Baby vender forkert
Jeg beklager, at jeg ikke har været så aktiv på bloggen de seneste dage. Der er noget, der går mig temmelig meget på og som jeg har brugt virkelig meget tid på at prøve at gøre noget ved og ikke mindst har det fyldt i mit hovede. Baby har ikke vendt sig endnu og ligger stadig med hovedet opad. Der er kun en måned til termin og hvis ikke hun vender sig selv inden næste uge, skal jeg igennem et vendingsforsøg. Åh, hvor jeg ikke håber, det bliver nødvendigt, da det skulle være super ubehageligt. Der er stadig håb endnu, men kun 3-5% af alle babyer har ikke vendt sig på nuværende tidspunkt og det bekymrer mig virkelig meget. Jeg har fået tips til øvelser af forskellige jordemødre, som jeg har prøvet at lave de sidste par uger. – Lige fra at ligge med hovedet nedad fra sofakanten, ligge med varmepuder og isposer på maven og spille musik i den rigtige retning til at lave strækøvelser og nærmest stå på hænder. Og hun rokker sig ikke ud af flækken! Om en halv time skal jeg til rebozo, som er en form for alternativ måde at prøve at vende baby på. Man ryster simpelthen maven med et tørklæde. Wish me luck! Og fyr endelig løs, hvis I har andre gode forslag. Jeg er temmelig desperat, da jeg virkelig gerne vil undgå kejsersnit.
I’m sorry I have not been so active on the blog the recent days. There is something that really frustrates me and that I’ve spent a lot of time trying to do something about. Baby has not turned yet and still lies upside down in breech position. Due date is in one month and if she does not turn before next week, the doctors will manually try to turn her around. I hope it will not be necessary, as it should be super uncomfortable. There is still hope yet, but only 3-5% of all babies have not turned around at this moment and it really worries me. I have been given some exercisement tips on how to try to turn her around by myself. I have been lying with my head down from the sofa, had warm pillows and ice bags on my belly, played music in the right direction, done head stands and much more. Nothing had helped just yet. In half an hour I’m going to try out rebozo which is a form of alternative way to try to turn the baby around. A midwife simply shake your stomach with a scarf. Wish me luck! I’m pretty desperate, because I really want to avoid to have a Caesarean birth. Please hit me if you have some tips!
72 comments
Kan da godt forstå du er nervøs og har tænkt meget over det, det er da virkelig også træls at skulle ud i et vendings forsøg ville jeg mene, håber og tror på hun når at vende sig! :).
Rigtig god fredag!
http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/
Min datter lå også forkert i uge 37 – så hun blev vendt med et vendingsforsøg og blev heldigvis liggende så jeg kunne føde naturligt :) Jeg synes slet ikke at vendingsforsøget var så slemt som jeg havde forestillet mig. Hvis du skal ind til et vendingsforsøg, så bare prøv at slappe af og tage det som det kommer.
Held og lykke med det hele! :)
Jeg sender dig gode tanker, selvom det nok ikke hjælper så meget! <3 Håber hun vender sig snart..
Åh jeg forstår godt din bekymring.
Jeg håber så meget baby vender sig.
Min datter vendte sig heller ikke og til sidste fik hun ligesom hovedet lidt ned, men kroppen til siden og det blev en svær fødsel, hvor hun jo så ikke kunne komme ud og de ville tage hende med tang eller sugekop, hvilket jeg ved kan give hjerneskade, så.
Hvis hun ikke får vendt sig og de ikke får hende vendt, så må I tale om et kejsersnit.
Gå ikke med til noget som bliver belastende for baby, en svær og lang fødsel kan også give iltmangel og dermed hjerneskade til baby.
Heldigvis så scanner de ofte i dag og sikre sig lidt bedre om alt er i orden, det gjorde man ikke da jeg skulle føde.
Jeg krydser fingre for dig!
Hvor er det unødvendigt at skrive!!!!!
Så enig, Line!!
Min datter lå helt som hun skulle, med hovedet nedad – men skævt nedad, så hun ville ikke komme ned og “stå” på bækkenbunden af sig selv, jeg pressede og pressede, så det endte med, at hun blev taget med kop – hvilken befrielse, og hvilken hjælp! Jeg har ALDRIG hørt om, at det skulle give hjerneskader.
Kære Christina, ro på.. Det skal nok gå fint. Du gør alt hvad du kan – stol på dig selv og de faglige ekspertiser du er i kontakt med. De ved hvad de gør, og tager ingen unødige chancer.
Jeg har hørt godt om Rabozo, så håber at det hjælper!!
Pøj, pøj!
Min søn blev også taget med sugekop og det har her bestemt heller ikke hørt noget om kan give hjerneskade. Han er i dag en glad dreng på seks år.
Har en fornemmelse at du er en troll, idiot!
Christina, jeg er sikker på alt vil gå godt. Lyt til lægerne og gør tingene som du har gjort. Det skal nok lykkes! Kram herfra
Der er absolut ingen evidrns for, at kop eller tang giver hjerneskade! Der kan være mange ting der har spillet ind i, at din fødsel ikke gik som mange andre går, men det kan lige så vel gå helt som smurt, selvom baby står uregelmæssigt. Jordemødre og læger gambler ikke med risici på den måde. Vi kan altid fagligt stå inde for de ting vi gør, med mindre en akut situation byder os at gøre noget NU.
