Hvordan jeg mødte Christoffer
Den eneste gang i mit liv hvor jeg virkelig har fået slået benene væk under mig, var da jeg mødte Christoffer. Jeg var 17 år, meget genert og fuldstændig smaskforelsket. På den der måde man kun kan være, når man er teenager. Vi havde aldrig talt sammen, men han var nævnt flere gange i min dagbog. Ruø blev han kaldt. Han var 3. G’er og sådan en type, de fleste piger var vilde med. Han havde langt hår, god stil og altid kasket på. Faktisk altid den samme knaldgrønne kasket med logoet ”Heineken”. Drønsmart.
På en eller anden måde virkede han temmelig uopnåelig for en lille genert 2.G pige som mig. Jeg kiggede ofte efter ham på gangene på Rungsted Gymnasium og engang imellem synes jeg faktisk, at han kiggede lidt tilbage. Det var nok bare noget, jeg bildte mig ind. Jeg skrev videre om ham i min dagbog.
Dagen inden min studietur til Firenze, var jeg inviteret til en 18-års fødselsdag. Det foregik på den lokale Café Emil i Hørsholm. Jeg havde fået at vide, at “Ruø” også kom, så jeg troppede op med min veninde i lårkort brun tubekjole, spidse sorte ballerinasko og en tynd guldhårbøjle. Det var the shit dengang, kan jeg godt fortælle jer. ;) Der var disko lys, Barcadi Breezers og ”Pon de Replay” for fuld udblæsning. Der var ikke et øje tørt.
Min veninde og jeg blev vinket hen til hendes storebrors bord, som havde linet fiskeshots op i lange baner ”Kom nu piger tag nogle shots”. Da jeg skulle samle mod til mig, tog det ene shot hurtigt det andet… ”Skååål tøser, I kan godt klare et par stykker mere”. Christoffer sad et par borde væk og det sidste jeg kan huske, jeg tænkte, inden det hele bliver uklart er: “Jeg MÅ bare i kontakt med ham“.
Et par timer senere vågner jeg op fra mit blackout. Vi sidder ude foran caféen. Han kysser mig og siger jeg ser sød ud… “Is this really happening?“. Jeg sidder i bare arme. Det er oktober måned, men jeg er så stang vissen og forelsket, at jeg ingenting mærker, haha! Vi vælter ind på dansegulvet og han svinger mig rundt. Vi er faktisk de eneste på dansegulvet og langsomt tynder det ud i fødselsdagsgæsterne. Vi er kun fem tilbage og den ene fyr spørger, om vi ikke skal gå hjem og holde afterparty hos ham. På trods af at jeg skulle op på studietur morgenen efter og ikke havde pakket kuffert, var jeg helt klar, for jeg havde ikke lyst til, at aftenen skulle ende.
Vi tager hjem til Andreas, som han hedder og drikker lidt flere Bacardi Breezers. Jeg blev pludselig ekstremt træt og kan huske, jeg tænkte ”bare lige fem minutter”, da jeg læner mig tilbage i hans seng med fødderne plantet på gulvet. Jeg vågner med et sæt kl. 8 næste morgen. De andre fire ligger og sover rundt omkring på teenageværelset. Min mor har kimet mig ned mindst 50 gange. Hun anede ikke, hvor jeg var. Et kvarter senere kommer hun noget arrig og henter mig. Forståeligt nok. Christoffer og Andreas står i døråbningen og siger farvel og stadig lettere beruset vælter jeg bogstavelig talt ud af døren. Mega pinligt!
