blomsterblomsterbuketbuket

Apropos planter og blomster… Jeg elsker virkelig at have friske blomster herhjemme. Det gør mig i godt humør, hver gang jeg får øje på dem. Jeg er faktisk lidt af et rodehoved, hvis jeg skal være ærlig, og jeg tror, at Christoffer har luret fidusen til at få mig til at rydde op. Jeg synes nemlig ikke, at blomsterbuketter kommer til deres ret, hvis alt andet omkring dem flyder, så det ender altid med, at jeg går i oprydningsmode, når Christoffer forærer mig en buket. Win-win for os begge, haha… ;)

Desværre holder de jo ikke så længe, men jeg gør alt for at få det maksimale ud af dem. Her til morgen stod der en virkelig vissen buket på stuebordet og i stedet for at smide den ud, hev jeg de få friske blomster ud af den og sammensatte en ny lille én. Der er nemlig altid nogle blomster, som lever længere end de andre. I kan i øvrigt læse mine 8 tips til, hvordan man får blomsterbuketter til at holde længere HER. God søndag, allesammen.