Boligjagten: behovene ændrer sig
{ Vores dejlige lejlighed gennem tiden }
Jeg synes, at jeg skylder en opdatering på vores boligjagt. Sagen er den, at vi stadig leder efter et nyt hjem. Det fylder enormt meget – også mere end jeg garanteret har givet udtryk for. Både mentalt – “hvornår sker det?“, man når at indrette potentielle huse og flytte ind i tankerne, forestille sig middage, jul og fødselsdage, lægge et bud og blive afvist. Det gør lidt ondt – drømmene braser og man må op på hesten igen. Det er sket et par gange. Samtidig fylder det også i den mere fysiske forstand. Det er tidskrævende at søge bolig – tage til fremvisninger og åbent hus, have dialog med mæglere, bank, lave beregninger, photoshoppe idéer i potentielle huse, osv. Det optager os enormt meget. Jeg kan forstå, at I er flere i samme situation, mens andre af jer blot synes, at det er en spændende proces. Derfor vil jeg gennem en lille føljeton tage jer mere med i vores søgen, overvejelser, tanker, udfordringer og valg i jagten på drømmehuset. I dag vil jeg indvie jer i, hvordan vi nåede frem til, at det skal være et hus og ikke en større lejlighed og hvad vi har gjort for at komme videre.
Hus versus større lejlighed
Vi bor i en andelslejlighed på 90 kvadratmeter og det er ikke fordi, at vi er ved at blive skubbet ud gennem bagtrappen, men vi drømmer om noget større. Et sted hvor børnene med tiden kan få hvert deres værelse. Et sted hvor der eventuelt er plads til et kontor, eller bare en kontorplads, da jeg arbejder hjemmefra. Min søster og hendes familie bor kun tre gader væk i en virkelig smuk og stor andelslejlighed. Alle andele i deres forening er store og hun opfordrede os for et års tid siden, da jeg var gravid med Louis, til at skrive os op hos dem. Det sker sjældent, at nogen flytter, men man kunne jo være heldig og det føltes rigtigt. Vi var klar. Klar til en ny, men større lejlighed på Østerbro, hvis vi fik chancen. Vi havde stadig tanken om hus og have i baghovedet, men var heller ikke helt parate til at tage springet mod at flytte ud af byen. Væk fra vores dejlige Østerbro, byens summen, liv, caféer, legepladser, butikker – ja, alt hvad den har at byde på. På under fem minutter kan vi gå til både institutioner, Fælledparken, svømmehal, apotek, caféer og butikker. Alt er nemt og bekvemt.
“Vil I bytte?”
Vi blev skrevet op i deres forening og lavede samtidig en fin collage med nogle billeder af vores egen lejlighed sammen med et brev med titlen “Vil I bytte?“. Vi skrev lidt om, hvad vi havde at tilbyde, om vores familie, boligsituation samt vedhæftede en plantegning. Man kan kun komme udenom de lange ventelister på andele, hvis man bytter (som en del af handlen, selvfølgelig). Det kunne jo tænkes, at nogen havde fået behov for rykke ned i en mindre lejlighed af den ene eller anden årsag. Vi smed sedlen i samtlige postkasser, men hørte aldrig noget. Måske var det meningen.
Behovene ændrer sig
Jeg har dagligt surfet Boligsiden tynd de sidste tre år – i starten både efter lejligheder og huse. I sådan en lang proces, når ens krav til kommende bolig at ændre sig og/eller der opstår nye behov. Man støder på nye udfordringer, når man har ledt så længe, for man bliver mere og mere kræsen. Man vil gerne have X fra første bolig og Y fra femte, men et eller andet sted i processen, lærer man at gå på kompromis. Man kan ikke få det hele medmindre man hedder “Joakim von And”. Selvom vi drømte om at blive i København, var vi hele tiden bevidste om, at vi stadig ville skulle slås med trapper og undvære have. Jeg glemmer aldrig, da Louis var nyfødt og jeg skulle aflevere og hente i vuggestue med en 2-årig, der nægtede at gå op/ned til tredje sal, en baby i en kæmpe lift og en pusletaske. Det var udfordrende, det indrømmer jeg. Jeg klarede styrketræningen på trappeopgangen i den periode. ;) Da sommeren for alvor satte ind, meterologerne meldte “hedebølge” og vi var “fanget” i lejligheden med en nyfødt Louis, ventilatorer der kørte non-stop døgnet rundt og Lily der hang i gardinerne, kiggede vi hinanden i øjenene og blev enige om, at behovet for et udeareal og færre trapper var blevet så stort, at en lejlighed ikke var drømmen længere. Vi må gå på kompromis med bylivet. En svær beslutning, men det føles som det rigtige for os og jeg tror, at det var skæbnen, at ingen vendte tilbage på vores brev. Jeg ved, at vi kommer til at savne Østerbro, når vi en dag flytter, men jeg håber, at det giver os mere ro i hverdagen at komme på plads i et hus. Har nogen af jer haft samme dilemma? I så fald – er I endt med at prioritere hus/have eller lejlighed/byliv? Vi syntes ihvertfald, at det var en svær beslutning, da begge dele har så meget at byde på, men pludselig stod det ret klart for os, hvad vores ønsker og behov var/er. Det kunne være spændende at høre jeres tanker, hvis I ellers er kommet igennem mit lange indlæg, haha… <3
19 comments
Vi stod i præcis samme situation og valgte hus og have men tæt på København. Tre år senere blev vi endnu klogere og valgte at rykke længere væk fra byen hvor nærmiljøet med skøn natur og en rigtig lille by havde noget mere at byde på for en familie på fire.
