Er det mon sådan, jeg er indrettet?
Jeg var til lægen i dag til et rutinetjek i forbindelse med min graviditet. Jeg blev vejet, fik taget blodtryk, lyttet til babys hjertelyd og mærket på maven… Jeg fortalte min læge, at jeg havde en idé om, at baby vender med hovedet op lige som Lily gjorde. Det er ihvertfald min blære, det går ud over, når baby sparker og jeg synes også, jeg kan mærke hovedet under mine ribben, når jeg ligger på ryggen… Hun mærkede efter, trykkede og masede: “Jo, det er også, hvad jeg mærker”.
Hvis nogen af jer husker det, vendte Lily sig jo aldrig af sig selv og jeg fik derfor et vendingsforsøg på hospitalet, som heldigvis endte med at lykkes – se bare HER. Nu kan jeg jo ikke lade være med at spekulere på, om jeg mon er indrettet således, at det bare er mest behageligt at vende den vej… Selvom vendingsforsøget gik nemt og smertefrit, håber jeg virkelig, at jeg slipper for at skulle igennem det igen. Mest fordi jeg brugte mange uger og timer op til vendingsforsøget på at lave alle mulige rebozoøvelser for at få Lily til at vende sig og det var altså lidt anstrengende som højgravid – og jeg vil da klart være bekymret for, om det kan lykkes igen. Lægerne mente dengang, at det havde haft en betydning, at jeg havde lavet alle de øvelser, siden det lykkedes så nemt. Nogen der ved, om det ofte er sådan, at man oplever det flere gange, hvis det første barn har vendt forkert? Nu er det jo lidt tid endnu og baby kan stadig nå at vende sig af sig selv… Så det håber jeg selvfølgelig og det er stadig for tidligt at bekymre sig. :)
30 comments
Både min kæreste og hans bror vendte forkert. Min den ældste vendte også forkert, men min yngste søn gjorde ikke. Selvom jeg havde spået at alle drengebørn jeg fik ville gøre det 😅
Hvis man har en hjerteformet livmoder, så er chancen for flere bæbser i UK stilling større.
Det har jeg, så vidt jeg ved, ikke. :)
Min første lå i sædestilling det meste af tiden. Til sidste jordemoder besøg ved 39 uger havde han vendt sig rigtigt, men 2 dage senere vendte han sig igen.
Lillebror lå med hovedet ned næsten heæe graviditeten.
Denne gang ligger den ene i sædestilling og den anden ligger på tværs ;) jeg har 2 kejsersnit bag mig, og er ret glad for at de her 2 banditter også skal ud med kejsersnit.
Er sikker på det nok skal gå med baby. Man kan jo også godt føde en baby i sædestilling, især når man har født før
Vildt at din første kunne vende sig i uge 39… Der er ikke meget plads.
Hvor spændende for dig med tvillinger. Pøj pøj med det hele.
Min bror og jeg vendte også med numsen nedad. Vi er begge født ved kejsersnit. Ved ikke om man forsøgte at vende børn dengang🤔.
Tak for alle dine hyggelige indlæg om dig og din familie både på bloggen, insta og YouTube.
Tak for de søde ord. :)
Hm… Ved heller ikke, hvornår man begyndte at lave vendingsforsøg.
Min datter vendte forkert, men ved barn nr 2,3 og 4 vendte rigtigt ;-)
Pøj pøj med den sidste tid Af din graviditet..! Ønsker jer alt det bedste!
Tak for mange timers inspiration fra dig! ;-)
Det er godt at høre, at det ikke behøver være tilfældet hver gang. :) Tak skal du have. Og ikke mindst tak for de meget søde ord. Det varmer.
Nogle kvinder har, som du selv beskriver så fint, en livmoder der er formet på en sådan måde, at babyerne ligger bedst med numsen ned og hovedet op, fordi det er den måde der er bedst plads til dem. Hvis det er livmoderen det er årsagen til det, vil det altså ofte ske igen og igen ved en ny graviditet.
I andre tilfælde er det ikke livmoderens “skyld”, og så er det mere tilfældigt, hvis det sker flere gange ☺️
Men med den historie du har fra sidst, skal det helt sikkert nok gå godt igen, hvis denne lille heller ikke har tænkt sig at vende sig selv 🙏
Det bedste hilsner og krydsede fingre
jordemoderen 🤞
Tak for din besked. :) Jeg håber, at baby vender sig af sig selv – så vidt jeg ved, har jeg ikke en hjerteformet livmoder, men det kan da godt være, at den alligevel er formet således, at det bare er mest behageligt at vende med hovedet op. Vi får se. Håber det løser sig af sig selv.
Min søn blev også ved med at vende sig. Min mand fik ham til at vende sig tre gange med rebozo og så fik jeg vendt ham en enkelt gang på hospital. Han vendte heldigvis rigtigt da jeg fødte. Han havde det med at ligge i tværleje så den havde stået på kejsersnit ellers. Men sædefødsel havde jeg klart forsøgt mig med hvis det var. Ville det ikke være tidligt hvis din baby vendte med hovedet ned nu?
