Åh, hvor har det været nogle nervepirrende døgn at vente på en afgørelse på det hus, som vi bød på i sidste uge. Det tog nogle dage for mægleren at udarbejde en købsaftale og i mellemtiden dukkede der en anden interesseret køber op og lagde et bud. Vi lagde nyt bud og ventede i spænding. Long story short – vi fik desværre ikke huset og æv hvor er det bare en træls situation med alt det arbejde og tanker, som vi har lagt i det. Vil I høre det mærkeligste ved situationen? Vores bud var højere end dem, der endte med at vinde handlen, fandt vi ud af. Vi havde samme købsaftale med standard bank- og advokatforbehold, men i sidste time havde den anden køber fjernet de forbehold og kunne overføre pengene nu og her. En investor som bare vil rive huset ned og bygge et kæmpe mansion på grunden. Simpelthen sådan en ærgerlig situation, for havde vi vidst, at det havde betydning for sælger, havde vi nok også kunne fjerne vores bankforbehold, da vi er forhåndsgodkendt i banken. Vi fik dog at vide af mægleren, at køber havde været irriteret over, at vi først havde budt mindre og efterfølgende kunne hæve vores bud, da køber to meldte sig på banen. Åh altså, men sådan er det jo – bliver man presset af andre købere, er man ofte villig til at presse citronen lidt ekstra. At løbe en større risiko.

Vi forsøger ikke at knytte os for meget til de huse, som vi forelsker os i, men dette hus var lidt specielt, da der både skulle renoveres og bygges til, så banken krævede en detaljeret plan, så de kunne sikre sig, at vi ikke overgik hvad huset kunne bære i sidste ende med vores renovering + tilbygning, når vi optog et lån. Forståeligt nok. Derfor havde jeg arbejdet dag og nat på at få det færdigt i tide – plantegninger, skitser, 3-D renderinger, hovedentreprise og arkitekt var på plads… Så derfor var vi simpelthen nået at blive så forelskede i dette hus eller rettere – hvad det kunne blive til og vi blev derfor ret nedslåede over nyheden, må jeg indrømme. Æv.

Nu har vi prøvet det tre gange og hvad jeg har lært i denne proces er, at når man “mister” et drømmehus, føles det som om, at der aldrig nogensinde vil dukke noget op igen, som kan det samme og man bliver simpelthen så fortvivlet. Måske lidt som at miste en kæreste. Men pludselig dukker der alligevel andet op, som man forelsker sig i og nye drømme opstår. Det var værst første gang, men nu ved jeg, at man må op på hesten igen og lade være at tage det alt for tungt, for det rette skal nok komme. Igen. Faktisk har vi i mellemtiden været ude og se et andet hus og ved I hvad – vi har faktisk besluttet os for at byde på det, så snart tilstandsrapporterne er gjort færdige i løbet af ugen. Kryds lige fingre, ikke? Fjerde gang er måske lykkens gang. ;)