I dag stod jeg lidt tidligere op for at nå at spise lidt god morgenmad. Jeg plejer at stå op 15 min før jeg skal gå og styrte rundt, men det er bare en meget bedre start på dagen at have tid til at vågne :) Nu vil jeg smutte i Day og senere til event. Hav en god dag og ses senere ladies!
Today I had the best breakfast! Normally I have no time to eat breakfast like this, but it’s actually really nice to get up in time. See you later ladies, have a great day :)
Jeg lavede faktisk dette indlæg klar sidst i december, men har ikke fået skrevet det færdig før nu. I 2011 er der sket mange nye og spændende ting. Det har været et fantastisk år på mange måder, men samtidig hårdt og anderledes og meget lærerigt. Jeg blev en del af Bloggers Delight, oprettede egen virksomhed i bloggen og begyndte at tjene penge på at blogge.
2011 var året hvor bloggen for alvor tog form, og jeg begyndte kunne se en stor udvikling i besøgstallet! Jeg har gennem bloggen fået mange spændende tilbud i løbet af året. Blandt andet oplevelsen hos Yves Rocher i Sverige, hvor jeg repræsenterede Danmark udadtil i en kampagne for vandfast makeup, alle de mange spændende samarbejder med modevirksomheder og fede events.
Men 2011 har ikke kun været en dans på roser! Jeg mistede begge mine hunde med under et halvt års mellemrum – aldrig har jeg været så ked af det og følt at jeg virkelig manglede noget i mit liv. Det var virkelig en mavepuster og jeg satte stor pris på jeres støtte!
2011 har også været et hårdt år på den måde, at jeg har haft utrolig mange jern i ilden. Hårdt men samtidig spændende og meget lærerigt! Ved siden af mit studie har jeg arbejdet hos Day Birger et Mikkelsen som husmodel stort set hver dag efter skole og var i praktik hos dem fuldtid i tre måneder i sommers i designafdelingen.
http://youtu.be/R2JP8GdH3gQ
Desuden begyndte jeg i 2011 at arbejde for en ny designer, Hofmann, som jeg ofte cyklede hen til efter jeg havde været på arbejde hos Day. Hun har lært mig enormt meget og givet mig mange spændende oplevelser med i bagagen.
Samtidig har jeg taget min bachelor i Fashion Design på KEA Design og Business, som jeg blev færdig med i januar!
Desuden har jeg lagt meget energi i bloggen og derudover også blogget for Rimmel London to gange om ugen og i starten af året bloggede jeg også for Calvin Klein.
Af og til har det været svært at få det hele til at gå op i en højere enhed og samtidig holde bloggen kørende, men dette har også været enormt lærerigt for mig. Jeg kan rigtig godt lide de ting jeg laver, og så længe man er glad for det man laver, gør det ikke noget at have mange bolde i luften. Nogen gange skal man huske at stoppe op og tænke på hvor heldig man er, at lave lige det man drømmer om. Alt i alt et spændende og givende år der på mange måder har lært mig meget og gjort mig mere selvsikker.
Drømmen er selvfølgelig at blive ansat som designer i en modevirksomhed, men inden da har jeg nogle planer, som jeg gerne vil have levet ud inden året er omme. Jeg ser frem til hvad 2012 har at byde på og glæder mig til at dele året med jer. Jeg sætter enormt stor pris på, at I følger med herinde og på alle jeres søde kommentarer – af hjertet tak!
Det er ikke nogen nyhed at pastelfarver bliver et hit til foråret. Noget jeg skal have fat i, er et par pastelfarvede jeans som disse. Jeg prøvede de øverste mintfarvede i Zara i går, men de var der desværre ikke tilbage i min størrelse. Jeg ville kombinere dem med en anden fin pastelfarve, som den smukke, polske blogger Karolina. Den øverste række jeans er fra Zara og den nederste række er fra Topshop. Nu vil jeg smutte på arbejde i Day, ses senere piger :)
I’m really craving a pair of pastel coloured jeans. I tried on the minty ones in Zara yesterday, but unfortunately they weren’t left in my size. I would combine them with other pastel colours like the beautiful, Polish blogger Karolina. The first four pairs of jeans are from Zara and the last four pairs are from Topshop.
(Source: Cajmel)