Med nød og næppe overlevede jeg turen til Firenze. Bus og tømmermænd er ikke ligefrem den bedste cocktail, kan jeg godt afsløre. Jeg brugte meget af turen på at tænke på aftenen forinden “Gad vide hvad ham Ruø egentlig havde syntes om det stive spektakel?“. Et par dage efter modtager jeg en sms fra ham. Han vil gerne ses igen. Jeg var ”on top of the moon” og kunne slet ikke vente med at komme hjem fra studietur. Vi sås igen den dag jeg kom hjem og en måneds tid senere, blev vi kærester. Det er nu 10 år siden og jeg føler mig stadig ekstremt heldig. ;) Det var min ”love story”. I må hellere end gerne dele jeres sjove, søde eller kiksede kærlighedshistorier i kommentarfeltet. Det kunne være sjovt at lære jer lidt bedre at kende. ;)
For my International followers: This blog post is about how I met Christoffer 10 years ago. It would be such a long post, if it also contained an English translation, so please use Google Translate, if you would like to read it. ;) Hope you understand.
31 comments
Husker det som var det i går.. Men sådan en SØD tur ned af Memory Lane.. Og det var jo bare det rigtige..
På mange måder minder den lidt om din, men det er en meget lang og skøn historie, men du får den korter version :)
Jeg mødte også min kæreste J i gymnasiet, vi gik i klasse sammen og jeg faldt for ham fra allerførste dag uden overhovedet at have snakket med ham. Jeg havde en kæreste på daværende tidspunkt, men jeg kunne simpelthen ikke få J ud af hovedet, så jeg gjorde det hurtigt forbi med min kæreste. J og jeg havde en rigtig god kemi som venner, snakkede om alt og havde det bare skægt sammen , og vi anede ikke at vi begge var vilde med hinanden, gudskelov en aften J havde fået et par øl, tikkede en besked ind om at han var ret glad for mig og var bange for at jeg var for god til ham og at det aldrig ville fungere med en som ham.. Det blev startskuddet til det hele, men han havde det svært ved en pige der var så anderledes fra de andre han havde været i forhold med, så han havde svært ved at binde sig og i gymnasiet er man ung og den opmærksomhed man får fra det andet køb er svær at styre, men Det kunne jeg ikke bruge til noget, så jeg tog på en date med en bekendt og det fik ham åbenbart til at mande sig op og gøre det officielt. D.30.3 har vi 8 årsdag og i oktober fødte jeg vores datter ❤️
Åh Gud, hvor må det være nervepirrende ikke at huske, hvordan i endte med at sidde foran caféen!
I 8. klasse skiftede jeg skole, og til gallafesten stod han der pludselig, og blokerede mit dansegulv. Skide irriterende! Han nægter at tro på, at jeg er ædru. hvilket jeg altså var, til trods for at resten af mit slæng på ingen måder var det. Til folkeskolefester er det jo strengt forbudt at drikke.
Nåh, men Marcus, fra den nørdede klasse, beslutter sig altså for at passe på mig hele aftenen. Hende den nye vilde pige virker jo ikke helt ædru. Når han følger mig hjem fra festen, viser det sig at vi bor mindre end 5 min fra hinanden. Straks beslutter Marcus sig for, at vi fra nu af skal følges i skole hver morgen. Jeg havde intet at sige i sagen, for trofast stod han på gadehjørnet hver morgen og ventede på mig. Selv når jeg med vilje kommer for sent, stod han der! Men vi endte hurtigt med at blive verdens allerbedste venner. Han var sgu meget sød, selvom han gik i den ordenlige nørdede klasse.
Det var som om, at min underbevidst vidste, at jeg var helt og aldeles forelsket i ham, før jeg selv gjorde det. I hvert fald blev jeg først klar over det, da han i mine drømme kyssede mig. Men hvad nu? Vi var jo bedste venner! Ville det her ødelægge det vi havde sammen? Derfor gik der også er helt år, hvor vi fulgtes hver morgen inden jeg turde kysse ham. Jeg kunne simpelthen ikke længere holde ud ikke vide hvad der ville ske. Jeg kan huske, at han meget hurtigt træk sig væk fra mig med et meget bekymret udtryk i øjnene. De få millisekunder inden han sagde noget føltes som flere år ragnarok. Endelig udbrød han, Jamen, jeg ved altså ikke så meget om sådan noget her…!
