Reader request: træning & graviditet

traening-gravidgravidtraeningtraening-nar-man-er-gravidtraening-under-graviditetstrick-performance

TRÆNINGSTIMERNE ER SPONSORERET AF STRICK PERFORMANCE

Hver tirsdag i et helt år har jeg mødtes med min personlige træner, Malte, der har Strick Performance. Før jeg startede træningen med ham, var jeg ikke særlig aktiv. Jeg cyklede dog stort set til alt, men derudover var der ikke meget motion på programmet. Som enhver anden brud, ville jeg op til brylluppet gerne være i min bedste form og vigtigst af alt – sund og stærk! Derfor teamede jeg op med Malte og jeg har virkelig været glad for min beslutning, selvom det ikke altid har været lige nemt at komme op til træningen hver tirsdag morgen. Det har givet meget mere energi og jeg føler mig klart sundere i min krop end for et års tid siden.

Jeg har så vidt muligt prøvet at holde træningen ved lige under min graviditet sammen med Malte og vi træner fortsat hver tirsdag. Jeg er nu 7 måneder henne, bulen vokser og derfor er der nogle ting, som er blevet ændret i træningen. Mange af jer har stillet mig spørgsmål ang. træning og graviditet og det er derfor temaet i ugens “reader request” indlæg. Jeg har lokket Malte til at besvare spørgsmålene nedenfor. Jeg håber, I kan bruge dem til inspiration og skriv endelig, hvis I har flere spørgsmål. ;)

Er der noget man skal ændre i sin træning, når man er gravid?
Du skal passe på tunge løft og hvis du trænede styrketræning, før du blev gravid, skal du gradvist lave lettere løft, jo længere du er henne i din graviditet og selvfølgelig hele tiden mærke efter, hvordan du og maven har det.

Hvor ofte bør man træne som gravid?
Det er meget individuelt. Hvis du er vant til at træne meget, kan du sagtens fortsætte den samme mængde træning – bare vær god til at lytte til din krops signaler.

Er der nogle øvelser, man skal have særligt fokus på?
Du skal have fokus på bækkenbund og coretræning.

Kan man træne helt op til termin?
Hvis du har det godt og ikke kan mærke noget ubehag i kroppen, kan du træne helt til termin uden problemer. Jeg har trænet nogen, der i starten af første trimester gik i stå med træningen, fordi de havde kvalme, ingen energi og følte sig besværet af maven. Jeg har derimod også trænet nogen, der var vant til at træne og kunne gøre det helt op til en uge før, de skulle føde – selvfølglig meget reduceret. Der er derfor ingen regler om, hvornår man skal stoppe, det er helt op til dig og hvordan du har det.

Hvornår bør man gå igang igen med træningen efter fødslen?
– I de to første uger efter fødslen skal du holde dig i ro og kun gå ture med barnevognen.
– I løbet af de første seks uger skal du igang med knibeøvelser og gåture.
– En tommelfinger regel er, at otte uger efter fødsel, kan du gå igang med træningen, men det er forskelligt, hvor hurtigt ens mavemuskler vokser sammen og man føler sig klar.
– Det går ca 2-3 måneder, før kroppen er klar til den samme fysiske aktivitet, som inden du blev gravid.
– Hvis du træner hård konditionstræning efter fødslen, kan du risikere at mælkesyren går i modermælken.
– Det hele afhænger igen af, hvor aktiv du har været under din graviditet.

Her er der nogle gode råd til træningen under de forskellige steps af graviditeten:

1. trimester:
Mange kvinder orker ikke at træne under 1. trimester pga. træthed, kvalme og svimmelhed. Du bør alligevel holde motionen ved lige, så hold dig igang med at cykle og gå, så du kan få lidt energi. Tag trapperne frem for elevatoren og tænk over, hvordan du kan holde formen ved lige med små ændringer i hverdagen, selvom du har kvalme og er træt. Hvis du først lander på sofaen, er det svært at fo konditionen op at køre igen, når generne fra 1. trimester er gået over. Det er i øvrigt en god idé at gå godt gang i bækkenbundstræningen under 1. trimester.

2. trimester
Kvalmen aftager og energien vender stille og roligt tilbage. Maven er også ved at blive stor og besværlig. Hvis du stadig træner løb eller aerobics uden problemer, så skal du fortsætte med det. Du kan også begynde at skifte til svømning, cykling eller trappemaskinen i dit fitness center. Hvis du ikke er startet på bækkensbunds træningen, så skal du starte nu.

3. trimester
Nu er maven stor og tung, men du må gerne fortsætte med at løbe, så længe det virker ok for dig. Når det er for besværligt, så skift til rask gang i stedet. Træning af de lige mavemuskler er nu umuligt, så træn de skrå og tværgående. Sørg for at holde dig igang og brug gerne svømning og cykling som motion. Sørg også for at drikke masser af vand under træningen og få sovet nok.