Hej Christina,
Jeg har fulgt din blog i en del år nu og synes altid det er hyggelig læsning!
Min lille familie, bestående af kæreste og datter på snart 5 år, har været præcis de samme tanker igennem.. vi var endda ude i evt et sommerhus som supplement til vores lejlighed på Nørrebro.
Men vi kunne ikke blive enige ift. hvad vi skulle gøre – jeg var fortaler for byen og min kæreste for hus, da han selv er opvokset i hus. Og så kom næste spørgsmål, hvis hus – hvor henne?! Da KBH er nærmest umuligt at få råd til et hus som vi ledte efter på vores begges helt almindelige løn.
Lang historie kort, vi valgte det første hus vi kiggede på i Helsingør. Og hvor har vi ikke kigget tilbage på vores lejlighed – vi er alle helt vilde med beslutningen og vi kan mærke på vores datter hvad det betyder at ha’ en have!
Håber I finder hvad I søger – God jagt!
Vi havde samme overvejelser. Vi endte i hus, da drømmelejligheden blev solgt for næsen af os. Nu bor vi i det dejligste hus, med plads, have og skønne naboer. På den hyggeligste vej med skønne mennesker og masser af legekammerater. Det sværeste da vi endelig skulle flytte var ikke at forlade centrum, men at flytte vores datter fra hendes elskede vuggestue. Heldigvis gik det strålende og vi har ikke kigget tilbage en eneste gang! Jeg krydser fingre for at i finder den rigtige bolig til jer.
Hej, vi flyttede selv fra indre Østerbro til Vedbæk for 2,5 år siden. Efter ca 3 års frem og tilbage om det skulle være hus eller ny og større lejlighed. Først besluttede vi at sælge vores andel, og kiggede så efter hus. Fik kolde fødder og endte på Strandboulevarden i et par år i den vi tog springet ud af byen. Her var barn nr.2 også kommer til og vi mærkede et større og større behov for udearealer.
Vi lavede en liste med need to have, en med very nice to have og en med nice to have. For det var bare ekstremt vigtigt for os at vi landede det rigtige sted med det der var vores behov.
Det første års tid savnede jeg Østerbro temmelig meget. Men savnet er kommet i baggrunden af hvor fantastisk det er for vores familie med de rammer vi nu har. Jeg kan slet ikke forestille mig at flytte i lejlighed nu med vores drenge (de er nu 5 + 8 år). Det er SÅ luksus at komme hjem om eftermiddagen til en terasse og have med lounge, trampolin, gynger, badebassin osv. vi fortryder på ingen måde at vi tog springet 🍀
Jeg fik nok af byen nærmest fra den ene dag til den anden, så for mig var det klokkeklart. Det var en underlig process for jeg har altid elsket mit liv i centrum af København og tanken om luft og udearealer sagde mig ikke en disse. Men pludselig var jeg træt af mennesker, træt af larm, manglende parkeringspladser og fortorvs-caféer alle vegne. Jeg gik fra at elske København og københavnerne til næsten ikke at kunne holde noget af det ud. I dag bor jeg i forstæderne og elsker igen København, nu på afstand. Jeg har stadig mit dagligdag inde i byen, men jeg nyder simpelthen så meget at komme ud til luften og naturen når jeg tager hjem :-)
Vi stod med en skøn 2-værelses andelslejlighed på 60 kvm, da jeg blev gravid. Under graviditeten kiggede vi både på lejligheder og huse. For os var det enten Østerbro eller Smørum, hvor jeg oprindeligt kommer fra og dermed kunne vi få hjælp i hverdagen fra især mormor som er på efterløn og bor i byen. Jeg kunne hurtigt se at mine krav til en lejlighed i københavn betød en pris på 7-8.000.000 kr. Det var bare ikke realistisk. Jeg overvejede en andelsbolig igen, men igen følte jeg at kompromisserne blev for store og hvornår kunne vi overhovedet få sådan en.
