Onsdag & graviditetstanker
Godmorgen allesammen og glædelig onsdag. Har I sovet dejligt? :) Jeg er begyndt ikke at sove så godt om natten… Det er som om, at ingen position rigtig er behagelig længere med den tykke vom og jeg vågner, hver gang jeg skal vende mig. Så da Lily vågnede klokken syv, havde jeg allerede været vågen et stykke tid. Efter at have afleveret hende i vuggestue, startede jeg dagen ud på Le Trois Cochons med Mette Marie, inden vores ugentlige onsdagsmøde med Confetti. Det er virkelig det hyggeligste lille sted, som ligger et stenkast fra vores kontor. Det kan varmt anbefales, hvis I kommer forbi en dag.
Da jeg vågnede, føltes det også lidt som om, at min mave var sunket. Hele min graviditet har min mave ellers “hængt” ret lavt, hvis man kan sige det sådan, haha… Efter baby har vendt sig, har den dog ligesom ændret facon og blevet lidt højere og mere rund i det, men det kunne godt tyde på, at han er sunket længere ned nu. Spændende hvornår han melder sin ankomst. I morgen er der kun en måned til termin. Jeg er så spændt og på en eller anden måde, har jeg en idé om, at han kommer lidt før tid… På den anden side var jeg sikker på, at jeg ville gå fjorten dage over med Lily og hun kom to dage før termin, så nu må vi se. :) Kan I have en dejlig dag.
6 comments
Du ser smuk ud – uanset maveform <3
Det er skørt med de fornemmelser om ankomsten. Jeg har gættet helt forkert begge gange ift. fødetidspunkt, men til gengæld har jeg ramt kønnet begge gange. Du siger endelig til, hvis vi skal nå en is inden bettemanden kigger ud <3
Du er sød. Tak skal du have, Sarah. :-*
Glæder mig sådan til at se jeres dreng. Har du lavet den samme video som sidste gang med videoer fra hver måned om hvordan maven voksede. Den er simpelhen så god!!!!!!!
Tak for de søde ord. Har optaget lidt, men må se, om jeg kan få en film ud af det. :)
Er det muligt at få at vide hvor MM’s sweater er fra? det er lige sådan én, jeg leder efter :)
Uh, du må hellere selv høre hende. Spørg på IG @mmleilange :)