Nu har vi været sammen i næsten 3,5 år og har overlevet et år adskilt pga. efterskoleophold, at jeg har været syg af stress og alvorlige sygdomme på begge sider af vores familier. Jeg tror og håber på at vi altid vil være sammen. Om ikke andet vil vi altid være i hinandens liv (-:
Jeg er en sucker for lovestories! Årh, hvor er det en sød og sjov en af slagsen ;-)
Jeg mødte min kæreste til en fest for et lille år siden. Mere nøjagtigt i julimåned. Vi har altså ikke 10 år på bagen!
Min veninde havde forinden tænkt sig at lege Kirsten Giftekniv, så jeg gjorde som hun sagde!
Christoffer (min, that is) og hende spillede beerpong, og pludselig blev jeg hevet ind, for hun skulle tisse. Nu var vi på hold sammen, og jeg drikker ikke øl, så han måtte drikke mine. Stakkel! Spillet sluttede, og vi gik lidt rundt hver for sig. Senere på aftenen, da Christoffer var blevet en del fuldere, sad vi ved et bål og ristede skumfiduser og han kyssede mig. Han rejste sig for at gå på toilettet, og sagde, at han ville komme tilbage om to minutter. Men tiden gik og han var faldet i søvn i sofaen ved toilettet og sov i 2,5 time :D Hahaha! Vi skulle så begge to sove hos min veninde, da jeg ikke kunne komme hjem, og han boede langt væk. Vi blev indlogeret i samme seng. Nogle fuldere end andre.. Jeg afviste hans fulde tilnærmelser og bad ham sove! Morgenen efter var han mindre fuld og SÅ sød, og han listede sit telefonnummer ind i min telefon. Da jeg skulle være i Jylland så gik der noget tid inden vi sås. En tirsdag tog vi så på en date og drak kaffe, og den varede i 4 timer. Dagen efter flyttede han til Odense, og jeg til København. Torsdag besøgte jeg ham. Og så blev det ellers længere weekender vi sås, fordi vi boede så langt, og så blev vi kærester for et halvt år siden! Langdistance er træls, men han er dejlig, så det går! <3
Årh hvor en sød historie. Så vil jeg også lige dele min.
Jeg var 15 år da jeg holdte fest for min 9. Klasse og sådan noget ender selvfølgelig sjældent med kun at være sin egen klasse. Nogle fra 10. Klasse endte til min fest og jeg fik øje på en virkelig sød men noget smart fyr, jeg var noget genert (han var jo en af de smarte 10. Klasser). I slutningen af en meget fuld aften (første gang jeg drak – så det var noget interessant), endte jeg med at kysse med ham den lækre 10 klasse. Vi kyssede i en længere periode til fester det næste halve år og derefter fadede det bare ud, vi fik kærester og så derefter ikke hinanden i mange år. Lige præcist 9 år efter møder jeg den søde 10 klasses fyr som nu er voksen og endnu mere lækker på en bytur med et par veninder.
Det er så 5 år siden nu og vi skal giftes næste år :)
sikke en skøn historie!
Min egen minder lidt om… Jeg gik i 1.g, da han var 3.g’er og elevrådsformand, jeg var total solgt. Han vidste dog ikke lige hvem jeg var ,og før jeg vidste af det var han blevet student, og jeg havde ikke lige fået sagt hej endnu. 4 år efter jeg havde set ham på gymnasiet, starter vi begge på det samme studie, mit teenage crush ramte med det samme.
Vi skulle heldigvis på rustur, og efter et par øl den første aften, tog jeg mod til mig og gik hen og introducerede mig selv. Jeg fik sagt noget ala “hej jeg hedder Nanna, jeg ved godt hvem du er, du var nemlig elevrådsformand, og jeg var total skudt i dig da jeg gik i gymnasiet”
Heldigvis syntes han det var meget sødt med sådan en stalker type som mig og to år senere er vi stadig kærester :)
Jeg mødte min kæreste i byen gennem nogle fælles venner. Vi hyggede os og dansede, men jeg havde sagt til mig selv at det bestemt ikke betød noget fra min side af.