Christina, rebozo er rigtig godt, måske over er par gange. Vendingsforsøg er ikke altid ubehagelige, nogle mærker dem knapt. Men en fødsel med underkroppen først er også klart en mulighed I skal overveje, hvis det kommer dertil. Det er ikke farligere! Faktisk er der mange der giver udtryk for, at en underkropsfødsel er mindre smertefuld, fordi hovedet står og fylder i bækkenet i kortere tid. Uanset hvad ønsker jeg dig en masse godt fødestøv. Hilsen en Jordemoderstuderende.
Kære Simone,
Sikke et fint svar du har givet <3 Uanset hvordan man lige tolker den første kommentar, blev jeg så glad for at læse dit faglige og empatiske bidrag. Vi er så heldige at leve i en tid, hvor læger, sygeplejersker og jordemødre har så megen viden, evidens og teknologi og kan guide os gravide kvinder gennem graviditet og fødsel på mere sikker vis end nogensinde før. Gudskelov for jer :-)
Christina, jeg sender dig mine allervarmeste tanker <3 Jeg er sikker på at alt kommer til at gå jer godt, og at jeres lille pige kommer sund og glad til verden.
Kærlige hilsener fra Charlotte (gravid med første bebs, 18+2)
Det er igså decideret løgn!!! Jeg blev trukket ud med sugekop og jeg har ikke nogen hjerneskade!
Min søn – snart 11 – vendte sig to uger før han blev født og to-tre dage før det ellers planlagte kejsersnit. Så opgiv ikke håbet :-) Faktisk mærkede jeg det slet ikke, selvom lægerne mente, pladsen var alt for trang…
Husk hun vender ikke “forkert”, skat Hun vender bare omvendt, fordi hun synes det er den dejligste måde at ligge på : D <3
Krydser fingre for at du får hende vendt selv, og ellers med vendingsforsøget. Jeg har talt med mange, som ikke synes det var ubehageligt.
Saxo vendte også omvendt og jeg følte der var en mening med det, så jeg fravalgte vendingsforsøget. Husk at det vigtigste er din baby og ikke hvordan hun kommer ud <3
Kæmpe krammer
Nu er jeg “bag ud” og har først læst det her indlæg nu til aften, og jeg er SÅ enig med Emili!
Hvordan hun kommer til verden er ikke det vigtige – det vigtige er, at hun kommer og at det bliver en så god oplevelse som det overhovedet kan blive! Så kan et kejsersnit være en lige så fin fødsel, som en “almindelig” kan..
Man skal mærke efter, hvis man står mellem en evt. UK fødsel og kejsersnit – som Emili beskriver kunne hun mærke der var en mening, sådan havde jeg det også, da vi skulle til snak med lægen efter et mislykket vendingsforsøg – min mavefornemmelse sagde, at vi skulle vælge det kejsersnit – et rigtig fint kejsersnit, uden de store smerter og med massere af hud mod hud lige efter han var kommet ud – og jeg fik et “grundlag” for min mavefornemmelse, ved kejsersnittet opdager de at jeg har to-delt livmoder, og derfor slet ikke kan føde vaginalt – det er de færreste der har det som jeg, og der kan være mange grunde til, at ens lille baby ligger omvendt – bare du/I mærker efter og følger jeres mavefornemmelser og hjerte, så skal alt nok gå – og så tillykke, det er det absolut vildeste i verden at få sit lille barn i armene! <3
http://canabuttenschon.dk/2017/05/foedselsfredag-en-god-saedefoedsel/
Har du læst på Canas blog i dag? Der er en sædefødsel der er gået rigtig godt :)
Jeg har hørt meget godt om rebozo, er helt sikker på hun nok skal vende sig :)
Åh, jeg kan virkelig godt forstå dine frustrationer og bekymringer. Jeg har termin to uger efter dig, og min lille pige har heller ikke vendt sig endnu. Jeg kan tydeligt mærke, hvor hun ligger, og det virker desværre som om, hun har fundet sig godt til rette der og ikke har tænkt sig at vende sig. De der vendingsforsøg gør mig ret nervøs, men samtidig ville det jo være dejligt, hvis der kan lykkes at vende hende. Men sker det ikke, så tror jeg efterhånden, jeg har forliget mig med, at det bliver kejsersnit – selvom det lidt føles som om, man bliver snydt for en del af oplevelsen ved at være gravid.
Jeg krydser fingre for, at begge piger vender sig snart 😊
Åh, hvor træls for jer! Men; man kan godt komme helskindet igennem et vendingsforsøg! Da jeg ventede vores andet barn, lå han også forkert. Bagdelen totalt plantet i mit bækken, hrmpf! Vi kom med i et forsøg, hvor jeg skulle sidde med benene oppe, og min mand skulle holde nogle besynderlige “pinde”, som man skulle tænde med en lighter – de lignede kinesiske cigarer og lugtede grotesk meget af noget hash-lignende – ud for hver lilletå på mig. Hver aften. I 14 dage eller sådan noget. Dét skulle få baby til at vende sig! Øh, nej. Haha!
