En lidt nemmere hverdag
Når man bliver mor for anden gang, er der mange ting, som man næsten kan gøre i søvne… Amme, skifte, trøste, bade – selv det at tage bussen er ikke samme “projekt” længere, haha… Oh my God, hvor jeg aldrig glemmer den første bustur alene med Lily, da hun var to uger gammel og vi skulle til lægen for at have taget blodprøve for gulsot. Først kunne vi ikke komme “ombord” på de to første busser, da de var overfyldte og på tredje bus blev jeg mødt at en masse sure mennesker, der rullede øjne, fordi barnevognen fyldte lidt og ingen tilbød hjælp med at komme hverken ud eller ind… Da vi nåede til s-toget, var elevatoren i stykker og en mand måtte hjælpe mig ned af trapperne balancerende med mini Lily i vognen. Tror I så ikke, at vi var endt på den forkerte perron? Op igen og ned på ny perron med hjælp fra ny mand… Det endte med, at jeg nåede lægen i samme sekund, som døren blev lukket for fyraften. Hormonella her begyndte at hyle og det endte med at Christoffer måtte gå tidligere fra arbejde og komme og hente os.
Med nummer to er der klart kommet helt nye udfordringer, men mange ting er heldigvis også blevet nemmere… Men hvis der er noget, som indtil for kort tid siden, stadig kunne være lidt træls, for at sige det på godt jysk, og som jeg aldrig rigtig bare gjorde uden at tænke over det, så var det at skolde alle de dælens sutter, sutteflasker, bidedyr og jeg skal komme efter dig… Selvom jeg ammer, så ammer jeg også ud og giver ofte en flaske inden sengetid, så lillebror sover ekstra godt. Det kunne godt virke som et projekt, at stå der i køkkenet sent om aftenen, vente på at gryden kogte på komfuret og skulle ordne sutteflaske.
Grunden til at jeg skriver i datid er, at vi nu har fået installeret to nye vandhaner fra GROHE. Den ene hedder GROHE Red Mono og den anden GROHE Blue. GROHE Red Mono har den egenskab, at den laver kogende vand i samme sekund, som man tænder for hanen. Ej, men altså… Den har gjort hele det her skolde-show SÅ meget nemmere. Nu skolder vi hele baduljen i en sigte på ingen tid. Vi bruger den i øvrigt også til at skolde spækbræt, lave the/kaffe og til at speede processen op, når vi skal koge pasta og grøntsager.
{ Den har en smart børnesikring, så man ikke skal frygte for de små buttede børnelapper, når de selv kan kravle op og vaske hænder }
GROHE Blue kan, udover at fungere som normal vandhane, også lave både ekstra koldt vand, vand med brus og vand med blid brus. Det er virkelig en lækker feature og det har gjort, at vi er blevet bedre til at huske at drikke vand. Vores vand i den normale hane er nemlig ikke særlig koldt, så tidligere havde vi ofte vand i køleskabet. Det er virkelig en hverdagsluksus, at have både koldt vand og brus i hanen. Ikke mindst synes Lily, det er en fest at få lov at drikke “Boobbeeelvand”, som hun kalder det. :)
RABATKODE: Jeg har fået lov at dele en rabatkode med jer, som giver et gratis filter med i str. S eller M ved køb af GROHE Red og/eller Blue på DENNE hjemmeside. Koden er “Dueholm” og er aktiv til og med d. 30. november 2019. Samtidig giver GROHE et cashback på 750 kr ved købet – se hvordan HER.
8 comments
Jeg vil gerne lige rose dig, for den måde du laver sponseret indhold på.
Det virker SÅ naturligt, den måde du formidler det på.
Jeg nyder virkelig at følge med i dit og din families liv, det er sindssygt hyggeligt!
Rigtig god weekend :-)
Hej Stine,
Det er jeg enormt glad for at høre. Mange, mange tak. <3 Dejligt du kan lide at følge med.
God weekend til dig også.
Rabatkoden virker så bare ikke….
Ej, hvor mærkeligt. Den virkede tidligere… Ved du hvad, jeg skynder mig og kontakte dem, så de kan fikse det ASAP. Det beklager jeg. Den virkede, da jeg testede det af.
Hjemme hos mig har vi en qouker
Super fint, den skal da huskes til næste lille familie forøgelse, smart at i både har kogende og frysende vand. det kan da spare en masse tid. Tak for en god og fin artikkel
Det er godt nok smart og så meget besvær det kan spare en, når man har børn! Jeg har aldrig tænkt på det med den vinkel, men det er jo mega smart for børnefamilier! Jeg giver tippet videre :)
Hvad hedder vasken og kan den passe i et 60´er skab?