Dagene går, og hver gang jeg så ham, blev han rigtig flov og akavet. Til sidst irritererede han mig så meget, at jeg bestemte mig for at vise at jeg kunne score ham til næste fest på vores gymnasium.
Stang stiv som jeg var, overfaldt jeg ham næsten og vi kyssede og snakkede resten af aften. Det resulterede i lange telefonsamtaler i omkring 1 måned også blev vi kærester.
Det har vi været i over 2 år nu og han gør mig simpelthen så glad :)
Haha dit stive spetakel !! Hvor sjov og sød en historie!
Jeg har været kærester med min dejlige kæreste siden jeg var 14 år.. så til oktober har vi været kærester i 9 år.. det er ret vildt! Og jeg kunne ikke være gladere, vi har mange fantastiske minder sammen, rejser, blevet studenter sammen, flyttet sammen, han har kendt mine søskende siden de var babyer og så videre.. Selvfølgelig har vi også oplevet dårlige ting sammen, det skal siges for alt er ikke rosenrødt, men jeg mener virkelig at det har gjort os stærkere som par.. :-)
Vi mødtes gennem en fælles veninde, som lige var flyttet til en ny by og han gik i hendes nabo klasse. En da ringede hun og spurgte om jeg havde lyst til at hænge lidt ud nede ved centret (the shit dengang jo :D) også kom han tilfældigvis også fordi de snakkede godt sammen :-) Så vi gik hen på en lokal cafe og delte en gang nachos. jeg så overhovedet ikke på ham som kæreste potentiale – jeg gik slet ikke op i det på det tidspunkt. Da han havde glemt noget på cafeen løb han tilbage og imens spurgte min veninde sådan lidt henkastet om hun ikke bare skulle score ham (Hun var meget pågående og gik meget op i fyre hihi) og jeg sagde jo jo gør du da det han virker sød.. Da vi skulle hjem ventede vi lige på toget med ham, da var det mig han satte sig ved siden af (ret tæt når jeg tænker tilbage men jeg tænkte slet ikke på det haha )
Gæt hvem han skrev til om aftenen?? Moi… haha ! også skrev vi et par dage og mødtes nogle dage senere en fredag. Vi klikkede skide godt og grinte og morede os meget.. Han kyssede mig om fredagen, og lørdag kom han igen og spurgte om jeg ville være hans kæreste… også sagde jeg ja for han var og er stadig, dælme sød, dejlig, sjov og omsorgsfuld.. Den bedste for mig.. Nu har vi lejlighed sammen, har hund sammen og drømmer om alt hvad vi håber fremtiden indebærer for os ..
Tak for et dejlig indlæg, beklager det lange svar men det er lidt sjovt med et tilbageblik… :-)
Jeg får totalt associationer til noget, der kunne lyde som min yndlingsfilm, dengang jeg var teenager. Dejlig og varm historie.
Nyder at følge med :-)
Årh hvor er det bare en god og sød historie! “Sådan en type de fleste piger er vilde med” Kan lige forstille mig det. Hihi godt I fandt sammen, I er da så søde :)
Jeg har nok mødt min kæreste et lille år, før jeg selv lagde mærke til det. Men jeg mødte ham i hvertfald, på første skole dag. Ved siden af mig sad denne lille lyshårede fyr. Han voksede op til at være den mest søde, ærlige og gode mand. Det tog os 10 år, at blive forelsket, men da vi så fik øjnene op for hinanden efter vi var gået ud, af 9. klasse, var det kærlighed.
Han er stadig min kæreste den dag i dag, 6,5 år senere. Den bedste kæreste for mig, skulle åbenbart den være fyr, jeg var vokset op med og kendt hele mit liv. :) Føler mig utrolig heldig, at jeg har haft ham ved min side hele livet, og at han har været min siden jeg var 15 år <3
Jeg elsker dine indlæg om Christoffer, i er simpelthen så søde sammen!! Kærligheden stråler ud af jeres billeder!
