Nu kan jeg endelig afsløre det makeup look, som jeg stylede for Yves Rocher for en måneds tid siden! Jeg tog udgangpunkt i efterårets farver, som I kan se på mit moodboard og satte fokus på bordeaux og guld (metallic), som jeg tror på bliver nogle af sæsonens trendfarver.

Jeg har selv brugt mange af produkterne fra looket siden – både sammen, men også hver for sig. Specielt er jeg vild med “Loose Pearls” som er en slags guldstøv der enten kan bruges på øjenlågene eller blandes op med foundation og bruges på krop og kindben. Et andet produkt jeg er blevet yderst begejstret for er deres “Creamy Kohl”, som er en slags eyeliner. Den er nem at lave smokey eyes med, da den er meget cremet i det og nem at blende sammen med en øjenskygge. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at jeg er glad for læbestift og denne mørke, bordeaux farve er ingen undtagelse :) I kan se alle produkterne fra looket her. Alt i alt synes jeg produkterne fungerede rigtig godt sammen og jeg synes selv, at resultatet blev super vellykket – et godt efterårslook efter min mening. :)

I kan se mere på Yves Rochers hjemmeside, se en backstage video og ikke mindst deltage i en SUPER fed konkurrence med mulighed for at vinde en tur til Paris til en værdi af 10.000 kr. for dig og to venner!! :)