Jeg er ikke bange for at blive ældre. Jeg glæder mig altid til min fødselsdag, selvom der nu har sneget sig et 3-tal ind på førstepladsen i min levealder. Uden det skal lyde alt for helligt, så synes jeg, man er heldig at blive ældre. :) Alder er egentlig en sjov størrelse, for det er sådan set bare et tal, men hvordan man føler sig indeni, er noget helt andet. Det er kun linjerne i ansigtet og farven på håret, der afslører det magiske tal. Vi kan nok blive enige om, at vi gerne vil ældes med ynde og helst ikke have for mange rynker før tid. Hvem vil ikke gerne ligne Susse Wold, når de nærmer sig 80, men nærmere se ud som en 60-årig? Helle for det. :)
Generne har selvfølgelig noget at sige, men jeg tror i høj grad, det handler om, hvordan man passer på sig selv. Man skal huske at koble af, trække stikket og bare slappe af engang imellem. Gå en tur langs vandet, læg en ansigtsmaske, tag et varmt fodbad, spis morgenmad på sengen… Lad mobilen ligge. Sluk computeren. Det er altsammen noget jeg øver mig i, da jeg ofte har lidt for meget på programmet og altid er online. Derfor har Christoffer, Lily og jeg også planer om en ferie uden computer og minimalt wi-fi inden længe. Jeg tror, det er sundt og helt klart har noget at sige om ældningsprocessen, hvor travlt vi har.
Det er netop også, hvad Vichys Slow Âge serie handler om… At blive langsomt ældre og have mindre travlt. Blive ældre med ynde. Hvordan vi plejer huden, har som bekendt også stor betydning for vores udseende. Den nye natcreme, Slow Âge Night, som jeg fortalte jer om i forrige uge HER, er et 2-i-1 produkt. Man kan nemlig både bruge den som en normal natcreme, men også påføre den som en ansigtsmaske én til to gange om ugen. Den påføres i et tyndt lang i hele ansigtet og skal sidde i 10 minutter, før man kan begynde at massere den ind. Efterfølgende fjernes det overskydende lag med en fugtig vatrondel. Den er virkelig lækker og huden føles mega blød efter sådan en omgang. Den giver masser af fugt og glød til huden, synes jeg. Derudover er det også én af de ting, man kan gøre for sig selv for at komme ned i gear. En hverdagsluksus der ikke kræver særlig meget. :)
God formiddag. Først og fremmest – tak for alle jeres søde kommentarer til indlægget i går. Det betyder enormt meget at I tager jer tid til at kommentere og engagerer jer, når jeg deler mere følsomme emner. Af hjertet tak. Det har været rart at læse jeres egne historier og erfaringer, selvom jeg selvfølgelig ikke ønsker for andre, at deres børn tager hovedspring ned i gulvbrædderne. Av.
Nå, men nu til billederne her… Min niece, Lia, havde 6-års fødselsdag i går og det fejrede vi i “baghaven”, som vi ynder at kalde Fælledparken. Og når man skal til en sød lille piges fødselsdag, som godt kan lide kjoler, må man jo komme i kjole. Eller nederdel. Same same. :) Dejlig luftig og “sid-i-skrædderstilling-på-tæppe-uden-at-vise-underbuks-godkendt”, haha… Det er den første i collagen nedenfor, men da den snart er udsolgt, har jeg linket til andre lignende nederdele, som også er super fine.
Jeg havde også taget en ny taske med, som jeg købte på Ebay for nylig. Er den ikke fin? Det er ikke tasken, man har lyst til at fylde med tamponer og hygiejnebind eller andre fornødenheder, man ikke ønsker at flashe for hele byen, men til en tur i parken med pengepung og mobilos, fungerede den ganske fint. :) Den koster kun 95 kr. og kan findes lige HER.
Reklame links: 1. Asos/HER, 2. Asos/HER, 3. Asos/HER, 4. Vila/HER
Av… Jeg har stadig ondt i hjertet over en episode, der udspillede sig sidste onsdag. Jeg var uopmærksom i et splitsekund og pludselig lød et brag… Min første tanke inden jeg overhovedet nåede at slå øjnene op: “Det skete bare ikke!“. Det der bare ikke måtte ikke ske. Jeg for op og dér lå Lily… På trægulvet nedenfor vores seng i bælgragende mørke og græd helt utrøsteligt.
Jeg skulle putte Lily og havde taget hende med ind i vores seng, hvor hun af og til får lov at falde i søvn, før vi bærer hende ind i sin egen seng. Vi havde læst bog, sunget godnatsang og hun havde moslet rundt i sengen i næsten en time. Til sidst overgav hun sig og faldt i søvn. Endelig. Lidt tæt på kanten… “Jeg flytter hende, når hun er faldet helt i søvn“, tænkte jeg og holdt godt fast om hendes ene lille ben. Det var dér, jeg begik fejlen.
Jeg faldt selv i søvn. Helt uden jeg lagde mærke til det. Lily havde vendt sig og simpelthen rullet ud over kanten på vores seng… Taget turen med hovedet først direkte ned i gulvbrædderne. Jeg kunne mærke hendes ben glide gennem min hånd, uden jeg kunne nå at gribe fat. Jeg reagerede egentlig overraskende roligt i situationen, skyndte mig at samle hende op, kigge efter buler og sår… Trøstede hende. Christoffer kom løbende ind og rystede næsten mere end mig. Han havde også hørt braget. Det giver mig helt en klump i halsen, at tænke på det. Min lille pige. I flere dage har jeg gået og tænkt: “Hvordan kunne det dog ske for mig?”… Jeg har virkelig følt mig som en dårlig mor.
Der gik ikke mange minutter efter, at hun var holdt op med at græde, til hun var sig selv igen, grinede og smilede, men alligevel ved man jo aldrig, hvad der kan være sket, så vi ringede til min mor som er sygeplejerske og til 1813. Det var et godt tegn, at hun var begyndt at græde med det samme, for så havde hun ikke været bevidstløs. Vi fik besked på at holde øje med hende hver anden time natten igennem for at se, at hun fortsat havde det godt.
Det var noget af et chok. Og den der sætning “Hvordan kunne det ske for mig?” og følelsen af at være en dårlig mor lever stadig lidt i mig. Det har dog hjulpet at dele oplevelsen med vores venner og familie… Ikke at jeg ønsker dette scenarie for nogen anden, men når vi har fortalt det, er vi flere gange blevet mødt med: “Det er også sket for mig” eller også har de fortalt om lignende episoder. Og det har egentlig hjulpet lidt, at folk har turdet åbne op for det. Jeg har også hørt om flere, der holder det hemmeligt af ren skam. Det føles nemlig skamfuldt ikke at have været opmærksom, skulle jeg hilse og sige.
Lilys blå bule i panden har den sidste uges tid mindet mig om, at være ekstra opmærksom. Selvom man gør sig umage og forsøger at være den bedste mor, kan der ske fejl og uheld. Det handler vel i virkeligheden om at komme dem i forkøbet. Være opmærksom på, at hun hver dag kan noget nyt, som jeg ikke kan forudse, men alligevel må tage hensyn til. Vi har f.eks. nu købt sikringer til vinduerne, selvom hun ikke kan kravle derop endu og fjernet spidse nipsting fra bordhøjder, hvor hun endnu ikke kan nå. Man må tage sine forbehold, men av hvor gør det stadig ondt i hjertet, at hun faldt på gulvet…