Nå, men han endte med at blive manuelt vendt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, det var en fantastisk oplevelse. Men jeg fandt det federe end et kejsersnit, og havde hele tiden muligheden for at sige fra, hvis det blev for ubehageligt. Og ja, man kan godt føde børn i underkropsstilling vaginalt. For vores vedkommende havde vi dog en ret træls 1.fødselsoplevelse i bagagen, så vi ville klart have valgt kejsersnit, hvis han ikke vendte sig.
Så fat mod! Og prøv vendingsforsøget, hvis hun ikke selv indstiller sig :-) (og beklager den halve fri-stil..)
Du er simpelthen så smuk gravid! Hold da op hvor det klæder dig :-) Held og lykke med at få vendt baby, det hele skal nok gå <3
Jeg fik foretaget 3 vendingsforsøg uden held og måtte føde ved planlagt kejsersnit. Ved kejsersnittet fandt de ud af at baby sad fast, hvorfor vendingsforsøgene ikke havdet virket. Desværre havde vendingsforsøgene gjort at hun efterfølgende havde problemer med nakke og ryg fordi hun var blevet vendt og drejet så voldsomt. Min pointe er bare, at nogle gange vender babyerne altså “forkert” af en årsag og man derfor ikke nødvendigvis skal putte baby og sig selv igennem et vendingsforsøg 😊
Hej
Kan godt forstå dit problem, jeg vendte mig aldrig og min mor fødte mig normalt.
så kan sagtens lade sig gøre selvom Baby ikke vender sig.
Min baby har heller ikke vendt sig endnu (er en uge efter dig), men tænker at man også skal passe på ikke at stresse for meget.. Har i øvrigt hørt meget godt om rebozo :)!
En anden ting. Hvor er din fine bluse fra?
Kram sødeste !
Desværre ingen gode råd, min havde vendt sig måneder før (ikke rart med hoved mod skamben så længe lol). Har dog hørt tørklæde-tricket skulle være effektivt, så jeg krydser mine fingre <3
Jeg endte selv i uplanlagt kejsersnit for 6 uger siden, og håber du slipper. Selve kejsersnittet gik super, de er SÅ gode til det og er blevet pænere end jeg havde troet. Men man er noget besværet bagefter – men om ikke andet så er det en undskyldning til at bare ligge og putte med baby ;-)
Prøv at læse med hos dagens fødselsindlæg hos Cana. Det er en historie om en rigtig god sædefødsel, så selvom det ikke giver tips til at få hende vendt, så kan det måske give dig noget ro. Det behøver ikke være forfærdeligt, og det lyder som om den pågældende familie havde det rigtig godt med en alternativ fødsel :-)
Hej Christina
Jeg har termin ca. en uge efter dig, den 26 juni :)
Står med samme problem, min baby havde heller ikke vendt sig, da jeg var til tjek i uge 33. Nu er jeg i uge 35, og det mærkes fortsat som om at hovedet ligger opad. Men synes du ikke det er svært at mærke præcis, hvordan hun ligger?
Jeg skal til jordemoder i uge 37 og håber så virkelig at hun er vendt rundt inden ;)
Kære Christina, jeg kan godt forstå st de fylder meget. Har hørt meget godt om rebozo. Vil bare give dig et kram og sige, at du jo stadig kan føde vaginalt, selvom baby har numsen nedad. Tjek evt Canas blog i dag, der er en fødselsberetning om selvsamme
Min den første vendte også forkert. Jeg fik foretaget et vendingsforsøg som gik lige efter bogen. Jeg synes ikke det var specielt ubehageligt, dog gjorde det en lille smule ondt i huden da der virkelig bliver taget fat. Det var dog glemt efter 5 min 😊 Med min nr.2 fik jeg rebozo for at få ham “længere ned” og det virkede også. Det skal nok gå det hele ❤️
Hej! Har hørt mange gode historier om både Rebozo, moxa og spinning babies øvelser! Prøv at Google de to sidste. Desuden kan en tur til kranio sakral/kiropraktor til dig også hjælpe, da det evt kan skyldes spændinger i dit bækken der gør at hun ikke vil ligge med hovedet der :-) jeg krydser fingre for at hun får hovedet den rigtige vej snart! Christoffer og jeg har desuden en bekendt der har født ved sædefødsel, hvis nu hun ikke vender sig og i gerne vil tale med en med erfaring hvis i står med valget.
Kh Maria :-)
Min dreng havde navlestrengen to gange om halsen, da han kom ud ved (akut) kejsersnit (han havde det dog fint :)), så der viste sig at være en grund til, at mit vendingsforsøg ikke var lykkedes. Jeg synes, at selve vendingsforsøget var utrolig ubehageligt, og især nu hvor jeg kender grunden til, at han lå, som han gjorde, ser jeg tilbage på det som en meget dårlig oplevelse (det gav mig også de få strækmærker, jeg fik, fordi lægen vred mit maveskind så meget). Når det er sagt, er der jo også nogen, der lykkes med det, og jeg mener oprigtigt, at det er en beslutning, man kun kan og skal tage selv, fordi en fødsel – naturlig eller ej – skal føles rigtig og være noget, man ser frem til :) Jeg har desværre ikke så mange tips til at forsøge at få barnet til at vende sig af sig selv – ud over det, du allerede har prøvet. Jeg har veninder, hvor det først skete nærmest et par dage før fødslen, så det kan også være, det sker af sig selv uanset hvad :) Held og lykke med det!
