Posts by tag
brud
Nu er det vist ved at være på tide, at jeg fortsætter fortællingen om vores bryllup og hvordan dagen forløb – læs første del HER. Uha, jeg får helt sommerfugle i maven, når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg havde det i minutterne op til, at min far og jeg skulle gå op ad gulvet. Nu siger jeg “gulvet”, men det var faktisk en græsgang mellem to vinmarker. Præcis lige så idyllisk, som det lyder… Lige til det begyndte at regne, men den del kommer vi til… ;)
Min far og jeg kørte sammen ud til Dansk Vincenter, hvor vielsen skulle finde sted. Skyerne blev mere og mere mørke i den retning, som GPS’en viste os hen. Jeg havde kørt ruten mange gange før, men lige netop den dag, var der selvfølgelig vejarbejde. Typisk! Min far begyndte at joke med, at Christoffer havde godt af at sidde og vente lidt på mig, haha… Vielsen skulle starte kl. 14:00 og kl. 14:04 kørte vi ind på parkeringspladsen. Derefter skulle min far have knaphulsblomst på og jeg skifte sko, før vi kunne gå ind. Vi havde som sagt valgt, at holde vielsen udendørs og satsede til det sidste på, at det kunne lykkes. Kl. 14:07 gik vi arm i arm mod gæsterne. Uha, det killede gevaldigt i maven! Vi kunne høre koret, som var gået igang med at synge “When you’re around“. Min svigerinde synger i kor og de var alle mødt op på dagen. Det var simpelthen så smukt og helt specielt, at de stod der og sang som de eneste. Intet orgel, kun smukke sangstemmer.
Vi kom tættere og tættere på og kunne nu se alle gæsternes ansigter. Glade ansigter med tårer i øjnene. Jeg skulle tage mig gevaldigt sammen for ikke selv at begynde at hyle. Folk stod tæt mellem vinmarkerne og nede for enden kunne jeg spotte Christoffer. Han så simpelthen så dejlig ud og havde også tårer i øjnene. Vi nåede op til alteret, jeg gav ham et kys på kinden og satte mig ned sammen med min far. Det var simpelthen så syret at sidde dér! Det var lige før, jeg måtte knibe mig selv i armen, for det føltes næsten lidt uvirkeligt, at dagen endelig var kommet og jeg var ved at blive nogens kone.
Gæsterne sad på bænke linet op i to rækker mellem vinmarker og for enden havde vi installeret en bue, som min mor og svigermor havde pyntet med blomster. Vi havde også sat nogle vintønder op for at ramme det lidt ind og lave et form for rum. Det var simpelthen så fint og idyllisk at sidde dér midt i det grønne med alle ens yndlingsmennesker i hele verden samlet omkring én. Vi sang den første salme, mens de mørke skyer træk hen over os. Det begyndte så småt at dryppe og folk hev paraplyerne frem. Da vi havde sunget færdig spurgte præsten, om vi skulle rykke indenfor. Christoffer og jeg kiggede på hinanden, hvorefter Christoffer rejste sig op og sagde: “Vi tager lige 5 minutters pause“. I dét åbnede himlen sig og det begyndte at vælte ned! Ikke bare smådryp, men et massivt regnvejr. Vi løb alle indenfor i drivhuset.
Det var både ærgerligt og lidt sjovt på samme tid. Det var surt, at vi måtte rykke indenfor, når vi nu havde gjort så meget ud af opsætningen udendørs, men det blev også mere uformelt og intimt at stå der i drivhuset og kigge ud på regnen midt i vielsen. Regnen havde dog ikke tænkt sig at stoppe foreløbig, så min svoger og onkel løb udenfor og rev blomsterbuen op af jorden og placerede den indendørs i to ølkasser, haha… Min svoger og svigerinde fik på nul komma fem lavet en knælebænk af en gammel træpalle med en hvid dug over og der blev sat fire bænke op. De nærmeste familiemedlemmer sad på bænkene, mens resten af gæsterne stod op. Det fungerede faktisk rigtig fint og korets sangstemmer kom virkelig til sin ret i drivhuset. Det var simpelthen så smukt, at jeg fik helt klump i halsen.
Christoffer kiggede over på mig mange gange i løbet af vielsen. På en måde som jeg kan huske, han også kiggede på mig, da vi lige havde mødtes for 10 år siden og som af og til stadig dukker op. Det dér forelskede blik. Jeg fik helt sug i maven og følte mig meget heldig over, at han skulle være min mand. Min MAND! Jeg har stadig ikke vænnet mig til at kalde ham det, haha… Præsten gav os sin velsignelse og efterfølgende skulle vi bekræfte det endegyldige “JA” over for hinanden. Det var virkelig et stort øjeblik. Med let rystende hænder, fik vi placeret ringene på hinandens fingre, hvorefter Christoffer gav mig et kys. Det var meget romantisk at stå der i drivhuset blandt alle de grønne blade og samtidig så uformelt, at hele opsætningen var blevet lavet om.
