brunchJeg startede dagen ud med morgenmad på Wulff & Konstali i Waterfront med Acie. Deres brunch kan varmt anbefales. Den består af en række små retter, som man selv udvælger og sammensætter efter smag og sult.

hundehvalp

Derefter tog jeg på et kort hundevisit for at se min venindes søde lille hvalp, Rumle. Er hun ikke bare nuser? 

enulaammepude

Vi er som sagt ved at have styr på det meste babyudstyr, men manglede en ammepude, så jeg slog lige et smut forbi min favorit mor/barn butik Enula9 og købte denne fine mintgrønne sag. Jeg forelskede mig også i et par virkelig smukke og ammevenlige skjorter og en lækker basistop, som også er velegnet til amning. Det er jo en helt ny verden for mig. ;)

stue

På vejen tilbage faldt jeg over lidt ukrudt i vejkanten, som kom hjem i min nye vase fra Broste Copenhagen. Ukrudt kan nu være ret så yndigt. 

fodselsforberedelse

Efter jeg havde siddet nogle timer foran computeren, mødtes jeg med Christoffer hvorefter vi tog til fødselsforberedelse på Rigshospitalet. Det var den sidste forelæsning, som omhandlede amning og tiden efter fødslen. Vi var virkelig mange mennesker og der var svedende varmt i lokalet, pyyha… 

pizza

Hverken Christoffer eller jeg orkede at lave mad, så vi slog et smut forbi det lokale pizzeria på vejen hjem.