daniel-wellingtondaniel-wellington-watchbabydaniel-wellington-rabatkode

Tid er et abstrakt begreb. Man kan ikke se den, men man kan føle den. Den flyver afsted lige for næsen af én. Faktisk er en af mine største udfordringer, at styre tiden. Ikke altid at være et skridt bagefter. Jeg er simpelthen for optimistisk, vil nå det hele på den halve tid og ender ofte med at skuffe mig selv, fordi jeg ikke har… Ja, tid nok. Det er faktisk én af de ting, jeg arbejder allermest på at blive bedre til. At styre tiden og få det bedste ud af den. Ikke mindst at lære at holde fri engang imellem, glemme to-do listerne og bare lade tiden stå stille. Kender I det?

Noget af det jeg har fundet ud af, rent faktisk fungerer for mig er at lave ultra korte, men meget præcise to-do lister. Faktisk kan to-do lister blive en stressfaktor snarere end en hjælp, hvis de er for lange. Når jeg skal til at lave en liste, lukker jeg øjnene og prøver at huske, hvad jeg skal nå. Det der dukker op først, er som regel det vigtigste og ofte kan man strege resten ud eller gemme det til senere. Derudover har jeg konsekvent sat mit ur 10 minutter frem. Selvom jeg godt ved, at det går for hurtigt, prøver jeg altid at indpasse mig efter det… Og det virker faktisk. Hvad gør I for at nå det hele? For at komme til tiden? Kom endelig med tips. :)

Apropos tid – jeg har en dejlig nyhed til jer denne fredag. I anledning af Black Friday har jeg nemlig fået mulighed for at dele en rabatkode med jer, som giver hele 15% på alt hos Daniel Wellington inklusiv kampagner og i forvejen nedsatte varer. Koden er “DUEHOLM” og gælder indtil d. 15. december. Derudover kører de en kampagne denne weekend, hvor man får en ekstra strop med, når man køber et ur. Jeg håber, I kan bruge tippet. ♡

Indlægget er udgivet i samarbejde med Daniel Wellington