Jeg beklager stilheden på bloggen de sidste par dage. Som mange af jer nok kan huske, skrev jeg for nylig, at min hund var alvorligt syg. Det har været en rigtig hård tid og i fredags endte det med, at vi mistede hende. Det er så svært at miste nogen man holder af, og som jeg også har skrevet herinde før, så er det nok kun jer med dyr, der kan sætte jer ind i det. Det er kun et halvt år siden at min anden hund døde, som var hendes mor, så det har været rigtig hårdt at skulle igennem det igen så kort tid efter, og i det hele taget at skulle tage beslutningen. Jeg har haft hund hele mit liv, så det er en underlig fornemmelse ikke at have nogen mere. Men nu er jeg klar til at blogge igen, synes bare I skulle vide det, det gør det hele lidt nemmere.
Jeans/Fiveunits, leather jacket/Zara, lace top/vintage, necklace/CarlaCarla & boots/Bianco.
For noget tid siden var jeg til et event hos Fiveunits, hvor vi var så heldige at måtte vælge et par jeans. Jeg valgte disse baggy orange jeans, Jolie hedder de. Jeg synes den støvede orange farve er super cool og anderledes. Det er sjældent jeg har fået så mange komplimenter for et par jeans, som jeg fik i går for disse. Jeg blev stoppet to gange på gaden og blev spurgt hvor de var fra. Så det er vist ikke kun mig der er fan! De findes også i mange andre farver; bordeaux, armygrøn, grå, navy og sort. De koster 700 kr og er lige kommet i butikkerne.
Yesterday I wore my new baggy jeans from Fiveunits. I’m really fond of the colour and the fit is just perfect! I got so many compliments when I wore them yesterday, so I guess I’m not the only one who is fond of them :) They’re also available in army green, navy, grey, black and burgundy.
Jeg var som sagt på lagersalg i dag på Østerbro, hvor jeg også købte en masse først på året, se bare her! Jeg kom hjem med disse to fine sager fra Ambre Babzoé. Jeg er ret vild med mærket, da de både laver fine, feminine styles som disse, lækre accessories og rå blazerjakker med sølvpailletter.
Jeg har også et par bukser fra Ambre Babzoé og det sjove ved dem er, at de skifter farve alt efter lyset og det samme gør denne top. Prøv bare at se det nederste billede som er taget i dagslys, i forhold til de to øverste som er taget her til aften, hvor den nærmest er grøn. Det er helt vildt så stor forskel der er! Ved ikke hvad Ambre Babzoé gør ved deres materialer, haha. Jeg har ihvertfald aldrig oplevet det med noget andet af mit tøj.
I stopped by an outlet today, where I bought these two styles from Ambre Babzoé. I’m really fond of that brand! I also bought a lot from that outlet earlier this year, see it here.