Jeg mødte selv min kæreste på New Zealand. Vi var på en måneds bustur hvor der også var en masse andre danskere, og hurtigt blev den store flok til en lille familie. Men en af fyrene skilte sig ud – han var ikke umiddelbart min type, og han viste absolut ingen interesse i mig. Jeg vidste ikke at jeg havde et godt øje til ham, før nogle af de andre begyndte at prikke lidt til mig omkring ham. Og så blev jeg stædig! Det kunne ikke passe at han ikke ville mig, så på rigtig små-pige manér lykkedes det mig til sidst at få hans opmærksomhed – og jeg faldt pladask for ham.
Det blev til nogle få uskyldige kys på New Zealand inden vi alle rejste til Australien, hvor det for alvor begyndte at blive seriøst. Midt i al den Australske idyl med sol, strand og en dejlig fyr, ville han stoppe det – om 3 uger ville jeg rejse til Sydøst Asien i 2,5 måned, inden jeg kom hjem til Danmark igen. Vi havde på dette tidspunkt kendt hinanden i 6 uger, alt for tidligt til et forhold, men jeg havde en underlig følelse af at jeg ikke kunne give slip på ham. Lang historie kort – vi valgte den løsning at blive kærester, og så se om det holdt til jeg kom hjem til Danmark, hvor vi i øvrigt skulle studere sammen.
I næste uge har vi været sammen i et år, og jeg er så evigt lykkelig for at gå i seng og vågne op med min drømmefyr hver dag!
Selvom han ved første øjenkast ikke umiddelbart var min type, så viste han sig at være alt hvad jeg har brug for <3
Hvor er det sødt! Kan SÅ godt huske de der stormende teenageforelskelser, mine har bare aldrig holdt særlig længe, så jeg synes det kræver lidt applaus stadig at være smaskforelskede 10 år efter. Det er sgu flot :-) Man ændrer sig jo alligevel meget fra gymnaisetiden til man bliver “voksen”, så det kunne være så let at glide fra hinanden.
Jeg blev for en måneds tid siden forlovet med min kæreste som jeg har været sammen med i snart 5 år. Han friede til mig, helt højgravid og måbende, på Pont Neuf i Paris. Det var meget romantisk og helt perfekt for os. Vi skal giftes i sommeren 2017 og jeg glæder mig simpelthen så meget! Derfor sluger jeg også alle bryllupsrelaterede blogindlæg rådt, så du må endelig ikke holde dig tilbage ;-)
Historien om hvordan vi mødtes er egentlig ikke specielt romantisk. Jeg var 20 år, han var 26, det var på Francis Pony og Happy Hour havde haft sin indvirkning på os begge to ;-) Vi endte med at stå i et hjørne og tale HELE aftenen, og fuldstændig efterlade vores respektive vennegrupper. Stakkels dem, men vi hyggede os gevaldigt! Jeg tror dog ikke nogen af os havde set det komme, at vi ville ende med at være sammen, forlovede og kommende forældre små 5 år senere. Vi troede nok begge to bare vi skulle date lidt formålsløst, indtil vi mistede interessen. Det skete bare aldrig. Og heldigvis for det.
Undskyld for den lange kommentar, men tak for et hyggeligt indlæg :-)
Nu er jeg et par år yngre end dig, dvs. at da du var stangbacardi i bacardi, var det nok mest et første-gangs eksperiment for mig :-) men det var sjovt.