Hej Christina
Som en, der har været igennem alt i forhold til fødsler, der begge gange er endt i akut kejsersnit, kan jeg måske trøste dig med, at det ikke er så slemt endda. Du kommer dig hurtigt og baby har det fint. Første gang var værst, fordi jeg havde sådan en gylden plan i hovedet, om hvordan det burde være. Anden gang har værst meget nemmere.
Og med et evt planlagt kejsersnit kan du være en smule på forkant. Håber det er en trøst, hvis nu baby ikke når at vende sig – men krydser fingre.
Hej Christina
Jeg er ked af at hoere at jeres lille pige vender forkert og kan sagtens forstaa dine tanker da jeg selv har vaeret dem igennem to gange blot en maaned inden termin. Foerste gang brugte jeg hjemmesiden spinningbabies og min soen vendte sig I uge 37. Anden gang med min datter maatte jeg igennem vendingsforsoeg som lykkedes! Nu maerker alle mennesker jo ting forskelligt men jeg synes bestemt ikke at vendingsforsoeget var slemt. Hvis jeg stod I situationen igen ville jeg ikke betaenke mig et sekund. Jeg haaber meget at den lille belslutter sig for at vende sig paa en eller anden made men uanset hvad bliver det hele bare fantastisk og jeg oensker dig alt held og lykke!
Åh hvor træls :( Jeg krydser fingre for at alt dit arbejde lykkes så hun vender sig om. Jeg er sikker på hun kun insisterer på at blive liggende med hovedet opad fordi det er så trygt at ligge tæt på sin mors bankende hjerte <3
Pøj Pøj – det fylder rigtig meget, når der er noget der ikke følger “normalen”. Jeg håber Rebozoen hjælper – den hjalp mig godt under veerne i min anden fødsel, så det kan mere end bare vende en baby ;-)
Ift. fødsel, så vil jeg bare lige indskyde, at det jo ikke nødvendigvis behøver ende med et kejsersnit, fordi baby vender forkert. Jeg ved god det tilrådes, men man kan godt gennemføre en sædefødsel, hvis I virkelig ønsker det.
Så jeg krydser fingre for, at hun vender sig i tide, og ellers vil mit råd være, at I får en rigtig god snak med læge og jordmoder, og får spurgt ind til både kejsersnit og sædefødsel, inden I beslutter jer for, hvad der er mest trygt for jer.
Der er mange måder at få en god fødsel på, selvom den ikke lige blev, som man først havde forestillet sig – det vigtigste er, at man har ro i maven og sjælen med i beslutningen.
Og husk så at glæde dig til en helt fantastik oplevelse, som en fødsel (uanset hvordan den foregår) altså er.
Min første var en såkaldt uerkendt UK. De fandt først ud af at han lå i UK da jeg havde fået presseveer. Jeg blev overtalt til at forsøge en sædefødsel. Pressefasen var lang (et par timer), men det gik super godt og i det hele taget var det en god oplevelse. Hele vejen blev jeg guidet igennem af en fødselslæge, der fortalte hvornår jeg skulle presse osv. Han havde en apgar score på 10 da han kom ud og jeg fik kun en lille rift. Min nr. 2 lå også i UK helt ind til dagen inden det planlagte vendingsforsøg, hvor hun vendte sig helt af sig selv. Hvis hun ikke havde vendt sig, så havde jeg forsøgt mig med en sædefødsel igen. Det jeg vil sige med det, er at man godt kan føde vaginalt selvom barnet ligger i UK. Barnet må bare ikke være for stort, du må ikke blive sat i gang og det skal ligge i ren sædestilling.
Min første vendte forkert til uge 38 – så vendte han sig selv om lige pludselig og jeg var ikke i tvivl da han gjorde det… Jeg prøvede også med rebozo, men ved ikke om det var det eller bare tiden/tilfælde der gjorde udslaget. Jeg havde ellers besluttet mig for at føde ham med numsen først fordi han lå ret fint til det…
Jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk, da jeg fødte i Italien, men på engelsk hedder det Moxibustion. Det er lidt hokuspokus, men det virkede for mig i løbet af et par dage (jeg havde 6 uger til termin).
Der bliver holdt en brændende cigarlignende pind ud for din lilletå i 15 min ad gangen (altså i alt 30 min om dagen) og vupti. Ja, det lyder langt ude, men her i Italien har jeg hørt om meget held med det inden et vendingsforsøg. Det var i øvrigt min kæreste, der udførte jobbet, så det må Christoffer også kunne klare. Held og lykke med det! Se evt. følgende link eller lign.:
https://youtu.be/xVFNgkxLHU0
Jeg bor i Schweiz, og da min søn også lå med numsen nedad, tog jeg til en privat jordemor som gav mig akupunktur og brugte moxa sticks. Jeg fik et par sticks med hjem, og min kæresten rystede på hovedet af mig over “cigarerne”, men efter den 3. aften med sticksne vendte han sig om natten. Det var på trods af at jeg var i uge 38 og han var en stor dreng (4,6kg ved fødslen). Ved ikke om det bruges i Danmark, og det er jo ikke til at sige om moxa gjorde udslaget, men for at undgå vendingsforsøg var jeg villig til det meste – inkl brænde lilletæer med askepinde!! 😉
Hej Christina.