Derfor valgte vi Smørum, vi fandt et skønt rækkehus med en lille have, har 600 m til mormor, som er en stor hjælp i en travl hverdag med 2 fuldtidsjobs og en afslutning af en PhD. Da vi startede med at kigge, kiggede vi kun på villaer, men fandt ud af vi ikke var klar til at bruge 4-5 mio. kr. og derudover kunne vi ikke overskue at have for meget have. Så derfor blev det en lille have, rækkehus på 160 kvm og vi har det skønt i dag og er maks glade for vores valg.
Jeg savner dog Østerbro i weekenderne og det at have 100 m til fælledparken, men hverdagen kører bare noget nemmere med hjælpen vi kan få og pladsen omkring os :D
I har en flot og lækker lejlighed, men 90 km2 er jo ingenting, når jeres børn skal have venner med hjem eller der kommer gæster.
Jeg ville om I har pengene se efter et hus med have.
Når børnene så igen er blevet store og har forladt reden kan I måske søge tilbage til en lejlighed i byen.
Men det kommer jo an på jeres gøremål og hvad I helst vil i fritiden, også når børnene bliver større.
Håber I finder en god løsning :-)
Vi var på huskiggeri i 3 år og seriøs husjagt i 1,5 år. Før vi fandt vores hus. Vi havde solgt vores ejerlejlighed og flyttet i lejebolig så vi ikke var bundet af et eget salg. Jeg var på barsel i en stor del af tiden og brugte alle ledige timer på ar trille barnevognen fra det ene hus til det andet. Vi var fast besluttet på en lokation – 8 km fra centrum af København med de fleste af vores venner og begge forældrepar i samme by. Samt job inden for overskuelig afstand SKULLE det være der. Jeg så vitterligt ALLE villaer der blev lagt op. Ejendomsmægleren endte med at være ret træt af mig tror jeg. Han spurgte ihvertfald rimelig opgivende om jeg ikke troede jeg var lidt for kræsen. Men pludselig en dag kom HUSET op på boliga. Det kostede en del mindre end vi havde forventet at bruge og vi var derfor ikke blevet kontaktet via køberkartoteket. Jeg ringede på det med det samme og fik at vide at det desværre var solgt. En uge senere så vi et hus fra samme mægler og jeg spurgte ham undrende hvorfor “drømmehuset” stadig stod til salg på nettet. Køberne var sprunget fra. Men de havde allerede 3 andre underskrevne købskontrakter. Handlen ville blive endelig lukket fredag ved middagstid. Det var torsdag aften. Vi bad om en fremvisning og kørte direkte derover. Jeg var helt forelsket – for første gang i 3 år. Jeg VILLE have det. Der var et par enkelte kompromiser. Men det opfyldte næsten alle ønsker – og kostede næsten 1.000.000 mindre end vi havde forventet at give. Vi gik hjem, ringede til ejendomsmægleren og lagde et (relativt højt) bud. Fredag morgen underskrev vi papirerne og søndag eftermiddaf blev vi ringet op. Huset var vores! Jeg følte mig som verdens heldigste og blev bekræftet i at alt godt kommer til den der venter. Var ellers begyndt at nå til et punkt, hvor jeg troede vi aldrig ville finde det. 3 år er længe. Men det kom til sidst. Håber vores historie kan virke opmuntrende. Det er en hård proces. Men så dejligt, når det endelig lykkes :) Held og lykke :)
Jeg har ikke selv stået i helt samme situation, men kan sagtens genkende føelsen alligevel. Min kæreste og jeg bor sammen med vores 2 drenge (begge på alder med deres skønne børn), så da vi skulle finde et nyt sted at bo, var det meget vigtigt for os at det var børnene der kom i første række. Hvad ville de have mest glæde af i hverdagen??? Når alt kom til alt gav svaret egentlig sig selv. Vi valgte et sted med, terrasse, lille have og hvor der er blevet plads til en sandkasse som børnen næsten leger i dagligt og højbede, som vores største dreng hjælper med at så i om foråret. Vi har ikke fortrudt ét sekund! Rigtig meget held og lykke med husjagten – jeg krydser fingre for at i snart finder jeres “Drømmeslot”
