…Noget som jeg aldrig havde turde tro eller håbe på. Som I ved, har vi jo været under ekstra opsyn under min graviditet, fordi vores lille drengs tarme lyste op til 20-ugers scanningen, hvor alting heldigvis viste sig at være normalt efter mange ugers ventetid. Som jeg har fortalt tidligere, lyser hans tarme heller ikke op længere. Vi er simpelthen så taknemmelige og efter den besked, har vi kunne nyde den sidste tid uden bekymringer. Vi havde dog en sidste scanning i mandags for at tjekke, at alt stadig så normalt ud. Vi var ret rolige ved at skulle igennem denne scanning, da alt jo så fint ud sidste gang.

Jeg lagde mig op på briksen og jordemoderen spurgte mig, om jeg stadig havde det godt og alt gik fint med graviditeten. “Ja tak, det har jeg… Det eneste der bekymrer mig en smule er, at han stadig vender forkert”. Lily vendte jo også med hovedet opad inde i maven og jeg ved derfor, hvordan det føles, når hovedet ligger under ribbenene. Man kan ligesom mærke en kugle (hovedet), når man ligger på ryggen og føler efter med hænderne. Jeg havde dog ikke mærket efter i nogle dage, da jeg var overbevist om, at han ikke ville vende sig af sig selv…

Jordemoderen begyndte at scanne… “Jeg kan se hovedet nede ved bækkenet – han ligger altså rigtigt nu”. Jeg blev fuldstændig paf – efterfulgt af: “Er du nu helt sikker på det?”. Jeg kunne næsten ikke tro, at hun talte sandt, haha… Jeg havde aldrig troet, at han ville vende sig af sig selv. Jeg tænkte bare, at det var sådan, jeg var indrettet – at mine børn kun kunne vende den “forkerte” vej… Det var virkelig en stor lettelse og vi skyndte os ud og fejre det med en stor is. :) Jeg var ikke bekymret for at skulle igennem endnu et vendingsforsøg, for det var virkelig ikke slemt, men mere om det nu kunne lykkes igen som med Lily. Jeg vil så nødigt føde ham med numsen først. Så nu håber vi bare, at han bliver liggende til termin. <3 Yay, det er så dejligt og vi er så glade!