Pantene treatover week 3
Vi er nu nået til uge tre ud af ti i treatover projektet med Pantene! I sidste uger var der fokus på kosten – hvad man skal spise og drikke for at få et smukt og glansfuldt hår. I kan se indlægget HER. I denne uge er der fokus på hverdagsrutiner. I er mange der spørger, hvad jeg gør for at holde mit hår sundt, hvilke produkter jeg styler det med og hvordan jeg sætter det. Så jeg vil derfor fortælle jer lidt om, hvordan jeg behandler mit hår i hverdagen – måske I kan finde lidt inspiration i det :)
Hår kan tåle meget varme fra f.eks. en føntørrer, et glattejern, et krøllejern osv., men det er klart at høj varme forårsager slid på håret i længden. Efter jeg fik klippet et godt stykke af længden på mit hår, har jeg passet meget på det, for at bevare de sunde spidser længst muligt. Jeg har de sidste par måneder brugt Pantenes “Instant protection and shine spray”, som I kan se på billederne ovenfor, for at skåne håret under høje temperaturer, da den er varmebeskyttende. Jeg sprøjter den i håndklædetørt hår og lader det for det meste lufttørre inden jeg bruger glattejern. Og så giver den også lidt shine, hvilket får håret til at se sundere ud. Det er generelt en god idé at lade håret lufttørre, hvis man har tid til det om morgenen, for at slide det mindst muligt.
En anden ret vigtig ting for håret er hvordan man reder det. Mange piger begår den fejl, at de starter med at rede det ud fra hårroden og ned til spidserne, hvilket for det meste resulterer i store ugler i håret. Det er bedre at starte stille og roligt nedefra og arbejde sig opad, det slider mindst muligt på håret.
Desuden sover jeg ofte med en fletning eller en knold øverst på hovedet, for ikke at ligge og rode rundt med hår over det hele og slide på det om natten – også for ikke at ligne Trolderik, når jeg vågner og ikke har tid til at gå i bad, haha. En frisør fortalte mig engang, at man faktisk slider håret en del ved at ligge og køre hovedet rundt i det om natten, så jeg sætter det op så ofte jeg husker det. :)
Desuden har jeg i det sidste stykke tid brugt hårkur en gang om ugen, for at give mit hår fugt. Jeg prøver at gøre det til en rutine at gøre det hver søndag – det er en god huskeregel. Har I forresten husket at bruge hårkur i dag, som Pantene anbefaler? :)
Hvis I vil lære lidt mere om, hvilken hårtype I har, kan I læse artiklen “Hvor sundt er dit hår?” og hvis I vil blive lidt klogere på, hvordan man kan undgå at få skadet hår skal I læse artiklen “Hvorfor bliver håret skadet” inde på Howsyourhar.dk.
Hvilke hverdagsrutiner har I? :) Kunne være sjovt at høre.. I næste uge kan jeg afsløre at det handler om selvforkælelse, som også er en vigtig brik i Treatover programmet :) Hav en dejlig søndag allesammen.
(I samarbejde med Pantene)
12 comments
I want to try it!
GlamObserver
Bloglovin’
Facebook
Twitter
you should! :D
Et dejligt indlæg.. Fandt du noget spændende på loppemarkedet ? :)
tak :)
Jeg fandt to par jeans (et par fra Zara og et par fra Pierre Balmain, en gul silketop fra Day Birger et Mikkelsen og en tank top fra Forrest & Bob. Var du selv afsted?
Jeg prøver huske at buge hårkur og ansigtsmaske i hvert fald en gang om ugen – den der sværst for mig at huske det er ansigtsmasken ..
for jeg har for travlt om morgen og så glemmer jeg alt om det når jeg kommer hjem :)
Hej Sofie,
Det er også en rigtig god idé og det er rigtig godt for dit hår. Haha, det kender jeg godt :)
Jeg sparer ikke når det kommer til håret. Jeg bruger alt fra Kevin Murphy. Jeg vasker det helst ikke mere end 2-3 gange om ugen. Vasker det både med shampoo og balsam, og én gang om ugen bruger jeg hans hårkur. Desuden bruger jeg en slags hår creme – er vel det nemmeste at oversætte til :D Det kan både komme i tørt og håndklæde vådt hår, og som man gætter så fugter det håret rigtig meget. Gør jeg næsten hver dag :-) Og så bruger jeg hans silkedråber.
Som dig så fletter jeg enten mig hår, eller laver en knold på toppen af hovedet, netop for ikke at slide på det. Og så har jeg super langt og tykt hår, og både min kærester og jeg hader at ligge og rode rundt i det, når det er løst. Derudover så bruger jeg sjældent glattejern eller tørrer i det. Har lidt krøl, men hvis jeg friserer det vådt og kommer silkedråber i, så er det glat nok til hverdag :-)
Hej Sabina,
Super gode tips! :D Tak!
Som du selv gør, så er det en rigtig god idé ikke at vaske hår for ofte.
Haha ja, det er så irriterende med hår i hovedet, når man skal sove. :D
xoxo Christina
Hej. Mit hår vokser ikke som normal meget langsom, og meget tynde. hvad skal jeg gør ; (
Tak
Dit hår vokser meget langsomt? I gennemsnit vokser håret 1-1½ cm om måneden. Det kan være en god idé at prøve at spise sundt og evt. supplere med en vitaminpille :) Husk at massere din hovedbund – så øges blodcirkulationen, og der føres mere næring til hårrødderne og du kan i længden opleve en forandring i tykkelsen af dit hår. men det tager tid..
Det lyder som om du fandt en masse gode ting.. Jeg var desværre ikke selv afsted. Jeg kan huske at du sidste år viste et gange de ting du havde fundet – er det noget vi kan være heldige at komme til at se igen i år ? :)
det kan jeg godt gøre :D Man kan virkelig gøre nogle kup. Synes det er ret sejt, at du kan huske det ;)