Min dejlige datter på 7 måneder lå også forkert, da hun lå i min mave, og jeg fik foretaget et vendingsforsøg på Hvidovre. Hun blev vendt, hvilket jeg var SÅ glad for. Men ja – det er ikke særlig behageligt at få foretaget… Dog er det relativt hurtigt overstået, hvilket jeg håber, du husker, såfremt du skal have det foretaget.
Desuden vil jeg også lige informere dig om, at en sædefødsel ér mulig, og man derfor ikke behøver få et kejsersnit, hvis nu vendingsforsøget ikke bærer frugt. Jeg kan godt forstå, hvis en sædefødsel gør dig lidt nervøs, da det etellerandet sted er en mere kompliceret fødsel – men der var adskillige jordemødre, der sagde til mig dengang, at de bestemt ikke mente, at jeg ikke kunne føde alligevel, hvis hun nu ikke vendte sig. Jeg ved, at de på Herlev hospital anbefaler sædefødsel, da de har gode erfaringer med det.. Det vigtigste er selvfølgelig, du har en god fornemmelse med din kommende fødsel, men jeg ville lige informere dig om det, hvis nu du troede sædefødsler var helt umulige :-)
Jeg ønsker dig held og lykke med rebozo og et eventuelt kommende vendingsforsøg.
Glæd dig til du får din lille pige i armene – det er vitterligt det allerbedste øjeblik i dit liv..
Var igennem vendingsforsøg m den første, og det var da ikke rart, men hlr ikke værre, end det var til at klare. Det kan du helt sikkert godt.
Jeg har også fået tre kejsersnit – to planlagte og et akut – og det har et ufortjent dårligt rygte. Det er stille og roligt, og læger og sygeplejersker er så søde og stemningen er virkeligt god. Som en lille bonus risikerer man jo så heller ikke fødselsskader. Så det skal nok blive godt. Uanset, hvad det ender med.
Åhhh kan godt forstå det fylder meget. Med min nr. 2 (en pige) blev det opdaget 10 dage før termin, at hun lå omvendt. Blev sendt til vending, og det tog kun lægen et enkelt forsøg at vende hende rundt. Det gjorde slet ikke ondt, bare en lidt underlig følelse. Så en vending behøver på ingen måde at være ubehagelig. Hvis din lille pige ikke har lagt sig godt tilrette med numsen i bækkenet burde der være gode muligheder for at få hende vendt. Jeg kan godt forstå, du ikke er glad ved tanken om kejsersnit. Jeg havde det præcis på samme måde, men som flere skriver, så kan sædefødsel godt lade sig gøre. Men jeg er sikker på, at du får en fantastisk sød og dejlig pige, uanset om hun bliver vendt, født ved sædefødsel eller født ved kejsersnit. Jeg krydser fingre.
Hej Christina
Mine to børn er født ved planlagt kejsersnit. Begge gange har det været behagelige, hurtige og helt komplikationsfri fødsler. Både børn og jeg slap for gener efter en lang og svær fødsel. Jeg har aldrig følt mig snydt for en naturlig fødsel – har bare nydt at bøde børn og jeg er sunde og raske :-).
http://www.amoxa.com/vending-af-baby-med-moxa/ måske er det værd at prøve?
Min baby vendte også forkert. Jeg syntes det var meget overskueligt og blev rigtig ked af at jeg måske enten skulle sættes igen tidligt og føde ham med numsen nedad eller have kejsersnit, så kan virkelig godt følge dig. Ved første forsøg kunne de ikke få ham vendt helt rundt og det var ikke behageligt men sagde ja til at give det et forsøg mere, og der smuttede han rundt med det samme. Så hvis du må ende i vendingsforsøg og det ikke lykkes første gang, så overvej om det ikke er værd at give det et forsøg mere. Krydser fingre for at hun vender sig af sig selv!
Jeg kan godt at det gør dig nervøs. Nu bor jeg i Frankrig og hernede bliver man tilbudt akupunktur, hvis babyen ikke selv har vendt sig. Måske findes det også i DK? Nogle babyer vender sig bare i sidste øjeblik helt af dig selv, og ligegyldigt hvad man gør nægter i løbet af graviditeten venter de med at vende sig til allersidst. Gros og lykke med det hele.
Hej Christina 😊 Læs evt den nyeste fødselsberetning hos Cana Buttenschøn, som er om en sædefødsel.
Jeg føler virkelig med dig og sender en masse positive tanker!
