Første dag alene på “barsel”
I dag var min første dag alene på “barsel”. Når jeg sætter det i citationstegn, er det fordi, at jeg faktisk ikke som sådan har barsel. Ihvertfald ikke på papiret – Christoffer tager nemlig alle 32 uger, som vi ellers har til deling, men først fra start december. Det er temmelig kompliceret som selvstændig og jeg har heller ikke lyst til at lukke ned det næste års tid. Bloggen, Instagram og Youtube er ikke kun mit arbejde – det er først og fremmest min hobby. Selvfølgelig skærer jeg ned på nogle ting den første tid og jeg har også planlagt fremad, så jeg kan holde lidt fri, men indtil Christoffers barsel starter om et lille halvt års tid, er lillebror og jeg alene hjemme. :)
Christoffers første fjorten barselsdage ophørte i går, så i dag var min første morgen alene med to børn. For at sige det lige ud… – Det var en udfordrende morgen! Den startede ellers fint ud med hygge og vi var oppe i god tid for at nå det hele, inden Lily skulle i vuggestue. Hun har simpelthen taget det SÅ flot at blive storesøster, men i morges flød bægeret vist bare over. For at gøre en lang historie kort – havregrød ud over det hele, jeg måtte bære to børn ned fra tredje sal på én gang, flitsbue i klapvognen og to grædende børn, da jeg afleverede i vuggestue 2,5 timer senere – den ene hang på mig i vikle og den anden klamrede sig fast udenpå. Det var så svært at gå fra Lily. Jeg har aldrig hørt hende græde så meget ved en aflevering før. Av mit hjerte. Jeg havde bare lyst til at tage hende med hjem igen. Det var lige før, at jeg selv begyndte at tude på vej ud af døren derfra. Man forstår det jo godt… Det er da også svært at forstå, hvorfor lillebror må komme med hjem igen og hun skal blive i vuggestuen, som hun ellers er super glad for – den bedste vuggestue med de sødeste pædagoger.
Det er fantastisk, at være blevet mor til to. Vi er simpelthen så taknemmelige og glade – alt i alt går det virkelig godt, vi hygger os og vores lille dreng er bare så sød og nem. Vi skal bare lige lære, hvordan man gør det hele med de afleveringer om morgenen, så det bliver en rar oplevelse for alle. Heldigvis har Christoffer ferie fra på fredag, så vi er kun alene fire dage endnu, før vi har tre uger sammen igen allesammen. Det glæder jeg mig til! Det er nogle helt nye udfordringer denne gang, kan man vist roligt sige. :)
23 comments
Åh hvor jeg genkender. Vi har børn i samme interval. Bare lige et halvt år længere fremme.
Jeg kan love at det du synes er svært nu, er som at cykle om få uger. Jeg kan også love at der kommer andre nye spændende udfordringer😆 At være mor til to er virkelig noget andet. Motherhood din bi*** – og alligevel elsker vi det.
Stort tillykke med lillebror – han ser skøn ud og Lily ud til at være en stolt søster. Må jeg spørge hvilken vuggestue hun går i? Er på udkig efter en god en på Østerbro nemlig….
Du er sej venne! Og jeg mærker allerede koldsveden😱
Hos os var det lettest, at farmand afleverede i starten, hvor lillebror stadig var så lille (og hvor det ikke blev alt for ØV, at mor og lillebror bare gik igen. Og så kunne jeg selvfølgelig hente tidligt.
Tak fordi du deler! Er selv lige blevet mor til to små børn. og vidunderligt som det er, er det også svært, når den største endnu ikke er så stor :) vi er ved at have fundet en fin rytme efter 3 måneder, men det kræver godt nol en del øvelse og dybe vejrtrækninger nogle dage :) vil gerne høre dine tips og tricks, når du har overskud til at dele.
Og stort tillykke, hvor er man bare heldig, at man har to vidunderlige, sunde og raske børn (som giver en sved på panden, hehe) :)
Hvorfor har du ikke dem begge to hjemme, hvis hun er ked af det?
Puha en sårende kommentar. Jeg er sikker på, at Christina og hendes mand har drøfte den mulighed og vurderet at det var mest hensigtsmæssigt for datteren at komme i vuggestue. Nu er jeg selv på barsel med mit første barn, og en baby har nogle helt andre behov end et barn på 2 år. Selvom det er hårdt for Lily at se mor og lillebror gå hjem igen, så får hun et pusterum, hvor der ikke skal tages hensyn til en baby og hvor det er 100% på hendes præmisser.
Jeg bliver så glad, når Christina deler oplevelser som denne, selvom det ikke sker så ofte – måske er kommentarer som din grunden til det.
Virkelig godt sagt. Tak for det!
