine svigerforældres have, som alt sammen kunne bære at tørre ud.

Det er virkelig et hyggeligt lille juleprojekt at lave sådan en krans, synes jeg. :) Et godt trick er at klippe alle grenene/blomsterne til i 5-7 centimenters længde, inden man går igang, og derefter sætte dem på kransen i små buketter af 3-4 stilke. Det er lidt nemmere at styre, når man sætter dem på i små buketter, synes jeg. Har I også lavet en Adventskrans i år, købt jer til en fin én eller været kreative med det I havde at gøre godt med derhjemme? Eller måske droppet den helt i år? :)

advents-kranskrans-advent