Min søn vendte sig også sent (uge 36). Jeg var derfor også ude i snakken omkring vendingsforsøg og det lød altså ikke til at være så slemt som man selv forestiller sig :)
En i min mands familie fandt først ud af at baby stod i underkrop da hun var i fødsel (også førstegangsfødende). Og de fik baby vendt så hun kunne føde hovedet først :)
Har også hørt at det bestemt er en mulighed at føde i underkrop hvis man vil det :)
Lige meget hvordan det kommer til at foregå så får du din dejlige datter ud til dig! Og de er så dygtige på fødeafdelingrene, så I er sikkert i de bedste hænder <3
Du skal ikke være nervøs for kejsersnit … Jeg havde en super fin oplevelse med det, og min mand fik til gengæld lov at klippe navlestreng og klæde vores søn på….. Så bare rolig, du venter blot en lille pige, der allerede nok selv skal bestemme !!! Pøj pøj … :))
Man kan sagtens føde siddende børn, så selvom det selvfølgelig er ærgerligt hun ikke har vendt sig, så kan du været helt rolig.
Jeg havde to vendingsforsøg, da jeg var gravid med min søn. De lykkedes ikke, men jeg syntes ikke, at det var særlig ubehageligt. Som med alt andet, der vedrører graviditet og fødsel, er det så individuelt, hvilken oplevelse man får. Jeg kan fuldt ud sætte mig ind i, at du ønsker at føde naturligt – det ønske havde jeg også selv, men de fleste har heldigvis også en god oplevelse med planlagt kejsersnit. Pøj pøj med det hele.
Hverken min jordemoder eller jeg opdagede, at min anden datter vendte forkert. Først efter 24 timers hårde (men underlige) veer fik en jordemor pludselig fat i en fod, da hun skulle mærke, hvordan hovedet stod. Det blev derfor et akut kejsersnit, og selvom de var super dygtige, havde jeg efterfølgende svært ved at forlige mig med hele processen.. Jeg tror dog, at jeg ville have haft en meget bedre oplevelse, hvis jeg havde vidst, at det skulle være et kejsersnit! Det er måske ikke det, man helst vil, men det går hurtigt og nemt, og alt er glemt, når man får sin baby i armene (man er dog ret besværet den første uges tid).
Jeg krydser fingre!
Har desværre ingen gode råd, men ønsker dig held og lykke! Håber du selv får hende vendt. Er sikker på, at det nok skal gå! Sender dig mine varmeste tanker. 🙏🏽
Årh jeg håber det lykkedes for jer, uden at det bliver alt for ubehageligt! Kærlige tanker din vej! <3
Jeg tænkte på om du kunne lave en barnevognsguide eller i hvert fald bare vise den i har valgt? Jeg har nemlig selv utrolig svært ved at finde den rette, der har det rigtige liggemål, er god inde i byen og kan være i vores lille bil ;-)
Rigtig god søndag!
Jeg kan godt forstå at det fyldt meget for dig.
Min bror og hans kone var ude for det samme. De prøvede amoxa (en slags røgelsespinde), selvom de var meget skeptiske og normalt slet ikke er til alternativ behandling. De ville bare se om de ikke kunne undgå vendingsforsøget. Første gang de prøvede det skete der intet. Dagen efter prøvede de igen og mens de havde den tændt, begyndte det pludselig at rumstere i maven og min lille niece vendte sig rundt :-) Du kan købe dem på en klinik i København. Det kan være at I også er heldige at det virker for jer.
Held og lykke med det hele, uanset hvad det ender med.
Hej Christina,
Da jeg som medicinstuderende var i klinik på Hvidovre Hospital sagde lægen til de gravide at de skulle stå og svinge med hofterne – ligesom en mavedanser :)
Ud over dette, så kan jeg huske at lægen på et tidspunkt lige så stille vendte babyen korrekt ved bare at rykke lidt på mavsen med hendes hænder – det tog ingen tid og det var bestemt ikke ubehageligt :-) Så det kan også være, at det bliver muligt at gøre det på denne måde, hvis hun ikke får vendt sig :-)
Hej Christina. Du skal ikke bekymre dig om vendingsforsøgene. Det er ikke super rart, men tager ikke så længe, og tjener et større formål. Mine to forsøg lykkedes ikke, og endte med et planlagt kejsersnit. Det var en fin fødsel. Til gengæld er min næste datter født på almindelig vis. Held og lykke!
Jeg fik foretaget vendingsforsøg ved mit andet barn, det var da ikke behageligt men bestemt ikke slemt! Og jeg fik lov til at mærke baby tage sine første skridt på indersiden af maveskindet, da hun “gik” med rundt😊 syret, men sjov oplevelse. Nu ved jeg ikke hvilket hospital du tilhører, men HVIS det skulle ende med et kejsersnit, er det et planlagt kejsersnit hvor der ikke forventes komplikationer. Jeg ved, at Hvidovre – og jeg mener også RH er hoppet med – på en ny metode, hvor mor får baby op på maven med det samme ved kejsersnit. Prøv at google tidlig hud-mod-hud kontakt ved kejsersnit. Én af mine veninder oplevede dette og fortalte, det var en rigtig god oplevelse!
