Vi har fået ny bil
Tadadaaa… Lad mig præsentere jer for Sorteper Junior! ;) Som I ved, sang vores gamle Hyundai Accent aka Sorteper virkelig på sidste vers. Efter vi fik ham sikkerhedstestet hos FDM, gik det op for os, at det var på tide at få en ny. Han var ud fra FDMs vurdering nærmest livsfarlig at køre rundt i og listen for hvad der skulle fikses, var ustyrlig lang. Jeg tror nærmest ikke engang, at “Lej et lig” ville have taget imod ham, haha… Specielt med tanke på, at vi har en baby på vej, var det vigtigt for os at sikkerheden på bilen var i top og vi gik derfor straks igang med at lede efter et substitut for gode gamle Sorteper.
Vi fik råd og vejledning af FDM til, hvilken bil vi skulle vælge. Vi kom blot med input til pris, design og funktionalitet og derefter gav de os en liste med forslag til mulige biler, som opfyldte vores krav. Vi vidste, at vi gerne ville have en SUV (en firhjulstrækker-agtig bil), hvor man sidder højt og med masser af plads til baby og babyudstyr. ;) Samtidig var det vigtigt for os, at den havde 5 stjerner i Euro Ncaps sikkerhedstest. Valget endte med at stå mellem Nissan Qashqai og Seat Ateca.
Vi tog derfor ud og prøvekørte begge to. Vi blev hurtigt enige om, at vi helst ville have sidstnævnte, da der var langt mere udsyn, man sad mest komfortabelt, der var størst bagagerum, mest plads på bagsædet og ikke mindst var det den model, vi syntes var fedest. Dog var prisen også en del højere end Nissan Qashqai, men vi regner også med at skulle have den i mange år fremover, så derfor skulle det også være den rigtige. Dog skulle det vise sig ikke at blive helt nemt at skaffe en Seat Ateca, da der er op til et års leveringstid. Vi var så heldige at finde frem til en forhandler, der netop havde fået denne hjem som udstillingsmodel. Den var derfor spritny og havde lige præcis det ekstraudstyr, vi ledte efter.
Vi har været super meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle købe eller lease. Vi havde egentlig forventet at lease, men efter at have talt med FDM og regnet på det ud fra prisen på en Seat Ateca, kom vi frem til, at det bedst kunne betale sig at købe den, da vi har planer om at have den i mange år fremover. FDM har virkelig været en stor hjælp i forhold til vores bilkøb og det var også rart at få deres vurdering af bilen, inden vi traf den endelige beslutning. I kan læse nogle af deres råd angående køb eller leasing HER, hvis I selv er i tvivl.
Den nye bil er en drøm at køre i og det er super rart at have fået en bil, hvor man ikke skal være nervøs for, at hjulet pludselig falder af på motorvejen eller bremserne ikke virker. ;) Som I kan fornemme ud fra Christoffers ansigtsudtryk, var det dog lidt sørgmodigt at aflevere gode gamle Sorteper til forhandleren. ;) Han blev nemlig taget i bytte som en del af købet for vores nye bil. Der er så mange gode minder forbundet med den bil. Vores første bil. Det kan godt være, at han ikke var køn, men han har bragt os til mange hyggelige familiekomsammener, drive-in bio, ture i Ikea, loppemarkeder og jeg ved ikke hvad. Han havde på en måde lidt en personlighed, hvor skørt det end lyder, haha…
Vinderne af forrige konkurrence om 1 års abonnement til FDM Vejhjælp Guld blev i øvrigt Noor Hadi, Camilla Arenkild, Agnethe Mikkelsen og Mia Debois. Stort tillykke – jeg har sendt jer alle en mail. :)
indlægget er udgivet i samarbejde med FDM
19 comments
Tillykke med den nye bil 😊
Den skal i nok blive glade for, fik selv leveret min nye seat leon i maj, og det er så fantastisk med en sprit ny bil 😊
Tak.
Uh, hvor lækkert! Det er også en fed bil! Tillykke til dig også.
Tillykke med dytten!
Den er SÅ fed!
Jeg får allerede parkeringsstress på jeres vegne 😂
Men jeg havde også svært ved at kapere at skulle parkere vores up da vi boede i byen 😅
Tak. ;) Vi er også mega glade for den.
Haha… Det er faktisk ikke så galt at finde plads, her hvor vi bor.
Hej! Det er måske det forkerte opslag lige at spørge under, men jeg husker det som om, du engang havde en guide til ebay? Hvis ja, hvorfor kan jeg så finde den? :)
Hej Johanne,
Der er noget galt med mine links i øjeblikket, så man kan ikke gå så langt tilbage. Jeg sætter en tekniker på sagen. ;)
Fedt, det ville være super nice! :)
Hvor er din grønne jakke fra? :)
Der er link til den i dette indlæg: http://christinadueholm.dk/a-hint-of-green/
Hej og stort tillykke med jeres nye bil!! Jeg er helt vild med din læderjakke! Hvad hedder mærket og modellen ?
Tak. :) Der er link til den i det nyeste indlæg.
Hvor godt i fik fat i den inden babys ankomst!! Og den er da virkelig mega fed!!
Tak søde. ;) Håber I har det godt.
Stort tillykke med den nye bil og den VIL give jer mange god dejlige køreture :-)
Kh Anna
Tak søde Anna. ;)
Tillykke med jeres nye bil, den er flot og med plads til den lille ny:-)
Ja vi har det jo med at knytte os til vores biler, vi bor jo også i dem mange timer om året.
Nyd den nye bil og weekenden:-)
Mange tak, Tina. :) Ja, lige præcis. God weekend til dig også.
Tager jeg fejl, hvis du hurtigt nævnte, at det havde været svært for dig at blive gravid, dengang du annoncerede jeres graviditet? Vil du måske fortælle mere om det, hvis det er tilfældet?
Hej Sofie,
Nej, det gik overraskende hurtigt at blive gravid. Vi var bare bange for, at det ikke ville blive nemt, da jeg har endometriose.