Min nuværende kæreste og jeg var faktisk kærester i folkeskolen, men blev splittet pga. ungdomsforvirring og efterskoler. Vi fik hver vores kærester og havde ingen kontakt. Da jeg tre år efter bliver student, et år før ham, mødes vi ved et tilfælde gennem fælles venner og jeg er tydeligvis halv forelsket i ham stadigvæk.. men han er lige gået fra sin kæreste. Og hvad kan man kræve af en fyr på 20-år, i 3.G, der lige er blevet single. Så vi brugte tiden sammen som venner med fordele. Og havde egentlig hinanden hele vejen igennem. Til følelserne blev gengældt. Nu er det snart fem år siden, vi har boet sammen i to af dem. Han er på alle måder min bedste ven, og vi er vokset op sammen, med mellemrum selvfølgelig. Jeg elsker vores historie, lidt sjovt og lidt ‘selvfedt’, men jeg er lykkelig over jeg holdt fast og ikke gav op, selv om det var lidt hårdt en gang i mellem :-)
Ih, en sød historie! Efter jeg læste din oplevelse, kunne jeg ikke lade være med, at smile. Det er så fantastisk, at I stadig er sammen den dag i dag – for i en tid hvor serielmonogami er meget udbredt, er I er klart godt forbillede for de unge mennesker. Det er rart, at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre, at forblive sammen med sin teenage kæreste. Endnu engang tillykke med jeres forlovelse. Jeg glæder mig enorm meget til, at se dig i en brudekjole, for manner du kommer med garanti til, at se ekstrem smuk ud. Et stort virtuel kram herfra.
Sikke en sød historie og en anelse pinlig måske (;
Jeg mødte min kæreste på efterskole i 10. klasse. Han havde åbenbart haft et godt øje til mig fra starten af og jeg havde ikke rigtig lagt mærke til ham, før end efter en måneds tid da han begyndte at tale til mig. Han var så genert (..det var jeg i den grad også), så han havde fået en af de andre piger til at hjælpe ham. Så hun fortalte hvad han skulle sige til mig, spørge mig om og fortalte ham hvad han skulle gøre for at vække min interesse. Og det hjalp i den grad, en måned senere blev vi kærester. Han var dog så genert at han ikke selv turde at spørge mig, så han fik hende den anden pige til at komme hen med blomster til mig hvor i der lå et brev om jeg ville være hans kæreste, og jeg svarede selvfølgelig ja. Vi er stadig sammen idag, 6 år efter og han er stadig lige så dejlig som dengang <3
Hihihi… Jeg kan godt huske den fest, den bustur og den store lykke i dine øjne da du fik hans SMS. Du brugte så vidt jeg erindrer ret lang tid på på at finde det helt perfekte svar. ❤️
Fornemmer en trend af gymnasiekærester, så fortsætter lige..
Mødte min kæreste til introfest hvor jeg var lille ny 1.g’er og han var den totalt lækre og søde 3.g’er. Alle tøserne synes er enormt sød, vi fandt dog hurtigt ud af at han havde en kæreste. Øv.. Tiden gik, og jeg havde et par forskellige kærester, men glemte aldrig den dejlige 3.g’er. To år efter ser jeg en dag på facebook at han har fødselsdag og om min Gud er sq blevet singel! Hallelujah! Jeg skrev en privat beskrev hvor jeg skrev tillykke. Det havde jeg normalt aldrig turde, men fanden tog ved mig, jeg måtte altså snakke med ham. Vi begyndte at skrive godt sammen, men han skulle backpacke i 3 mdr. Ihhhh… Så gider han da ikke mig når han kommer hjem..
MEN han holdt kontakten under hele turen og da han kom hjem blev vi hurtigt kærester og har været sammen i lidt over 3 år. Han er det bedste der er sket i mit turbulente liv <3
Årh ELSKER at høre sådanne historier!
Deler lige min:
En af mine veninder flyttede i folkeskolen til en anden by, hvor hun kom til at gå i klasse med min kæreste og hans daværende bedsteven. En anden af mine veninder tog op for at besøge hende og kom i kontakt med min kæreste og hans ven. Hun inviterede dem til hendes 16 års fødselsdag, og jeg blev virkelig teenage-stiv! Det endte med at jeg gik kold på sofaen, sov der og han lå bare i ske med mig og passede på mig, hele aftenen. Der skulle åbenbart ikke mere til, for dagen efter skrev han “Hej stive!” og et par måneder efter spurgte han mig om vi skulle være kærester.