Kære Christina
Min søster var i samme situation og var inde og få vendt baby en uge før hun havde termin. Dog havde baby vendt sig alligevel da hun ugen efter gik i fødsel. Det var en utrolig hurtig fødsels hun havde. Så første ve kl. 24, og født kl. 05:30 (ca. tal). Men hun havde det man kalder en sædefødsel. Min nevø blev scannet for at se om han havde taget skade og de holdt ekstra øje med hans bækken i de første par uger af hans liv. Men han er i dag sund og rask og der er ikke sket noget ved at han blev født i sæde fødsel, hverken for min søster eller min nevø.
Jeg håber det kan give lidt ro på, hvis nu uheldet skulle være ude. Men krydser fingre for hun vil vende sig og bliver liggende sådan.
Dbh Marie
Hola
Jeg fik et vendingsforsøg for et par år siden og det lykkedes så fint!❤️ Og havde en super fin fødsel på terminsdagen.
Jeg var til rebozo inden og det lykkedes ikke at vende helt, men på tværs. Men han blev hevet godt op a bækkenet hvor numsen sad godt fast, og de mente, at vendingsforsøget gik så godt pga rebozoen.
Held og lykke!
/A
Kære Christina. Min dreng ville heller ikke lægge sig med hovedet nedad. Jeg gik grædende hjem fra lægen en måned før termin. Vidste bare det ikke ville ske – og ville så gerne føde “rigtigt”.
Jeg prøvede et vendingsforsøg. Nej, det var ikke rart, men værre var det heller ikke. Det var mest det at der blev gået relativt hårdt til den mave, man nu i 8 måneder havde passet sådan på. Direkte smertefuldt var det slet ikke.
Lægen prøvede længe. Desværre forgæves, så jeg fik planlagt kejsersnit.
I dag har jeg den skønneste 11-årige dreng, der stadig gør ting på sin måde 😉 – og hvorfor dog lægge sig på hovedet, når man kan sidde op 😊
Det vigtigste er at din pige kommer ud og er sund og rask.
Held og lykke,
Mh. Katrine
Åh nej. Håber hun vender sig selv snart. Jeg mener at Katrine Birk har snakket om det i en af hendes YouTube-videoer. Prøv at se den med fødsel, da jeg tror det er den :-)
Held og lykke <3
Det samme skete for mig for 5 år siden, da jeg så kom ind og skulle have baby vendt, havde han allerede vendt sig. Håber det samme sker for dig ❤️✌️
Jeg var igennem præcis det samme for en måned siden – jeg var førstegangsgravid og min datter vendte også i UK lige indtil i uge 37+0, hvor jeg fik foretaget et vendingsforsøg på Hvidovre Hospital. Det lykkedes i første forsøg, var bestemt ikke behageligt, men gjorde på ingen måde ondt, som mange ellers oplever. Jeg mindes at have læst, at din datter er lidt til den lille side – dette var/er min også, og det kan altså være en del lettere at få vendt baby, hvis det stadig er tilfældet.
Det blev lidt langt, men vil bare sige, at jeg også var enormt bekymret over situationen, men det kan altså SAGTENS gå godt! Håber for dig, at baby vender sig inden, og ellers er jeg sikker på, at det nok skal lykkes de dygtige læger at få vendt jeres datter. Held og lykke med det hele <3
Har selv været i præcis samme situation som dig, og fik i onsdags den skønneste lille datter i mine arme efter et hurtigt og vellykket PKS.
Det slog mig godt nok lidt ud, at hun ikke ville vende sig, men flere JM, sagde at der kunne jo være en grund til det og en UK stilling, ikke er at baby ligger forkert, men bare ikke som de fleste
Har været igennem vendingsforsøg på hospitalet, prøvet Rebozo og Aloxa
Hvis det sku ha været anderledes her sku det ha været startet op før. Så godt, hvis du gør noget ved det nu. Baby vokser hurtigt nu.
Fortsæt med at ligge højt med numsen og mere kan du ikke gøre.
Lige meget hvad, så kommer der det smukkeste og mest dyrebare ud i dine arme. Glæd dig
Hej Christina.
Vores søn lå også i UK. Ved vendingsforsøget fik lægen ham kun halvt rundt. Han sad med numsen ret langt nede i mit bækken, så lægen vurderede at det ikke ville være realistisk at vende ham ved et nyt forsøg. Det blev derfor til et planlagt kejsersnit, som så blev til et akut fordi han ville tidligere ud. Man har vel sin egen vilje :-))
Jeg havde en super god oplevelse med kejsersnittet på Hvidovre Hospital.
På Herlev Hospital har de en fødselslæge, som har meget erfaring om sædefødsel. Jeg er sikker på, at I kan få lov at tale med ham om dine eventuelle bekymringer ved sædefødsel.
Jeg kan af dit indlæg ikke se hvad dine bekymringer præcist går på, men uanset hvad er et kejsersnit også en rigtig fødsel og en fantastisk oplevelse!
For 3 måneder siden kom vores lillesøster til verden og hun vendte rigtigt, så da fødte jeg vaginalt.