Kære Christina
Du er ikke alene ❤️ De er vidunderlige, de børn. Men F***!, hvor kan det være svært at få tingene til at gå op. Jeg har i hvert fald tudet efter dårlige afleveringer osv. Den slags skal vi huske at være ærlige omkring. Dejligt, at du skriver om den side af sagen også. For det ER hårdt. Men selvfølgelig skal det nok gå (det er en fase., det er en fase…)
❤️❤️❤️
Det er sjovt at læse dine tanker. Jeg blev selv mor til en lille pige dagen inden dig. Har en pige på 2 år og 7 måneder, så jeg er helt enig med dig i, at det er nogle helt andre tanker og udfordringer denne her gang. Det er fantastisk at være en familie på fire med alt hvad det indebærer 😍
Puha, det lyder ikke rart! Kan godt forstå, du føler dig udfordret og ked af det. Og man kan også godt forstå, hvorfor Lily er forvirret ift. at skulle afleveres. Men det slår mig lige: er der egentligt en grund til at hun skal i vuggestue, når nu du er hjemme med den lille? Jeg ved godt, det er meget normalt at gøre, men jeg tænker, det er en enestående mulighed for dig at være sammen med dem begge. 😍 Uanset hvad håber jeg I finder gode løsninger i jeres familie ❤️
Det var rigtig god og hyggeligt❤️😊
Men jeg ville bare lige spørg om du ikke ville lave en video når du er klar igen med hvor og hvad kl det skete.
Og en lille video hvor du fortæller hvordan der er at have 2 rigtig søde børn.👨👩👧👦
Den var rigtig god og hyggelige
Ohh, respekt og kram til dit moderhjerte! Tak for ærligt indlæg.
Jeg har netop tænkt på dig – og på dét der med at gå fra et barn til to børn.
Jeg tror det er hårdt, men jeg er sikker på I nok skal manøvre igennem det alle fire i godt fællesskab og lave nye dejlige rutiner, der fungerer på en fin måde.
Du er ikke alene. Og set du beskriver er heeeeeelt nornalt😅😅😅
Welcome to my world 😊 og jeg har også en stor der skal ud af døren 7.30. Gudskelov for at han er så stor han selv kører i skole og gudskelov for skole sommerferie 😊
Jeg har erfaret at Youtube, tørshampoo og indtørret havregryn bare er nødvendige for at det lykkes 😊 tillykke med den lille. Han er så fin.
Jeg ved ikke om det hjælper eller om Christoffer kan, men herhjemme afleverer min mand storesøster i børnehave ellers storesøster os ked af det.
Jeg henter så tidligt :)
Powerwoman!! 💪🏼 Uha. Jeg har kun ét barn og tænker ofte på præcis den situation du beskriver der, når nr to kommer. Hvor er det dejligt du deler sådanne oplevelser, så man ikke tror man er den eneste.
åhh den søde første tid .. måtte så meget i starten love is eller bananpandekager efter børnehave bare for at lokke storebror ud ad døren :) Det bliver nemmere…
Årh man forstår jo godt at Lily bare gerne vil være sammen med mor og lillebror ❤️ Det kan jeg godt se er hårdt for dig og hende ❤️
Masser af kærlighed til dig. Det er SÅ hårdt når man føler man svigter den store. Mine børn er fuldstændig jævnaldrende med dine (juli 17 og maj 19). Jeg er helt med på hvorfor den store skal afsted i dp/vuggestue. For det man kan tilbyde dem derhjemme er meget begrænset, når der går så meget tid med amning og at lære den lille nye at kende. Herhjemme reagerer den store i hvert fald meget på den ekstra gråd, og at mor ikke er til stede på samme måde. Så her afleverer vi også sent, så kan man være 100% på den lille, og så kan man med lidt bedre samvittighed fokusere på den store, når de kommer hjem fra institution igen.
Så vil bare sige jeg forstår dig, og jeg forstår i særdeleshed den dårlige samvittighed. Men trøster mig med at den store får korte dage, og at søskende er den største gave man kan give sine børn ❤️
Åh lille pus. Var det slet ikke muligt at tage hende med hjem igen?
Det der med at tage dem med hjem igen, er altså ikke nødvendigvis den bedste løsning! Den “store” er den eneste i familien der får en ny titel og ny rolle, når der kommer en lille ny, og det kan faktisk være befriende for dem at komme afsted, til en hverdag de kender og hvor deres rolle er uændret.
Det er DØD hårdt og den dårlige samvittighed nager hele tiden – både overfor den største og den mindste. Jeg er med på fase-holdet og håber og tror på, at tiden arbejder for en. Dog forsøger jeg selv at huske, at nyde den lille, så længe han stadig er lille. ❤️
Masser af gode tanker herfra.
Hilsen S der er mor til storebror fra september 2017 og lillebror fra april 2019