Sejt gået af din mand. Jeg tror også, vi forsøger med rebozo allerede nu for at få baby til at vende sig hurtigst muligt. :)
Vildt at din lille dreng vendte sig rundt så mange gange, men dejligt det lykkedes at få ham vendt rigtigt.
Det lød på min læge som om, at de fleste allerede nu vender med hovedet ned… Men det er langt fra alle, så der er håb endnu. <3
Han er født en torsdag og den sidste gang han selv vendte hovedet nedad (efter rebozo) var søndag. Så jeres baby har god tid ;-) han vendte sig hver gang om aftenen når jeg lå i sengen. Jeg kunne på en måde mærke at han ville vende sig og så lavede jeg nogle bevægelser med min krop (jeg kan ikke beskrive dem – de kom naturligt) for at hjælpe ham.
Ja, jeg ved godt, at der er tid endnu. Håber at baby selv vender sig. :) Må mærke efter og se om jeg kan gøre dig kunsten efter.
Jeg kan 100% forstå hvis det fylder for dig, for det betyder jo en del om han får vendt sig rigtigt! Jeg visualiserede også at han vendte sig 😅 aner ikke om det betød noget men det er da værd at prøve 🤷🏼♀️
Jeg er i uge 34, og min lille pige, som ellers lå SÅ fint ved sidste jordemoderbesøg og havde gjort det længe har nu ombestemt sig og ligger på tværs eller med hovedet oppe det meste af tiden 🙈 Og der vil jeg lige sige at hvis du ikke havde delt dine erfaringer med din første graviditet havde jeg nok været ret nervøs, men jeg tager det stille og roligt og ser hvad jordemoderen siger om et par uger ☺️
Hvor spændende at du snart skal møde din lille pige.
Forstår godt din bekymring, men der er tid endnu for at hun vender sig. Hvis jeg var dig, ville jeg begynde at lave nogle af de øvelser, jeg viser i videoen. Det kunne være, det kunne hjælpe?! Om ikke andet hjælpe til et vellykket vendingsforsøg.
Dejligt du kan bruge mine erfaringer til noget. :)
Uanset hvad er det et godt tegn, at hun har vendt rigtigt så sent. Det kunne jeg forstå på lægerne, da jeg var til vendingsforsøg. De regnede faktisk ikke med, at det ville lykkes at vende Lily, da hun altid havde vendt med hovedet op. Der er større chance for at et vendingsforsøg lykkes, hvis de rent faktisk har vendt rigtigt tidligere.
Pøj pøj med det hele.
Tak for feedback – jeg vidste faktisk ikke det med at chancerne var bedre hvis de havde vendt rigtigt, det er dejligt at høre 😊 Jeg krydser fingre for at jeres lille vender sig helt af sig selv denne gang 🤞💜
Tak skal du have. Pøj pøj til dig også. Og god dag. :)
Vi fandt ud en uge (!!) før termin at vores datter vendte forkert, vendingsforsøget gik ikke, og jeg har aldrig (!!!!!!!!) oplevet noget mere smertefuldt.. Hun blev født med numsen først, det var hårdt, men er de fleste fødsler ikke det :-) Jeg er mega stolt og glad for at jeg fødte hende selv, og der var absolut ingen komplikationer <3
Wow, det var sent. Og hvor er du dog bare SEJ og ikke mindst modig! Jeg ved ikke, om jeg ville turde en sædefødsel… Men dejligt at høre, at det kan ende så godt. <3
Det er vildt at opdage det så sent! Min datter lå også i UK, men det opdagede man først da jeg var 8 cm åben og rimelig klar til at føde! Heldigvis lå hun rigtig fint og jeg kunne føde hende selv. Jeg har intet at sammenligne med (endnu), men det gik rigtig nemt og helt uden problemer :) jeg vil i hvert fald til enhver tid anbefale at føde selv, hvis barnet ligger fint til det :)
Hold da op – det må da have været lidt af en forskrækkelse der midt i fødslen. Hvor er du bare sej. Godt at høre, at en sædefødsel kan gå så fint også.
Hej Christina
Vil du fortælle hvor din datters hvide blonde body/bluse er fra/kan købes? :)
Tror du tænker på den fra Joha. :) Med blonde i kraven, ikke?
Den har blonde i kraven og ærmerne, og så er der et svagt mønster i stoffet. Den er blevet brugt bl.a. under en strikket multifarvet cardigan da i var i Dubai. Er det uld eller bomuld?
Den er fra Joha. Mener det er uld/silke miks.
This is so gorgeous!
xx
http://closettostreet.com/2019/03/04/current-skin-care-favorites-march-2019/
Hej Christina,
Jeg har hørt, at med akupunktur skulle det være rimelig nemt at vende baby. Jeg har ikke selv haft baby, der lå i sædestilling; men som gravid gik jeg til en rigtig dygtig akupunktør, som specialiserer sig i gravide også, og hun kunne måske godt hjælpe dig, du kan jo prøve at kontakte hende og høre ad:
https://www.klinik-lyspunkt.dk
Jeg gik til hende for fødselsforberende akupunktur inden min anden fødsel, og det gjorde bare alverden for, at jeg fik en nem og hurtig fødsel; så det kan jeg også anbefale!