Den seneste tid gennem min telefon

Jeg har holdt lidt fri fra bloggen den seneste tid. Jeg har haft travlt med at indhente det forsømte bagom skærmen, inden året er omme og komme til bunds i bunkerne, nu hvor Christoffer endelig har barsel. Samtidig sover både Louis og Lily ekstremt dårligt i øjeblikket, så tingene går bare lidt langsommere… Gaaab! Der har været for mange kanaler at holde ved lige samtidig, så i stedet har jeg fokuseret mest på Instagram og desuden filmet en ny video, som snart kommer på Youtube. Jeg har dog fået taget nogle billeder i ny og næ med telefonen, så her kommer små glimt fra de sidste par uger…

smaakager

Vi har bagt brunkager og pyntet dem… Hyggelig tradition i julen. <3

villa

Vi har været til æbleskiver hjemme hos Acie med resten af “Koneklubben” aka Cathrine og Emily + mænd og børn.

pizza

…Det var virkelig hyggeligt og alt for længe siden, at vi alle havde været samlet. Det endte med, at vi også bestilte pizzaer senere på aftenen.

tivoli

Vi har været en tur i Tivoli og drukket varm kakao med flødeskum. <3

tivoli-copenhagen

Elsker <3

levis

I skal heller ikke snydes for et lille outfit fra forleden – yndlingsjeans fra Levi’s, en oversize blazer fra & Other Stores og støvler fra samme sted.

View Post
Share

Min Adventskrans

adventskrans

Jeg er lidt et skridt bagud hvad angår at pynte op til jul og det samme gjaldt Adventskransen lige indtil i går. Bedre sent end aldrig, ikke? :) Jeg havde købt de flotte mørkerøde laklys for længst til en lysestage, som vi åbenbart havde solgt, haha… Så derfor måtte jeg igang med en hjemmelavet krans. Jeg købte eucalyptus, blå tidsler og fandt lidt forskelligt i mine svigerforældres have, som alt sammen kunne bære at tørre ud.

Det er virkelig et hyggeligt lille juleprojekt at lave sådan en krans, synes jeg. :) Et godt trick er at klippe alle grenene/blomsterne til i 5-7 centimenters længde, inden man går igang, og derefter sætte dem på kransen i små buketter af 3-4 stilke. Det er lidt nemmere at styre, når man sætter dem på i små buketter, synes jeg. Har I også lavet en Adventskrans i år, købt jer til en fin én eller været kreative med det I havde at gøre godt med derhjemme? Eller måske droppet den helt i år? :)

advents-kranskrans-advent

View Post
Share

Hvordan styler du dit hår?

dyson-airwrap

Et af de spørgsmål jeg får aller oftest er, hvordan jeg styler mit hår. Tak for det – jeg tager det som et kompliment. :) I min gymnasietid glattede jeg det nærmest hver eneste dag og da den “periode” ligesom var overstået, havde jeg en lang periode, hvor jeg udelukkende lavede krøller/bølger i mit hår med et glattejern. Det fungerer ganske fint, når man først har fundet teknikken, men udfordringen med et glattejern er, at krøllerne meget hurtigt kommer til at se meget stylede og formede ud. Det kræver derfor en del øvelse for ikke at få proptrækkerkrøller.

For en del måneder siden stiftede jeg bekendtskab med Dyson Airwrap. Et stylingredskab som styler med luft uden at overopvarme håret. Den har en teknologi som gør, at den kan fornemme, når håret bliver for varmt og overstiger aldrig en temperatur på 150 grader – derfor tager håret ikke skade af det. Mega smart. Der medfølger en masse hoveder, så man kan style håret på forskellige måder. Nu hvor I har spurgt, hvordan jeg styler mit hår, tænkte jeg, at vise jer tre stylingmetoder, jeg gør mest brug af.

smoothing-brush

Denne “Soft Smoothing Brush” er idéel, når det skal gå lidt stærkt om morgenen. Den fungerer nemlig både som en børste og glatter håret fint ud – stort set som et glattejern. Den kan også udglatte de der små irriterende krusede hår på toppen af hovedet, som man kan have, når man har naturlige krøller/fald i håret.

volume

Dyson “Volumising Brush” er super god at bruge, når man vil have masser af volumen i håret. Den puster nemlig luft ind i håret og samtidig fungerer den som en rundbørste, så man kan forme svage bølger/svaj i håret, som jeg har gjort her. Jeg synes den fungerer bedst i håndklædetørt hår – den tørrer nemlig også, mens man styler det.

barrels

Sidst men ikke mindst er der de såkaldte “Barrels”. De kommer i to størrelser og laver de smukkeste krøller/bølger i håret. Airwrap’en laver en luftstrøm omkring sig, som suger håret ind til sig i mindre sektioner og på den måde skabes krøllerne – mega smart og nemt. Fordi krøllerne er lavet med luft, ser de meget fine, naturlige og voluminøse ud. I december kan man faktisk få et gratis “Styling-set” med bestående af en lækker børste og kam til en værdi af 460 kr. ved køb af et “Complete set”, som er på det øverste billede. Det er uden tvivl blevet mit nye favorit stylingtool. Jeg er kæmpe fan af den, som I måske kan fornemme. :)

Hvilket look kan I bedst lide? Kunne være sjovt at høre.

View Post
Share