Der skulle gå en hel uge, før jeg fik taget mig tilløb til at skrive dette indlæg. Jeg har været aktiv på Instagram næsten alle dage, hvor jeg også har opdateret med status, men jeg havde lige brug for en pause fra bloggen for at ryste alle bekymringerne af, bruge tid med mine to og glæde os over den gode nyhed. Komme på benene igen. Det har været lidt af en rutchebanetur.

Sagen er nemlig den, at vi langt om længe fik svar fra Rigshospitalet om de endelige svar på fostervandsprøven. Det viste sig, at der ikke var tegn på lussingesyge, hvilket var en stor lettelse. Vi havde frygtet det svar, da jeg var testet positiv for at have haft det, men heldigvis må det have været inden jeg blev gravid, for fostervandsprøven viste et negativt resultat. Pyha…

Næste og sidste vigtige svar var på cystisk fibrose. Det havde vi egentlig ikke de helt store bekymringer omkring, selvom det er en yderst alvorlig sygdom, da det er arveligt og ingen af os nogensinde har haft det i familien så langt tilbage, vi kan spore. Lægen vendte tilbage med svaret: “Jeres baby er sund og rask, men bærer genet for cystisk fibrose”. Jeg fik en kæmpe klump i halsen… Hvad skulle det betyde? “Kan vi så vide med sikkerhed, at vores barn er raskt?”, spurgte jeg straks… Lægen svarede, at der altid vil være en lille risiko, men det måtte jeg tale med deres genetiske afdeling omkring. Så på et splitsekund gik vi fra at have et godt svar til at være i tvivl, om det overhovedet var godt… Hvad var risikoen?

Lægen sagde samtidig, at vi måske kunne få lavet flere prøver, men det måtte vi vente med at høre genetisk afdeling omkring. “Hold øje med din e-boks, hvornår I får en tid“, sagde hun. På det tidspunkt havde jeg fået nok af at vente og fik hende overtalt til at bede dem om den hurtigste tid, der overhovedet kunne lade sig gøre og at de skulle ringe mig op. Jeg lagde røret på, satte mig på sengen og brød ud i gråd… Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle tro. Det var skrækkeligt ikke at vide, om det lille barn, vores barn, der sparkede løs inde i maven, var sundt og raskt. Om vi kunne beholde det…

Dagen efter fik vi tid på genetisk afdeling. Vi var ekstremt nervøse, da vi gik derind med hinanden i hånden og vores titusind spørgsmål. Lægen på afdelingen forklarede os, hvordan de havde lavet prøverne, hvor grundige deres undersøgelser havde været, hvad risikoen var… Jeg tiggede og bad i næsten en time for at få en udvidet undersøgelse, men lægen mente ikke, der var grund til flere tests. Lægen forklarede os, at de havde undersøgt mere, end de egentlig havde behøvet og vurderede, at der er 99% chance for, at vores barn er sundt og raskt. Det var en stor lettelse at høre. Hun fortalte samtidig, at alle mennesker bærer rundt på 5-10 alvorlige sygdomme og i dette tilfælde, har vi opdaget en af dem. Og det betyder ingenting. Vores baby er rask bærer af cystisk fibrose, hvilket 3% af alle mennesker er. Begge forældre skal være bærere af genet, før man kan risikere at få et sygt barn. Vi ved endnu ikke, om det er Christoffer, mig eller os begge, der bærer genet – det afventer vi svar på, selvom det ikke har betydning for resultatet. Nu ved vi ihvertfald, at vores barn er raskt og det er en kæmpe lettelse.

De vil stadig følge os tæt, da grunden til alle disse undersøgelser opstod, fordi babys tarme lyste op. Det har åbenbart ingen sammenhæng med at være bærer af genet for cystisk fibrose. Derfor skal vi have ekstra scanninger for at holde øje med tarmene. Forhåbentlig er alt godt og vi tror og håber på det bedste – oftest kan man ikke forklare, hvorfor tarmene har lyst op, når man føder et raskt barn. ♥ Det har lige taget nogle dage at forstå, at vi faktisk kan begynde at glæde os, tale om navne igen og kigge på det nuttede babytøj, som ligger og venter i den nederste skuffe i skabet. Af hjertet tak for jeres store støtte gennem alt det her. Jeg er evigt taknemmelig for jeres opbakning.