Det var i 2007, i niende klasse. Til november har vi været sammen i 9 år (!!!), snart boet sammen i 4 år. Vi har virkelig været igennem en del, og er sikker på det kun har gjort os stærkere.
Elsker at høre om andre der er sammen med deres teenage-kærester, for det er bare SÅ sjældent efterhånden. Han er den eneste “rigtige” kæreste jeg har haft, og nogensinde vil få, hvilket mange (desværre) rynker på næsen over…. Men vi har bare holdt sammen, i tykt og tyndt, og har ikke i sinde at gøre andet.
Tak fordi du delte :-)
Åh, det er en virkelig fin kærlighedshistorie :)
Min er slet ikke særlig romantisk, og temmelig besværlig at beskrive, så det vil jeg undlade ;)
Sidder på dine vegne og får de der søde sommerfugle i maven, mest fordi din søde historie går så mange år tilbage og til nu hvor i skal giftes. Det er denne her smukke tid imellem teenage årene, og indtil nu der hvor vi blir voksne at alle miraklerne sker for tosomheden. Man husker dem som var det igår. Min mand og jeg er gift på 8 år, været sammen I 16 år, fået to dejlige piger, jeg er 36, vi mødtes til en koncert med sweethearts, i byen, nej tak der møder jeg sku ikke en kæreste sagde jeg,men ugen efter sad vi i min lejlighed og planlagde fremtiden.. Smask forelsket og vidste at det her, vi to, det er hva vi skal resten af livet. Nu planlægger vi camping ferien, børne fødselsdagene, 9 års bryllupsdags dag m.m, og det er jer to nu, jeres liv, jeres fælles planlægning, det jer sammen,det unikt, det er kærlighed.nyd dem og vær hinandens sol opgang og solnedgang til verdens ende.
Sikke en sød historie! Det kunne være super sjovt at høre Christoffer’s side af samme historie, hvis du/I har mod på det! :-)
Min kæreste og jeg blev kæreste midt på ruten på vores vogntur i 3.g :D
Han startede i min klasse i 3.g og jeg skænkede ham egentlig ikke nogle tanker. Vi var venner på Facebook og snakkede sammen et par enkle gange i forbindelse med gruppearbejde, men mere var der ikke i det…. Indtil vi skulle på studietur i marts måned, mine veninder tvang os bogstaveligtalt sammen og så opstod der sød musik. Dette er faktisk præcis 3 år siden nu og vi har nærmest boet sammen lige siden ;)
Han kom ind i mit liv på et tidspunkt hvor jeg bestemt ikke havde overskud til kærlighed! Han har hjulpet mig gennem sorgen over at miste min far og jeg er SÅ glad for, at jeg fik revet mine skyklapper af og fik øje på den e fantastiske person, som stod lige foran mig <3
Det er også dejligt med kærlighedshistorier :)
Jeg mødte min kæreste, da vi en sommer begge to arbejdede på Jensens Bøfhus. Jeg havde et ordentligt teenage crush på ham fra det øjeblik vi blev introduceret. Et par uger senere havde vi fri på samme tid, og da vi skulle samme vej, fulgtes vi. Det endte med at vi stod en time og snakkede ude foran min dør.
Ugen efter da vi begge var på arbejde, bestemte min kammerat som også arbejdede der, at vi skulle i byen når vi fik fri. Rasmus, min kæreste, skulle også med. Selvom jeg først fik fri kl. 2 om natten skyndte jeg mig ind for at være med, og det endte med at Rasmus kyssede mig på Heidis Bierbar :)
Vi har været kærester siden, hvilket er 6 år til sommmer og vi blev forlovet i november på toppen af Iguazu-vandfaldene i Argentina. Vi skal giftes i sommeren 2017.