Held og lykke med det hele! At blive forældre er fuldstændigt fantastisk! <3
Kh Rikke
Hej Christina. Jeg ved præcis hvordan du har det! Min ældste søn havde også fundet sig godt tilrette med hovedet opad, og trods alverdens alternative forsøg samt et regulært vendingsforsøg på hospitalet ville det ikke lykkes at vende ham. Jeg var så ked af det, fordi jeg ligesom dig bare for alt i verden ville undgå kejsersnit. Heldigvis for mig havde jeg en veninde, som på daværende tidspunkt var igang med sin jordemoderuddannelse. Hun gjorde mig opmærksom på at man altså godt kunne føde barnet almindeligt alligevel. Jeg gik til min jordemoder på Frederiksberg Hospital og sagde at jeg var beredt på en sædefødsel og at jeg ikke ville have kejsersnit. Min jordemoder, som var af den ældre generation, lyste op og blev faktisk glædeligt overrasket over at jeg aktivt valgte en sædefødsel. Som hun sagde, så var det jo “normalt” engang, og hun havde haft en del af dem i sin tid. Nu foregik de planlagte sædefødsler (i hovedstadsområdet) kun ét sted, og det var på Glostrup og det var fødselslæge Henrik Nyholm der havde specialiseret sig i netop sædefødsler der personligt tog imod alle børn der blev født på den måde. Han blev simpelthen kaldt ind, når en af hans gravide patienter var i fødsel. Han havde dengang for snart 13 år siden ca. 2 om måneden. Jeg blev dermed overflyttet til Glostrup og gik så til kontrol hos Henrik Nyholm jævnligt frem til fødslen. Jeg følte mig i SÅ gode hænder og helt rustet (så meget man nu kan være første gang) til fødslen. Alt gik helt som det skulle. Fødslen var hård, men jeg havde hjælp fra fire jordemødre (alle vil ind og se sådan en sædefødsel) og Henrik Nyholm, og jeg er SÅ glad for at jeg gjorde det. Min søn kom ud med sin lille numse først og var helt perfekt. Nu er han storebror til to og er teenager om 2 uger.
Ja, alt dette er jo 13 år siden nu og jeg ved jo slet ikke om Henrik Nyholm stadig er aktiv eller om han er på Glostrup (Riget) længere. MEN, jeg synes alligevel jeg ville give dig denne info, som du jo kan prøve at gå til din jordemoder med selv. Havde det ikke været for min veninde, så havde jeg slet ikke vidst at muligheden for almindelig fødsel var til stede. Min jordemoder havde nemlig også allerede kalenderen fremme for at give mig en dato for kejsersnit, indtil jeg smed sædefødselsspørgsmålet på bordet. Uanset hvordan jeres lille piger ender med at komme til verden, så ønsker jeg dig i hvert fald alt det bedste med fødslen og barslen 👶🏼💕 Kærlig hilsen Ulla.
Jeg fødte for 4 måneder siden. Min datter lå også forkert, jeg fik hende vendt i uge 37 og hun blev liggende med hovede nedad indtil hun meldte sin ankomst i uge 42.. Det var ikke rart at få det gjort men jeg ville 100 procent gøre det igen hvis det var nødvendigt! Det vigtigste er at slappe af når man får det gjort ellers kan de ikke vende baby. Jeg fik det gjort på Rigshospitalet og de er rigtig dygtige dér til at gøre det. Held og lykke :)
Hej Christina. Efter en del overvejelser fik jeg vendt min lille pige i tirsdags på Skejby (fra underkropsstilling), og alt gik heldigvis som det skulle. Det gjorde ondt og var meget følelsesladet, men heldigvis gik det hurtigt, og nu er jeg bare helt vildt lettet. Jeg har termin d. 4. juni, så nu krydser jeg bare fingre for, at hun bliver der! Ellers tror jer faktisk, at jeg er klar til endnu en vending.
Held og lykke med din beslutning – jeg håber selvfølgelig hun selv vender sig ❤️
Vh. Birgitte
Du kunne eventuelt prøve det alternative theta-healing – der handler om at ens tanker og overbevisninger der ligger til grund for det fysiske. Det kunne være en mulighed, men jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget. Jeg er selv meget ung og har ikke prøvet en lignende situation, men har prøvet theta-healing mange gange og det virker! Eksempelvis hvis man har haft ondt i ryggen, hovedet eller andet fysisk. I healingen handler det om at ændre det mindset man har, der ligger til grund for det der sker i og på kroppen. Ønsker dig ellers al held og lykke og håber den lille vender sig naturligt inden termin.
Positiv(e) energi og tanker fra Caroline
Fantastisk at vendingsforsøget lykkedes! Er sikker på jeres datter bliver så fin og sund. Hvor er din trøje fra? :)
Jeg har lige været til skanning i dag og fået at vide, at baby rigtigt nok vender forkert… Er 36+0, så har fået de næste fem dage til øvelser inden evt vending på tirsdag. Jeg er så glad for, at du har delt dine oplevelser (og øvelser), så nu er jeg klar til at ligge med hovedet nedad hele weekenden!
du lavede et indlæg om forberedelser til vendingsforsøget, det kan jeg ikke finde længere. Er det slettet?
Du kan finde dem her: http://christinadueholm.dk/2017/05/30/rebozo-ovelser-vendingsforsog-af-baby/