Vores anden bryllupsdag
I går havde vi bryllupsdag og ved I hvad… – Det var sørme lige før, vi havde glemt det! Vi har altså kun været gift i to år, så hvordan skal det ikke ende, haha… Et par dage forinden slog det mig, at det snart var d. 30. juli og så var der en klokke der ringede… Vi mødtes derfor med vores vennepar, Anne Mette, Christopher og deres datter Carla, i går aftes i Nordhavn, hvor vi havde medbragt bobler og købt pizza fra vores yndlings pizzeria Il Gusto Giusto på Østerbro.
Vi har kendt dem begge siden gymnasiet og Christopher var også Christoffers forlover. Deres datter er kun er seks uger yngre end Lily, så de hyggede sig gevaldigt med at sidde og stjæle hinandens legetøj og mad. :) En hyggelig og afslappet måde at fejre dagen på. Sidste år på vores bryllupsdag var Lily kun syv uger gammel og vi fejrede dagen i et sommerhus, vi havde lejet nordpå – se et lille klip fra det i denne video. I kan se billeder fra vores bryllup HER, HER og HER. Hvordan plejer I at fejre bryllupsdag eller årsdag, hvis I ikke er gift? Gør I noget særligt ud af det? Eller er I også kommet til at glemme det i ny og næ? :)
13 comments
Er gift på fjerde år og vi skiftes til at planlægge noget til bryllupsdagene. Nu falder det selvfølgelig ikke altid på en weekend, men vi plejer at være ude og spise på selve dagen og så gerne en overnatning en weekend et sted vi ikke har været før. Synes det er en dejlig måde at fejre det på og samtidig opleve noget nyt sammen :)
Om det er noget som kommer til at holde i fremtiden, når man en gang får børn det ved jeg ikke, men håber da vi stadig får tid til at fejre den helt specielle og udforglemmelig dag vores bryllup var <3
Hvor lyder det hyggeligt, at I skiftes til at planlægge. Kan være vi skulle indføre den tradition. <3 Tak for inspiration.
Hej Christina. Min mand og jeg hopper i vores bryllupskustumer, og så hopper vores to piger i deres flotteste prinsessekjoler. Vi tager billeder de samme steder i vores hus og have, så vi år efter år kan se, hvordan det ligner sig selv eller forandrer sig. Mh Karina
Ej, en fin tradition. Det er virkelig sødt og sjovt fundet på. :)
Først tillykke med bryllupsdagen :-)
Jeg går ikke så meget op i datoer og årsdage, men min mand synes det er vigtigt. Så hvert år tager vi på Kanalcafeen og spiser smørrebrød til frokost. Muligvis ikke det mest romantiske, men rigtig hyggeligt. Om 3 uger fejrer vi bryllupsdag nr. 8. Ja, tiden går :-)
Tak. :)
Det lyder som en hyggelig tradition. <3 Og tillykke med de snart 8 år. Vildt. :-)
Stort tillykke med jeres næsten glemte bryllupsdag:-)
Tak. :) <3
Vi har fejret 8 årsdage og næste år skal vi giftes, så er spændt på om det bliver anderledes at fejre bryllupsdag. Vores årsdage har været alt fra en ferie til Malmø til stegt flæsk til actionfilm i biografen til romantisk middag med levende lys til en Vandretur i skoven. Uanset glæder jeg mig altid til dagen og husker tilbage på vores årsdage som både hyggelige og romantiske :)
Hvor lyder det bare hyggeligt. I har da virkelig også gjort noget ud af det. Hvor dejligt. :) Må til at tænke over, hvad vi skal lave næste år.
STORT tillykke med at I skal giftes. Hvor er det spændende.
So alluring pictures and the serene atmosphere around. Keep posting guys.
Her har vi kun haft 1 årsdag og da vi havde det, var vores datter også kun omkring 7 uger. Men min mor passede hende i et par timer, mens vi spiste på et lokalt pizzeria. Så det var meget afslappet, men også rigtig rart med en form for markering af dagen :D
https://nouw.com/satinawandel
Skønt, det er sådan nogle minder man har for altid.