Online favoritter

modeblog

Reklame links: 1. Jane Kønig/HER, 2. Vagabond/HER, 3. Asos/HER, 4. Na-kd/HER, 5. Na-kd/HER, 6. Other Stories/HER, 7. Hermine Hold/HER, 8. Jane Kønig/HER, 9. Na-kd/HER, 10. H&M/HER, 11. H&M/HER, 12. H&M/HER, 13. Soft Goat/HER, 14. Na-Kd/HER, 15. Nelly/HER, 16. Pieces/HER, 17. Nelly/HER, 18. Ganni/HER, 19. Asos/HER, 20. Jane Kønig/HER

Jeg sad og scrollede forskellige webshops igennem for inspiration her til formiddag og faldt over en masse lækre sager. Det bugner jo med forårsvarer i øjeblikket og selvom det regner og blæser udenfor, mens jeg sidder her i min store striktrøje og skriver dette indlæg, kan jeg ikke lade være med at glæde mig til foråret, som jo altså lurer lige om hjørnet. :) Specielt er jeg vild med DENNE nederdel, som jeg tror, ville gøre sig godt sammen med DENNE strik. DENNE grønne sag er også rigtig fin, synes jeg. :) Egentlig bare det hele, haha… Har I nogen favoritter?

View Post
Share

Er det mon sådan, jeg er indrettet?

Processed with VSCO with e1 preset

Jeg var til lægen i dag til et rutinetjek i forbindelse med min graviditet. Jeg blev vejet, fik taget blodtryk, lyttet til babys hjertelyd og mærket på maven… Jeg fortalte min læge, at jeg havde en idé om, at baby vender med hovedet op lige som Lily gjorde. Det er ihvertfald min blære, det går ud over, når baby sparker og jeg synes også, jeg kan mærke hovedet under mine ribben, når jeg ligger på ryggen… Hun mærkede efter, trykkede og masede: “Jo, det er også, hvad jeg mærker”.

Hvis nogen af jer husker det, vendte Lily sig jo aldrig af sig selv og jeg fik derfor et vendingsforsøg på hospitalet, som heldigvis endte med at lykkes – se bare HER. Nu kan jeg jo ikke lade være med at spekulere på, om jeg mon er indrettet således, at det bare er mest behageligt at vende den vej… Selvom vendingsforsøget gik nemt og smertefrit, håber jeg virkelig, at jeg slipper for at skulle igennem det igen. Mest fordi jeg brugte mange uger og timer op til vendingsforsøget på at lave alle mulige rebozoøvelser for at få Lily til at vende sig og det var altså lidt anstrengende som højgravid – og jeg vil da klart være bekymret for, om det kan lykkes igen. Lægerne mente dengang, at det havde haft en betydning, at jeg havde lavet alle de øvelser, siden det lykkedes så nemt. Nogen der ved, om det ofte er sådan, at man oplever det flere gange, hvis det første barn har vendt forkert? Nu er det jo lidt tid endnu og baby kan stadig nå at vende sig af sig selv… Så det håber jeg selvfølgelig og det er stadig for tidligt at bekymre sig. :)

View Post
Share

Min Dubai guide

Jeg har langt om længe fået strikket en guide sammen efter vores tur til Dubai. Man kan vist roligt sige, at Dubai er en by der på ingen måde minder om nogen anden i verden. Alt er så nyt, storslået og alting skal bare være “størst” og hele byen er jo bygget op i en ørken på få år. På én måde super ucharmerende og på en anden virkelig imponerende. Man kan ikke lade være at fascineres, når man går rundt dernede. For os faldt valget på Dubai for ikke at skulle flyve så langt (både ud fra et miljømæssigt perspektiv og flyvetid/tidsforskel med en 1,5-årig) og stadig komme ned til sol og strand midt i januar. Her kommer mine bedste tips og tricks, når man skal besøge Dubai.

hotel-dubaidubai-hotel

Strandcaféen på hotellet.

dubai-beach-jumeirah

Nabohotellet “One & Only”, hvor vi spiste frokost en dag.

Processed with VSCO with e1 presethotel-med-boern-dubai

Der var flere forskellige børnepools at vælge imellem på hotellet.

le-meridien-mina-seyahi-beach-resort

Udsigten fra vores værelse.

restaurant-dubai

På hotellet var der flere forskellige restauranter at vælge imellem. De havde blandt andet en virkelig god italiensk restaurant, hvor vi spiste flere gange.

hotel-i-dubai

Der var også et lille skab, hvor man kunne aflevere gamle bøger og bytte med nye. Virkelig hyggeligt lille tiltag og minder mig om dengang jeg var backpacker.