View Post
Share

Evening workout with my girls

træning4L3A65964L3A65834L3A66554L3A66714L3A66494L3A6684

TRÆNINGSTIMERNE ER SPONSORERET AF STRICK PERFORMANCE

Kan vi ikke blive enige om, at det er sjovest at træne, hvis man har nogen at træne med? Jeg synes ihvertfald, at det er meget hyggeligere og nemmere at komme ud af døren, hvis man har en aftale. I går aftes havde jeg lokket fire af mine dejlige veninder med til en træningstime med min personlige træner, Malte. Vi tog i Fælledparken og lavede alle mulige sjove øvelser som Malte havde forberedt. Brydning, løb i små intervaller og holdøvelser på tid, var bare nogle af tingene og tiden gik så lynhurtigt, at man ikke opfattede, at der pludselig var gået en time.

Jeg elsker virkelig, når man ikke “opdager”, at man træner, fordi man faktisk bare har det sjovt. Det var dog samtidig virkelig hårdt, for det gjaldt hele tiden om at udfordre hinanden. ;) Malte tilbyder også venindetræning hos Strick Performance, hvor man kan være op til tre på et hold – når man har en aftale med veninderne forpligter det og så er det også en del billigere end at træne alene med en personlig træner. Blot et lille tip, hvis I overvejer at komme igang. ;) Malte har også en gratis løbeklub hver tirsdag kl. 18 i Østre Anlæg, hvor de løber og laver andre træningsøvelser, hvis det skulle have interesse. God weekend, piger!

blog, københavn, high-streetCan we agree that it’s so much more fun to workout if you have someone to workout with? I personally think it’s much cozier to go to the gym if you have someone waiting for you. Last night I teamed up with four of my lovely girlfriends and my personal trainer, Malte. We went to a local park and did all kinds of fun exercises which Malte had prepared for us. E.g. wrestling, running and different exercises like squats, push-ups etc. and before we realized it, we had worked out for an hour.

I really love when you do not notice that you workout because you actually just have fun. However, it was also really hard and I my muscles are really sore today! ;) Malte also offers training sessions at Strick Performance where you can work out with up to two other friends. When you have an appointment, it’s much easier to go to the gym and it’s also a lot cheaper than training alone with a personal trainer. Just a little tip, if you are considering to get started. ;) Have a great weekend, girls!

View Post
Share

Morning workout

malte-strickertssonpersonlig-træner-østerbropersonlig-trænerpersonlig-træner-købenahvnplankenelastik-træning
TRÆNINGSTIMERNE ER SPONSORERET AF STRICK PERFORMANCE

Hver tirsdag starter jeg dagen ud med morgentræning sammen med Malte. Han har altid et nyt program klar med forskellige former for intervaltræning. Han syntes ikke, han havde været hård nok ved mig sidste gang, så i dag stod den både på løb, boksning, maveøvelser, sjipning og meget andet. Pyha, mine arme føles som spaghetti! Haha… Han er virkelig dygtig og selvom det er hårdt, får han det altid til at virke sjovt. Jeg begynder langsomt at blive glad for at træne. – Hvem skulle have troet det?! ;) Det hjælper dog også en hel del på det, når man kan gøre det i Fælledparken med fuld sol og blå himmel. Malte er forresten ved at svare på alle jeres gode spørgsmål omkring træning og hverdagskost – de kommer på bloggen inden længe. Hvis I har flere spørgsmål, så smid endelig en kommentar under dette indlæg.

blog, københavn, high-streetEvery Tuesday I start the day with a morning workout with Malte. He always has a new program prepared with different types of interval training. He felt that he hadn’t pushed me to the limit last time, so today we did a lot of different exercisements. Eg. running, boxing, abdominal exercises, skipping and much more. Phew, my arms feel like spaghetti! Haha… He is such a good trainer and although the exercisements are pretty exhausting, he always manages to make it fun to work out. I’m actually slowly beginning to like it. – Who would have thought that?! ;) It’s also so much more fun to workout when it can be done outside in the sunny weather. Btw, Malte is about to answer all your questions regarding training which I will upload on the blog very soon. If you have more questions, just drop a comment in this blog post.

View Post
Share

Kropsbillede

personlig træner københavn
Jeg har sjældent oplevet, at der har været røre i andedammen her på bloggen. Og aldrig i en grad som da jeg i forgårs lagde indlægget ud omkring mit kommende træningsforløb. De fleste bakkede op omkring projektet og det sætter jeg stor pris på, for det har faktisk ikke været en hel nem beslutning at indgå et sådan forløb. Jeg er ikke vant til at træne og nu forpligter det altså.

