Gemt fra Instagram
1. Jeg synes, det er så svært at finde pæne lamper, som også er til at betale. Vi mangler en bordlampe i stuen og jeg overvejer lidt denne fine sag fra @brostecph.
2. De sødeste små bøjler spottet hos @okounger fra Bonét et Bonét. Kunne være så sødt at have et par stykker fremme til lidt klæd-ud tøj. :)
3. Jeg overvejer, om vi skal have sådan en sød lille kurv/lift til baby. Synes simpelthen den er så fin. Der er flere, der laver dem, men denne er spottet hos @roohami_store.
4. @mille_emilie er ved at lægge det flotteste sildebensguld i deres nye hus, som de totalrenoverer. Det drømmer jeg også om, at vi får en dag i et kommende hus. :)
5. Næste ting jeg vil prøve at lokke min søde mor til at strikke, er denne smukke sweater fra @myfavouritethings.knitwear. Er den ikke bare smuk?
6. Jeg har udelukkende gemt dette billede, fordi jeg synes, det ser enormt hyggeligt ud. Denne indretning giver mig lyst til at få fire børn, haha… Det er spottet hos en random profil, som jeg faldt over for nylig @remodelaholic.
7. Hånd og fodaftryk fra @liebecopenhagen. Jeg overvejer, om vi skal få det lavet af Lily og baby, når jeg har født og hænge op på deres værelser. Billedet er spottet hos @emiliemoller.
8. @baremalin bor super fint og har givet mig lyst til at gå på jagt efter pastelfarvet pampasgræs til stuen. Hvor finder man sådan noget henne i København? :) Kan I hjælpe?
9. Jeg har længe haft en idé om, at jeg godt kunne tænke mig at prøve at lave flødeboller. Når det en dag sker, vil jeg forsøge at putte bær indeni, ligesom @sofialoren har gjort det her, mums!
5 comments
Dejligt med lidt inspiration og skønne ideer! <3
Jeg har forsøgt mig med hjemmelavede flødeboller, også med et bær i midten. Det er godt nok ikke så nemt som alverdens konditorer får det til at se ud i diverse videoer :D
Hvis du får taget på det og resultatet bliver godt, må du meget gerne dele det!! Jeg kunne godt bruge et par gode råd og fif til at få skummet til at hænge ved, når man overtrækker med varm chokolade :D
Jeg prøver at forstå hvordan din reklame fungerer. Er det her indlæg, med links til produkter, reklame? Eller er det bare noget du falder over og synes om?
Som jeg har forklaret dig tidligere, er mine indlæg altid markeret med “annonce” eller “reklame”, når der er tale om reklame/sponsorerede indlæg. Det skal du aldrig være i tvivl om. Indslagene i dette opslag er altså hverken betalt, gaver eller andet i den stil. Det er fordi jeg er faldet over det og fundet det interessant.
Super. Tusind tak for at du tager dig tid til at svare. Det er ikke for at genere dig, jeg spørger, jeg prøver at få et overblik over hvad du og andre bloggeres forholden sig til reklame.
Så hvis der er affiliate links, bliver disse også markeret med REKLAME foran?
Det er selvfølgelig også markeret, ja. Kan du se i tidligere indlæg under “mode”.