Inden brylluppet var jeg meget nervøs for, hvordan vejret ville blive på dagen. Jeg nævnte det for præsten som sagde, at det vigtigste var, at vi ville blive gift og det ville ske uanset vejret. Det havde hun jo helt ret i. ;) På trods af at regnen fik ødelagt min frisure fuldstænding, som hårstylisten havde brugt lang tid på at sætte, så var det faktisk helt ok, at vielsen tog en uventet drejning. ;) Det var smukt, romantisk og fuldstændig uforglemmeligt.
Traditionen tro er det gommen, der vælger brudens buket, som bliver leveret til hende om morgenen inden brylluppet. Mange brude vælger dog i dag selv at sammensætte buketten, da det er en af de vigtigste “accessories” til brudekjolen. :) Jeg havde dog stor tiltro til Christoffer, så han fik opgaven at bestille den til mig. Jeg synes, det var lidt hyggeligt, at han skulle vælge den og jeg lover jer, at han lagde meget tid og energi i den. Blomsterdamerne hos vores lokale blomsterhandler Bjarnes Blomster kender ham nu ved navn, fordi han var forbi så mange gange og vælge blomster, haha… Blev den ikke fin? Jeg var SÅ glad for resultatet – det perfekte miks af pænt og rodet og jeg elsker de douche farver. ;) Nu hænger den til tørre, så jeg forhåbentlig kan gemme den lidt endnu og mindes den helt fantastiske dag.
True to tradition the groom has to choose the bride’s bouquet which is delivered to her the morning before the wedding. However, many brides choose to compose the bouquet themselves, as it is one of the most important accessories to the wedding dress. :) I had great confidence in Christoffer, so he was commissioned to order it for me. I think it was a little cozy, that he should choose the flowers and I promise you that he put much time and energy into it. The florist the our local flower shop now know him now by name, because he went there so many time to choose the right flowers, haha… Didnøt it turn out pretty? I was SO happy for the result.
Dagen før den store dag sov min mor hos mig. Christoffer var traditionen tro taget over til sin ven og forlover, Holm, som han bliver kaldt, som bor lige rundt om hjørnet. I modsætning til Christoffer, der var vågnet kl. 03 og ikke lukkede et øje mere den nat, sov vi faktisk helt til kl. 08 og var friske og veludhvilede. Kl. 10 dukkede min dejlige søster og lille niece op sammen med min søsters veninde, Carina Rehmeier, som er makeupartist og hårstylist. Til at starte med havde jeg tænkt mig selv at lægge makeup og sætte hår, men min søster fik et par uger forinden overtalt mig til at Carina skulle gøre det, da hun lægger en flot og meget naturlig makeup – lige som jeg ønskede det. Det blev virkelig fint og jeg var SÅ tilfreds med resultatet.
Derefter ankom min fotograf Andreas Vejlstrup, som jeg har arbejdet sammen med mange gange før, og hans gode ven Thomas Hansen, som er videograf – man skal ikke gå ned på kameramænd, når man er blogger og skal giftes, haha! :) De formåede at være alle steder, uden at man egentlig fornemmede, at de var der og jeg synes virkelig, der er kommet nogle fine billeder og videoklip ud af det.
Det var alt i alt en virkelig dejlig morgen. Tiden fløj bare afsted og inden jeg fik set mig om, stod min far klar i døren i sit stiveste puds og så meget stolt ud. Min dejlige farmand. Jeg hoppede i mine Birkenstock sandaler, da vi gik ned til bilen. Tro mig – der var mange sjove blikke fra folk der gik forbi – brudekjole og Birkenstock sandaler er vist aldrig set før, haha… Men det gjorde det meget nemmere at komme ned fra 3. sal. ;) Vi kørte sammen ud til Dansk Vincenter, hvor alle gæsterne sad klar til udendørs vielse… Det var en helt speciel følelse at sidde der i bilen sammen med min far. Jeg følte mig meget lille og meget voksen på samme tid. En dag jeg havde ventet på så længe, var netop ved at begynde! – Fortsættelse følger…
The day before the big day my mom slept at my place. Due to the tradition, Christoffer slept at his friend’s place, who lives just around the corner. Unlike Christoffer who woke up at 3AM and didn’t sleep anymore that night, my mom and I woke up at 8AM, fresh and well rested. At 10AM my dear sister and niece showed up along with my sister’s friend, Carina Rehmeier, who’s a makeup artist and hair stylist.