De første 6 måneder af vores søns liv boede vi i lejlighed, og det var virkelig noget baks med barnevogn/baby/alt muligt grej og trapper 😅 Der var heller ikke nogen lukket gård, så det var også ret træls ift. at han ikke kunne ligge udenfor i barnevognen selv. Til gengæld fik jeg mange kilometer i benene ;-) Vi havde kigget huse lidt, men pludseligt blev det muligt at få fingrene i er hus, vi ellers havde kigget langt efter. Vi har nu boet her i en 7-8 måneder og jeg er SÅ glad for det. Huset ligger i smukke naturomgivelser, her er roligt og fredeligt og alle kender alle-ish. Dejligt nærmiljø og jeg er helt sikker på at det er der rigtige for vores familie. Held og lykke med husjagten 🤞🤞🤞
Vi går også med tanker om at flytte inden for den nærmeste fremtid, med en to årig i en 2V lejlighed kan man føle sig klemt! Vi mangler simpelthen plads – nok i virkeligheden mest mig, da jeg kommer fra et stort hus i forstaden med masser sf plads, luft og natur. Østerbro er larmende, varm og her er alt for mange mennesker. Men! Min kæreste er vokset op på Østerbro og har aldrig boet andre steder I hans 31 årige liv. Han er dog kommet med på ideen nu i takt med at vores datter bliver ældre og har brug for mere plads at boltre sig på (legepladserne og Fælledparken er fine, men man bliver idiot at “skulle” på legeplads hver dag) og hans interesse for mad og lyst til at dyrke selv. Vi skal i hus med en stor have, ingen tvivl om det – tæt på offentlig transport, da vi ikke har bil ej heller planer om at få det. Men hvorhenne? Lokationen er for os det mest svære lige pt, da hans forældre bor fem min væk også her på Østerbro – så vi flytter væk fra dejlige hjælpsomme bedsteforældre! Mine forældre bor stadig i den by jeg voksede op i, men der har jeg ikke lyst til at bo, for meget forstadsliv og ikke nok natur (længere). Vi ønsker at finde en by omringet af natur og vand, tilpas langt nok fra byen til at den har sin egen identitet men også tæt nok til at man kan pendle på job i byen. Kender du til den by jeg drømmer om, så smid gerne en kommentar 🙏🏻
Bor i byen med to små unger på pt. 90 kvm, vi elsker det alle og kunne aldrig drømme om at flytte herfra. Legepladser, skole, venner, indkøb, fritdsaktiviteter etc + foreningen har en skøn have, Alt er lige om hjørnet og nåes indenfor 5-10 min, haven deles af 10 andre lejl, hvor vi alle deles om arbejdet (ville ikke orker at slå græs, fjerne ukrudt, etc hver eneste uge, udover det vanlige husarbejde) vil heller bruge tiden med min familien i parken, haven, på stranden, i skoven, legepladen, svømmehallen eller på vores ynglings kaffebar. Vi kommer aldrig ud af byen og mine børn har det heldigvis på samme måde….er mor og far glade, er børnene det også ;0)
Vi stod også med samme overvejelser for seks år siden og er rykket til Vedbæk. Var selv meget bekymret men vores børn er virkelig blomstret op af at have have, venner på vejen, tæt på alt og et hyggeligt lokalmiljø. Jeg tror ikke I vil fortryde det, for der er mange wins.
God jagt :-)
Hej Christina. I har en rigtig flot lejlighed! Hvordan kan jeg blive skrevet op i jeres andelsforening? Eller er det kun for interne?
Hej Mikala,
Den er desværre lukket, da der er så mange på venteliste allerede.
For 1.5 år siden flyttet vi fra Oslo hvor vi bodde MIDT i sentrum, med typ 5-10 til alle bydeler i hele Oslo. Kollektivtrafikken gikk hvert 2. minutt (nesten) og kafeene var på hvert hjørnet. Jeg kunne sykle til jobb/studier og alle vennene mine var i nærheten. Her bodde vi i fem år. Vi har ingen barn enda, men vi bestemte oss for å flytte 40 minutter vekk fra byen med kollektivtrafikk.
