bryllup

Dette billede blev taget kun to timer, før vandet gik og alt var på vej til at blive forandret for altid. 

I dag er det præcis en uge siden, at vandet gik. Den opmærksomme læser har måske allerede gættet, hvor det skete? Til  Emily og Nikolajs bryllup, selvfølgelig. Koneklubben bestående af AcieCathrine og Emily havde joket med, at det garanteret ville ske til brylluppet og Rikke May havde med et blink i øjet lovet at tage imod, skulle det komme så vidt. Jeg havde grinet med på deres jokes, for det ville jo ikke ske. Førstegangsfødende går altid over tid. Sådan er det bare. Det havde jeg ihvertfald ladet mig fortælle.

pladevaerkstedeta-table-story-servicepladevaerkstedet-bryllupblomsterport

Det hele startede lørdag morgen, tre dage før termin, hvor vi tog ud til bryllupslokationen på Refshaleøen, hvor vi havde lovet det kommende brudepar at hjælpe med at dække op og gøre klar. Der var knald på fra morgenstunden og vi løb rundt for at nå at få det hele klar inden brylluppet om eftermiddagen. Planen var at nå hjem og få en lur, inden festlighederne gik igang, men det trak ud med forberedelserne og da vi nåede hjem, fik jeg kjolekrise og nåede derfor ikke andet end at skifte tøj og smutte ud af døren igen. Set i bakspejlet havde min højgravide krop virkelig haft godt af en lur, så jeg havde været mere frisk til fødslen.

kjoler

Brylluppet gik igang, de blev viet og vi satte os til bords. I løbet af middagen, da klokken var omkring 19, kunne jeg fornemme, at der begyndte at sive vand ud. Jeg kiggede ned og kunne se et par dråber, der havde ramt gulvet – “Shit, er det nu?“. Jeg skyndte mig ud på toilettet og fik derefter diskret hvisket til Christoffer, om han ikke lige gik med udenfor.

Jeg tror måske, at vandet er ved at gå“. Christoffer så lettere forskrækket ud og vi gik ud på parkeringspladsen. Endnu en skylle kom væltende ud – denne gang en mindre vandpyt. Christoffer var klar til at køre hjem, men jeg syntes lige, vi skulle ringe til fødemodtagelsen og høre. Jordemoderen fortalte os, at jeg skulle vente og se det an, da man åbenbart godt kan have “tyndt udflåd i rigelige mængder”, som hun så sexet beskrev det, lige op til termin.

brudeparbryllup-pladevaerkstedetpladevaerkstedet-refshaleoeena-table-story-bryllup-servicewedding

Vi satte os til bords igen efter jeg havde været ude på toilettet og fylde trusserne med en halv rulle toiletpapir, haha… Da vi sad ved bordet, begyndte jeg at få muren i underlivet og jag i lænden… Der kom mere og mere vand ud og jeg måtte ud og tømme endnu en rulle toiletpapir. Jeg kunne godt mærke, at der var noget i gærde, men jeg havde ikke lyst til at involvere resten af selskabet, da det jo var Emily og Nikolajs store dag og det skulle ikke tage opmærksomheden. Jeg blev siddende og prøvede at lade som ingenting og håbede på, at middagen snart ville være overstået. Veerne tog til, men vi blev alligevel og så brudevalsen og fik en stykke bryllupskage, inden vi kørte derfra ved midnat. På daværende tidspunkt var jeg ikke længere i tvivl om, hvad der var ved at ske. – Vores babypige skulle snart se dagens lys… Fortsættelse følger!

blog

Today it’s exactly one week since my water broke. Some of you have maybe already gussed where it happened? At my dear friends Emily and Nikolaj’s wedding, of course. With three days until due date, I would never had thought, it could happen that early. We started the day at their wedding venue where we prepared the tables and got everything ready for their big day. Afterwards we quickly went home, changed clothes and drove back again. I was pretty tired and looking backwards my pregnant body would have loved a little rest before going into labour.

They got married and we sat down for dinner. After a while around 7 o’clock my water slowly started to run out – “Is it really happening now?”. I discreetly whispered to Christoffer to go with me outside. More water started running out. We called the midwife who told us to wait and see for a few hours as it could be false alarm.

We sat down again after I had gone to the toilet and filled my panties with half a roll of toilet paper, haha… When we sat at the table, I started to feel pain in my back and I could feel that something was happening. I did not want to involve the rest of the guests, as it was Emily and Nikolaj’s big day and it should not pay attention. I hang in until Midnight where I was no longer in a doubt what was going to happen… We were about to meet our baby girl… Will be continued!