Then my photographer Andreas Vejlstrup and videographer Thomas Hansen showed up. They managed to be everywhere, but you didn’t really noticed their present. Both the pictures and video frequencies turned out great and I still have a lot to show you.
All in all it was a lovely morning. Time just past by so fast and before I knew my father stood in the door in his new suit and looked very proud. My wonderful daddy. I put on my Birkenstock sandals before we went down to the car. Believe me – there were a lot of funny glances from people passing by – the combination of a wedding dress and Birkenstock sandals have probably never been seen before, haha… It just made it so much easier to walk down from 3rd floor. ;) We drove together to the wedding venue where all the guests were waiting for us. It was a very special feeling to sit there in the car with my dad. I felt very small and very adult at the same time. The day I had been waiting for so long, was just about to begin! – To be continued…
Min mor havde hentet chokoladecroissanter til stor begejstring for min søde niece Lia.
Min søster fik først lagt makeup og sat hår af Carina.
Mine brudesko og meget enkle smykker til dagen.
Brudekjolen hang klar i vinduet.
Min største mindste fan fulgte flittigt med, da moster fik sat hår og lagt makeup ♡
Hvor har jeg dog glædet mig til at vise jer billeder af min længe ventede brudekjole. I har fulgt med på sidelinjen i flere måneder, kommet med input til designet, krydset fingre for at den nåede frem i tide… I har været det bedste heppekor og de dygtigste sparringspartnere. ;) Det vil jeg takke jer for. <3 Mine online veninder.
Jeg har som sagt designet den selv fra bunden. Jeg har været inde over alle bittesmå detaljer lige fra første skitse og tilretning af mønsteret til placering af hver enkelt lille perle. Min leverandør og jeg har været i daglig dialog i flere måneder. Det kræver virkelig meget tid og planlægning at designe sin egen kjole og få den produceret udenlands. Der skulle tages stilling til hver eneste lille detalje… – Blandt andet præcis hvilken hvid farve den skulle have, hvilke perler, sten og pailletter der skulle bruges, hvor tung den måtte være at bære, hvor langt slæbet skulle være, der skulle designes mønster til perlebroderiet, osv. Det har været en spændende og udfordrende rejse.
Det er virkelig svært at beslutte sig for et endeligt design, når man har alle muligheder i verden. Jeg vidste fra starten, at den skulle have en slank silhuet og en dyb ryg. Den skulle være klassisk, så jeg om 20 år og stadig ville synes, den var lige smuk. Klassisk, men med et tvist af noget vintage-inspireret og med en wow-effekt i form af perlebroderier. Desuden var det vigtigt for mig, at kvaliteten var i top. Den er derfor lavet af silke fra inderst til yderst og alle perler er syet på i hånden af min dygtige leverandør og hendes medarbejdere i Indien.
Det har været en rejse uden lige. En nervepirrende en af slagsen, for det var på et hængende hår, at den nåede frem i tide. Den har krævet blod, sved og tårer, men i sidste ende var den det hele værd. Jeg er simpelthen så glad og stolt af resultatet og jeg er helt ærgerlig over kun at kunne have den på den ene gang i livet. Jeg ved, at I er flere, der skal giftes og tanken for at producere et par stykker mere, har strejfet mig… Så hvis det kunne have interesse, må I sige til, så vil jeg overveje og undersøge mulighederne. <3
I have been looking so much forward to show you these pictures of my long-awaited wedding dress. You have followed the process for several months, given me inputs for the design, crossed your fingers that it would arrive in time… You’ve been the best cheerleaders and the most skilled sparring partners. ;) Thank you so much. <3 My online girlfriends.
As I told you, I have designed the dress from scratch. I’ve been inside all tiny details right from the first sketch to the placement of each little pearl. I have been in daily dialogue with my supplier for several months. I have decided every little detail such as exactly what white color it should have, which beads, stones and sequins to use, the weight of the garment, how long the train should be, the design of the pearl embroidery and so on. It has been an exciting and challenging journey.
It’s really hard to make a descision on a final design when you have all the opportunities in the world. I knew from the start that it should have a slim silhouette and a low back. It had to be classic, so I in 20 years still would think it is just as beautiful. Classic, but with a bit vintage-inspired and with a wow-effect in the form of pearl embroidery. Moreover, it was important to me that the quality was high. Therefore, it is made of silk inside out and all pearls are sewn on by hand by my excellent supplier and her staff in India.
It has been a journey without equal and in the end it was all worth it. I am just so happy and proud of the result and I am a little sad that I only got to wear it one time in my life. :) I know that some of you are getting married and the thought of producing a few more of this beautiful dress has crossed my mind… So if you are interested, I will consider the options. <3