Posts by tag
vegansk parmesanost
1. Vegansk pastadrys ala @englerod. Nu hvor Christoffer og jeg lever vegetarisk/vegansk her i oktober måned og er svært glade for pasta, vil jeg prøve at vove mig ud i at lave denne topping. En form for vegansk parmesanost. :) Find opskriften HER.
2. Jeg faldt over dette billede hos @Lichipan. Det er taget hos Selfridges i London og jeg er faktisk lidt i tvivl, om den smukke blåregn er ægte eller kunstig. Uanset – det ser virkelig smukt ud og næste gang jeg skal til London, er jeg nødt til at stikke hovedet forbi og få en kop te under den blå himmel.
3. Smukt tapet fundet hos @Camcam_cph. Hvis jeg skulle indrette Lilys værelse på ny, kunne jeg godt finde på at vælge et af disse smukke tapeter. :) Generelt er jeg vild med nærmest alt, hvad de laver. Det er fint og cute uden at blive for pussenusset.
4. @Miekirstinequist har spottet denne fine kjole hos Stella Nova. Er den ikke bare smuk? Jeg er helt forelsket, så jeg håber, jeg får fingrene i den, når den lander i butikkerne – min dejlige storesøster skal nemlig GIFTES næste år! Yaaay… Og jeg tror, den ville være perfekt til anledningen.
5. Min drømme daybed spottet hos @Ellosofficial. Er den ikke bare smuk? Jeg håber, stadig den er til salg, når Lilys vugge engang rykker ud af stuen. Jeg synes simpelthen, den er så lækker og jeg kan lige se for mig, at man kan ligge dér med et tæppe og læse blade. Find den HER (reklamelink).
6. Jeg er netop faldet over et nyt børnetøjsmærke på Instagram. Det hedder @Roerstromsk og de laver det fineste items, som er håndstrikket af alpaca uld i Bolivia.
7. @Anneauchocolat laver de vildeste kager! Hun er simpelthen så dygtig. Jeg var nødt til at gemme opskriften på disse lækre chokoladetrøfler med saltkaramel. Mums! Dem vil jeg lave inden for nærmeste fremtid. Find opskriften HER.
8. En anden profil jeg følger er @Kar.mark, som laver de smukkeste ting i Liberty print. Jeg har netop købt nogle ting til Lily derfra, men de laver også de smukkeste toilettasker, som jeg allerede har tilføjet min ønskeliste.
9. Jeg er kæmpe fan af hjemmestrik og faldt forleden over endnu en lækker sag hos @Lingelangmo. Hun har i det hele taget lavet rigtig mange smukke striktrøjer og tilmed udgivet en bog, så man kan gøre kunsten efter, hvis ellers man kan strikke. :) Bogen hedder “Strikk med Line Langmo” og denne sweater hedder “Tonegenseren”. Min mor har allerede strikket DENNE sweater til mig fra hendes bog.