I starten af 8.klasse var jeg dybt forelsket i min lillesøsters bedste venindes storebror, som tilfældigvis gik i samme klasse som mig. Jeg var meget genert og skrev om ham i min dagbog i tre lange måneder, før han tog initiativ, og vi blev kærester. Han er min første og eneste kærlighed, og selv om vi på et tidspunkt havde en pause på lidt over et halvt år er vi stadig sammen i dag snart 8 år efter, hvor jeg sidder med en smuk forlovelsesring i vores fælles lejlighed :)
Åh den kærlighed, hehe! <3 Min første kæreste, er egentlig lidt atypisk, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at vi ville ende op sammen – fordi vi var venner, bedstevenner!
C gik 3 klasser over mig, og da han startede på min skole, var jeg fuldstændig in love. Han var populær, skide lækker og en rigtig drengerøv. Det er lidt sjovt, fordi i starten kunne jeg virkelig godt lide ham, men med tiden hang vi mere og mere ud sammen, fordi jeg havde en ældre veninde, der gik i parallelklasse med ham og de var gode venner – og jo mere, du ved, ja han var KUN en ven for mig. Men vi boede i en provinsby – og lavede derfor alt muligt lort sammen. Han endte så med at blive min bedsteven. Vi lavede alt sammen. Selvom han var en kæmpe drengerøv udadtil og altid så "smart", er jeg den eneste der virkelig fik ham at "se", og han var jo virkelig følsom inden i. C begyndte at trække sig mere og mere væk fra mig på et tidspunkt og jeg forstod ikke hvorfor. Han var sådan kold og sur, hvilket slet ikke lignede ham. Jeg forstod ikke hvad der foregik, indtil han stod ude foran min dør en dag, grædende og fortalte at han var forelsket i mig, og var sindssygt bange for at miste mig ved at sige det. Puha, det føles som om det var i går. Glemmer det aldrig. <3 Jeg faldt fuldstændigt for ham. Ja, vi har været sammen siden dengang. Siden jeg var 14 og han var 17 år. Hehe, åh alle de følelser dengang, og vi var jo kun børn. I morgen er det 8 år siden. <3
Synes simpelthen det er fantastisk at i har holdt sammen så længe- og at man stadig kan se kærligheden lyse ud af jer, når i kigger på hinanden :)
Har du ikke lyst til at poste nogle billeder fra dengang i blev kærester? Det kunne være ret sjovt at se ;)
For snart 4 år siden fik jeg arbejde i et lille supermarked… Jeg blev sgu ret lun på ham den 5 år ældre søde, sjove og eksotiske tyrker! Men dengang var jeg ung, naiv og ret genert, så jeg turde ikke gøre noget ved det. Vi nåede at arbejde sammen i knap et år, og et halvt år efter jeg havde sagt op, matchede vi på Tinder, og havde det begge mega grineren over det. Nu har vi snart været kærester i 2 år.
Åååh, jeg har fået det største smil på læsen af din og alle andre kærlighedshistorie! Jeg føler mig så glad på dine vegne. :-)
Knus
Skøn historie og skøn blog !
Jeg mødte min kæreste på efterskole for 2 år siden, dog har vi kun været sammen i knap i et år og det er simpelthen pga mig.
På efterskole fik jeg noget kørende med en hjemmefra (populær, amerikansk-fodbold-spillende-fyr, sådan en som da ikke kunne se noget i mig) men det sluttede temmeligt brat for han cuttet al kontakt fra den ene dag til den anden og 2 måneder senere kunne Facebook så fortælle han havde fået en kæreste. Øv… Det brugte jeg så et år på at komme over inden det gik op for mig at min bedste ven, som jeg mødte sidste måned på efterskole, var the one.
Han havde været lun på mig i laaaang hvilket både jeg og vores fælles vennegruppe vidste – akavet. Men heldigvis fik han taget sig sammen til at kysse mig og jeg gav det en chance.
Best. Decision. Ever.
Jeg kan slet ikke undvære ham nu hvilket er dybt uudholdeligt med næsten 5 timers offentligt transport mellem os..) men han er det hele værd <3
Åh, virkelig den sødeste historie!
http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk
Hihi tak ;)