Men så fikk vi kjøpt halvparten av en tomannsbolig for samme pris som en leilighet i Oslo bare med ett soverom. Nå har vi tre soverom, min samboer og jeg har vært vårt kontor (Thank God i disse koronatider) og vi har gjesterom. Men det aller beste er at vi har egen hage, egen uteplass og egen platting med utemøbler (selv om vi deler hagen med andre hus). Og egen parkeringsplass! FOR en luksus. Vi trenger ikke ta heis til 9. etasje, vi trenger ikke planlegge lufteturer med hundene – nå kan vi bare slippe de rett ut. Vi planlegger også barn etter hvert, og tanken på å bo i byen med flere etasjer (også med heis) med baby/barn er for meg uutholdelig. Det er helt klart fordeler og ulemper, men jeg velger litt lengre reisetid any time så lenge jeg får min egen lille hage. Her har jeg plantet roser, tulipaner og urter. Det er en frihetsfølelse jeg ikke har hatt på lenge. Nå har jeg mye hjemmekontor så enn så lenge fungerer det utmerket. Om jeg hadde jobbet midt i sentrum av Oslo (eller København) hadde kanskje saken vært litt annerledes. Da ville det kanskje vært bedre å bli boende. Men når man kan bestemme litt selv føler jeg at man får det beste fra to verdener ved å komme seg ut fra sentrum. Og hadde jeg hatt to barn hadde jeg virkelig ikke klart å se for meg bylivet fremfor eget hus.
Mitt kompromiss var til syvende og sist at hvis man skulle angre, kunne man alltids flytte tilbake igjen. Oslo vil alltid være der. Nå har det gått over ett år, og jeg har ikke sett meg tilbake.
Fedt at læse om alle de tanker og overvejelser, forskellige har gjort sig. Det er bare en mega stor beslutning – og en til tider tung proces.
Vi bor også i lejlighed i Kbh med to børn (1 og 5 år), og føler os efterhånden ret presset på pladsen (99 M2) og ift. at den ældste skal starte i skole til næste år, så ideelt set vil vi gerne have fundet ‘stedet’ meget snart.
God idé med af lave en liste over de krav, man absolut VIL have opfyldt, og hvilke man evt kan gå på kompromis med. Så må man bare håbe, at begge parter er enige om kravene, der SKAL opfyldes ;) For os er alle parametre oppe at vende og intet er udelukket, så det gør det også lidt svært at konkretisere boligjagten.
Spændende at følge med i processen her, fortsat god husjagt :)
Det er en rigtig god ide at lave en masse research om området man gerne vil flytte til, og besøge det op til flere gange inden man beslutter sig. Jeg rykkede lige lidt længere væk fra byen end jeg havde regnet med, men det betød også billigere institutionspladser og lavere ejendomsudgifter, samt flere kvadratmeter. Stadig med små 30 min på cykel til indre Østerbro. Hvad jeg dog ville ønske jeg havde vidst på forhånd var at forureningen fra lufthavnen mange dage om året er så slem, at jeg hverken kan have døre eller vinduer åbne, lade mine børn sove lur i haven/lege i haven. Støj havde jeg forventet at kunne indordne mig efter, men den slemme diesel lugt, som helt klart ikke kan være sund, ville jeg ønske jeg havde vidst var der. Udover det på trods for der er lave institutionspladser i min nye kommune, er der også meget længere ventetider i forhold til feks Københavns Kommune.
Vi har også aktivt kæmpet rundt på boligmarkedet i over et år nu. I denne uge har vi endelig fået solgt vores (super lækre) lejlighed på Christianshavn og kan for real forfølge husdrømme. En husdrøm der er brast flere gange undervejs da vi har haft betingede handler der er endt med at gå til anden side og blevet overbudt flere gange. Denne gang håber vi det lykkedes at få en handel hjem, og flytte ind i vores (forhåbentlige) nye hjem i marts, efter 3 måneder til leje et sted, da køberne til vores lejlighed allerede vil have den 1. december..
Jeg kommer til at savne Christianshavns kanaler og nærmiljøet, byen og nemheden i at komme rundt helt vildt. Vi har 2 små børn men også p kælder, elevator og nem adgang til indkøb og institution. Men for os handler det meget om at skabe de bedste rammer for et sundt familie liv med udetid og leg uden det skal planlægges og der skal pakkes tasker, skiftetøj etc. Vi drømmer om varme sommeraftener med grill og trampolin og venner i haven.
Vi er endt med at være meget åbne for det indvendlige i huset og have fokus på beliggenhed, den udvendige stand, om huset ellers er sundt og robust og om det har de kvadratmeter vi søger. Det indvendige i huset må vi arbejde med og gøre til vores eget. (med en del professionel hjælp).
Et eller andet sted, er jeg glad for vi har været igennem denne proces, hvor vi har oplevet “drømmehuse” smutte mellem fingrene på os, for ved hvert hus er vi kommet tættere på det vi egenligt søger. Nu håber jeg snart at det lykkedes og at vi bliver husejere.