Konstruktiv feedback er altid velkommen på bloggen. Jeg hører efter, hvad I siger. Vender og drejer situationen. Prøver at se det fra andre synsvinkler. Selvom jeg ikke var enig i alle kommentarer, synes jeg, at flere kom med gode argumenter for deres holdninger. Min grænse blev nået, da jeg modtog kommentarer som: ”Jeg troede du var en kvinde med mere selvtillid og respekt for egen krop” og ”Du siger, at kødet ikke bliver strammere med alderen og du har fuldstændig ret – så hvorfor forventer du (og stort set alle andre kvinder) at have en krop som en teenager resten af dit liv?” og “Øv, endnu en modeblogger, der går fitnessvejen“. Jeg følte, at det blev et personligt angreb og til ingen verdens nytte. Der var intet konstruktivt i disse kommentarer. Jeg er ikke typen, der tager sådan nogle angreb til mig, men jeg undres. Undres over hvad man får ud af at skrive sådan noget?

Jeg vil gerne én gang for alle understrege, at jeg har valgt at teame op med en personlig træner af den simple årsag, at jeg gerne vil blive mere sund og frisk og desuden strammes lidt op hist og her inden brylluppet. Jeg har et stillesiddende arbejde og er ofte meget træt, så mit håb for dette forløb er også at få mere energi. Desuden omtalte jeg det faktum, at jeg har taget 1,5 kilo på over vinteren, for at være helt præcis, som jeg gerne vil af med. Jeg vil gerne pointere, at jeg er tilfreds med min krop, som den er nu. Det har ikke noget at gøre med, at jeg føler mig for tyk. Det ved jeg, at jeg ikke er. I stedet for at skifte hele garderoben ud, kunne det dog være dejligt at komme tilbage til det udgangspunkt, som jeg har vejet de sidste 8-10 år af den simple årsag, at mine jeans strammer. Måske skulle jeg slet ikke have nævnt det. Blot holdt det for mig selv. Men hvorfor egentlig? Nogle pointerede, at jeg var et dårligt forbillede for unge piger med tendens til spiseforstyrrelser. Jeg er hverken udmagret eller undervægtig og det har jeg ikke været på noget tidspunkt i al den tid, jeg har haft bloggen – heller ikke da jeg vejede 1,5 kilo mindre. Et BMI er et pejlemærke. Ikke et endegyldigt svar på, om man ser ud, som man skal og er sund og rask. Jeg har et meget sundt forhold til min krop. Jeg har aldrig været på slankekur og jeg spiser præcis det, jeg har lyst til. Hvis andre kvinder spejler sig i mig, håber jeg så sandelig, at det er i et sundt kropsbillede. Jeg vil også gerne påpege, at vi alle er bygget vidt forskelligt og man derfor ikke kan sammenligne højde og drøjde direkte.

Jeg var åben og ærlig i indlægget og jeg tænker generelt meget over, hvad jeg formidler ud til jer læsere og hvilke emner, jeg berører. Jeg ved, der er mange unge piger, som læser med og nogle er mere sårbare og modtagelige over for omgivelserne. Derfor havde jeg også overvejet indlægget meget nøje, inden jeg udgav det.

Jeg kunne forstå debatten, hvis jeg ville tabe 10 kilo, men det er altså kun halvandet, der er tale om og det er slet ikke fokus i indlægget. Det er en biting i mit træningsforløb. Jeg kommer ikke til at ændre kostvaner for at komme af med dem, men har blot et lille håb om, at de vil rasle af, når jeg går i gang med at træne. Eller blot bliver omdannet til muskler.

Selvom jeg er tilfreds med min krop, krævede det alligevel lidt mod at dele vægt, muskelmasse, fedtprocent, metabolisk alder, osv. med over 80.000 mennesker. Jeg bliver hverken tykkere eller tyndere at se på, fordi I ved de tal, men det er lidt som at dele information omkring, hvor meget man tjener – også selvom man er tilfreds med sin indkomst. Jeg gjorde det alene med den hensigt, at I derved kunne følge med i processen. Jeg synes, det er en vigtig faktor for at se den forhåbentlige udvikling og hvad der sker med kroppen gennem træningsforløbet.

Jeg ved ikke, om jeg brænder nallerne ved at uddybe min mening med indlægget, men jeg kan ikke bare lade det ligge. Jeg tror simpelthen, at nogle læsere har misforstået mit budskab. Det kan være svært at udtrykke sin klare holdning på skrift, for man læser ofte meget mellem linjerne. Også selvom det ikke er hensigten. Jeg er ikke ude på at træde nogen over tæerne. At få nogen til at føle sig dårlig tilpas eller at sammenligne. Jeg vil gerne opmuntre og inspirere jer til at komme i gang med træningen sammen med mig og blive sunde, friske og stærke. Jeg er glad for, at I så mange der har lyst til at være med. ♡

View Post
Share