kurvestol

HOTEL: Vi havde fået anbefalet området Jumeirah Beach og bookede derfor vores ophold på Le Meridien Mina Seyahi Beach Resort. Et virkelig lækkert hotel lige ned til stranden, tæt på centrum og havnen. Det er ikke ligefrem et billigt hotel, men generelt lå priserne for en overnatning i den høje ende, nærmest uanset hvor man valgte at bo. Det var et oplagt hotel som børnefamilie, da der var kæmpe børneområde, legeland, vandrutschebane for de helt små og desuden måtte man også bruge nabohotellets pools og udendørsområder. Vi havde forestillet os, at vi kunne gå til det meste, når vi nu havde valgt en af de mest centrale hoteller, men sådan fungerer det desværre ikke i Dubai. Der er langt mellem tingene og vil man gå fra a til b er det oftest lige op ad en motorvej, så det er ikke just en hyggelig gåtur, man kommer ud på. Til gengæld er der både mulighed for taxa og metro, som fungerer upåklageligt.

miracle-gardenmiraclegarden-dubaiiracle-garden-dubaiblomsterpark-dubaidubai-miracle-garden

SIGHT-SEEING: Når det kommer til sight-seeing er der tusind ting at tage sig til i Dubai. Man kan jo alt fra at stå på ski til at tage i vandland, opleve ørkenen, se udsigten fra verdens højeste bygning og meget, meget mere. Kun pengepungen sætter grænsen. :)

Miracle Garden: Vi brugte en af dagene dernede på at besøge Miracle Garden. En park fyldt med blomster. Blomster i alle afskygninger, faktisk. Der var et vaskeægte fly dekoreret med blomster, en mickeymouse i kæmpeformat med blomster og blomsterbuer så langt øjet rækte. Det var faktisk en ret sjov oplevelse at besøge – både for os voksne og for Lily. Det kan anbefales at komme tidligt, hvis man vil undgå for mange turister.

Dubai Mall: Centreret er ikke kun velegnet for shopping, men det er faktisk en hel oplevelse i sig selv bare at se det. Ikke mindst fordi de har verdens største tank-akvarium, som også er rigtig hyggeligt for børn. Hvis man bliver der til kl. 19, er der springvands- og lysshow ude foran centeret – det er også værd at tage med.

dubai-malldubai-mall

SHOPPING: Man behøver faktisk ikke at tage andre steder hen end Dubai Mall, når man skal shoppe, for de har vitterligt alle butikker. Vi var der en hel dag og nåede ikke engang halvvejs rundt. Det er enormt! Der skulle efter sigende være 1200 butikker. Der er alt fra de helt dyre butikker som Chanel og Gucci til de helt billige som H&M og Zara. Derudover finder man også butikker og mærker, som jeg aldrig før er stødt på. Ikke mindst har de et hav af restauranter og caféer.

TIP: Når man shopper i storcentre i Dubai, kan man få registreret sit køb og få afgifterne på købet tilbage ved en skranke i lufthavnen. Det kan alligevel godt betale sig at bruge tid på, når man køber lidt større ting eller mange ting, da man får omkring 4% tilbage.

dubai-guide

MED BØRN: Det er altid lidt en udfordring, hvordan man kommer rundt i en ny by med små børn. Specielt fordi det ofte kan være svært at finde taxaer, der tilbyder autostole. Inden vi tog afsted, blev vi tippet om app’en “Careem”. En form for Uber, men hvor de har autostole – så det er perfekt til børnefamilier. Bilerne der kører for “Careem” er desuden meget lækrere end de normale taxaer – dog også en anelse dyrere. I det hele taget er det dog ikke særlig dyrt at tage taxa og “Careem” dernede, da deres benzinpriser er så lave.

PRISER: Vi var blevet advaret om, at Dubai var en dyr by at besøge, men det kom alligevel lidt bag på os, hvor dyrt der er dernede. Priserne på mad og drikkevarer er lige en tand højere end i Danmark, så når man spiser ude hver aften, løber det altså op. Til gengæld er standarden også derefter.

bounty-beetsbounty-beets-dubai4l3a47904l3a4241

SPISESTEDER: For at være ærlig, spiste vi ofte på vores hotel og nabohotel om aftenen. Bare på vores hotel alene, var der tre forskellige og virkelig gode restauranter. Det er bare nemt med børn ikke at skulle for langt væk om aftenen. Én af restauranterne hed “Boynty Beets” og kan også besøges, når man ikke bor på hotellet. Et virkelig lækkert sted med en masse vegetariske og veganske valgmuligheder. Det er et oplagt sted til morgenmad og frokost.

Vi var dog også ude nogle gange – blandt andet mødte vi min veninde, Linette, og hendes mor dernede, som tog os med på en persisk restaurant ved navn “Anar”, som er placeret i den gamle souk lige ud til kanalerne. Et sted de er kommet gennem mange år. Det var simpelthen så lækkert og ikke mindst hyggeligt, at sidde lige ud til vandet. Vi bestilte en masse mindre retter og delte dem “family styles”. Det kan varmt anbefales.

View Post
Share