
Jeg skal holde jul med min svigerfamilie i år. Min familie og jeg har derfor droppet at give hinanden gaver, når vi alligevel ikke skal se hinanden pakke dem op. Christoffer og jeg har dog aftalt at købe en lille ting til hinanden, for det er trods alt hyggeligt, at have et eller andet at pakke op, når man har danset om træet. Jeg elsker ellers hele traditionen med gaver. Det er så hyggeligt at snuse rundt i butikkerne, eller online for den sags skyld, blive inspireret og finde ting og sager, som man føler rammer plet. At opleve glæden når de bliver pakket op. Selvom jeg elsker både at give og få, så har jeg det også helt fint med vores beslutning i år. Så kan jeg i stedet bruge tiden med min familie, slappe af og julehygge i dagene op til juleaften. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg nogen gange have svært ved at finde på, hvad jeg skal skrive på min ønskeliste… Jeg mener, de fleste af os har det jo ret dejligt her i Danmark. :)
Hvis I selv kan undvære en gave eller to eller blot kunne overveje at udskifte mandelgaven eller en pakkelegsgave med én, som virkelig giver mening et andet sted, så læs lige med videre… Dagens kalenderlåge er nemlig ikke til os selv, men til nogen hvor den gør en kæmpe forskel. Unicef tilbyder nemlig de såkaldte Verdensgaver, hvor man ved køb af et gavebevis støtter de børn, der har mest brug for det. Det kræver ikke ret meget at gøre en stor forskel. Man kan f.eks. købe to varme tæpper for 88 kroner, en julenødhjælpspakke for 158 kroner eller en pakke med vintertøj til 279 kroner.
Da Lily endnu er så lille, at hun stadig synes, at papiret er det sjoveste, har vi også skrevet Verdensgaver på hendes ønskeliste til jul – det samme gav jeg ofte til mine nevøer og niece i deres første leveår. Ved køb af en Verdensgave kan man nemlig få tilsendt et fint gavebevis, som man kan forære væk, så man har en fysisk gave at lægge under træet. I april måned modtager både giveren og modtageren af Verdensgaven en mail om, hvad og præcis hvor deres gavebevis er gået til, så man også føler, at man gør en forskel selv for små summer. Find og læs mere om Verdensgaverne HER. :)
Indlægget er udgivet i samarbejde med Unicef
Reklame links: 1. HER, 2. HER, 3. HER, 4. HER, 5. HER, 6. HER, 7. HER, 8. HER, 9. HER, 10. HER, 11. HER, 12. HER, 13. HER
God formiddag, kære piger. Har I set, at Boozt indtil midnat kører en kampagne, hvor man kan få 20% på rabat på nærmest alt? Hvis I endnu ikke har fået købt alle julegaver, er det da værd at slå til med det gode tilbud. Jeg har ihvertfald planer om at klikke lidt forskelligt hjem, inden kampagnen udløber inden længe. Man kan også få 20% på mine nye vinterstøvler HER – de kan varmt anbefales, hvis I står og mangler et par. Koden er “ALL20” og gælder altså kun til midnat. Glædelig søndag til jer alle. Husk forresten at smutte forbi Mette Marie og se hvad der gemmer sig i julekalenderen – en præmie som jeg selv har ønsket mig i lang tid. :)
Tak for alle jeres gode tips og søde kommentarer til mit indlæg i går. Vi har afprøvet flere af jeres gode råd og det går heldigvis meget bedre med Lily. ♡ Det virker næsten som om, hun er på toppen igen. Lige nu ligger hun og tager en lille lur og Christoffer er til polterabend, så der er ro i hytten. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at dele den 9. låge i julekalenderen med jer. I dag har I mulighed for at vinde alle disse smukke smykker fra Pilgrim. De er håndlavede, sølvbelagte og har en samlet værdi af næsten 2000 kr. Normalt ville jeg style dem lidt færre af gangen, men nu skulle I jo have mulighed for at se hele molevitten “in action”. :) Jeg synes virkelig, at Pilgrim har oppet sig de seneste år og laver så mange fine sager til budgetvenlige priser.
Hvordan deltager man? Konkurrencen foregår på Instagram HER og det eneste man skal gøre er, at smide en kommentar til mit seneste opslag derinde (magen til dette billede) med Pilgrim smykkerne og følge mig og @pilgrimjewellery. Vinderen bliver udnævnt lige efter jul. Pøj pøj. :)
Indlægget er sponsoreret af Pilgrim