Kom med til læserevent
Et af de samarbejder jeg er allermest stolt af i år, er mit ambassadørskab med Eau Thermale Avène. Jeg har brugt flere af deres produkter i årevis og elsker virkelig det franske apotekermærke. For nogle uger siden afholdt jeg et event sammen med Avène for at fejre deres Hydrance serie.
Vi havde inviteret en flok skønne damer og startede dagen ud med en sejltur gennem København i de mest nuttede små både. Vejret var med os og det gjorde kun sejlturen endnu dejligere.
Ej, men se lige… Er de ikke fine? Hvor kunne det også være hyggeligt at leje sådan én, hvis man skulle holde noget tøsekomsammen en dag for at gøre det lidt anderledes.
Jeg var hoppet i et matchende mørkeblåt sæt med blomsterprint fra Day Birger et Mikkelsen.
Vi blev sat af ved Nordhavn i det fine solskinsvejr.
Vi havde nemlig planlagt en frokost i Restaurant The Silo med havudsigt og udsyn over hele byen. Det er simpelthen sådan et smukt sted.
A Table Stories havde sørget for opdækningen i Avènes egne farver.
Nogle af mine nye favoritter.
Min søde mor var også med og passede på lillebror. <3 Hans allerførste event.
På trods af at jeg har blogget i over 10 år, har jeg faktisk aldrig før været vært for et event som dette. Jeg var derfor lidt spændt, men det gik så fint og var simpelthen sådan en hyggelig dag. Det var ikke helt tilfældigt, at vi både skulle sejle derhen, spise frokost med havudsigt og der desuden var blå blomster i buketterne på bordene. Det hele handlede nemlig om vand. Som navnet antyder, består Hydrance serien nemlig af en række produkter, som giver masser af fugt til huden.
{ Nye favoritter }
Den største af deres lanceringer i år er Hydrance Aqua Gel. Man kan godt kalde det for et multifunktionsprodukt, da det er en ansigtscreme, der både kan bruges morgen og aften og endda i øjenområdet. Perfekt når man ikke har så meget tid på badeværelset. Man kan også påføre et tykkere lag og bruge den som en maske natten over. Det er virkelig blevet en af mine nye favoritter. Den har en gelé-agtig konsistens, som trænger hurtigt ind og er en super god base, inden man lægger makeup, da den ligesom gør huden godt fugtmættet og ensartet. Jeg er virkelig blevet fan af den og har snart tømt den første krukke. :)
To andre nyheder er Hydrance BB og Hydrance UV. Hydrance BB er en dagcreme med SPF30, som har en smule farve i sig og beskytter samtidig mod solen og forurening. Den er virkelig nem at smøre ud, giver et meget naturligt udtryk og dækker urenheder på en meget mild måde. Jeg har den i “Light“, men den findes også i en “Rich” version. Det er virkelig en god BB creme, synes jeg.
Hydrance UV findes også i både en “Light” og en “Rich” udgave. Jeg bruger “Rich” udgaven og den er super effektiv, når min hud trænger til ekstra fugt. Jeg forestiller mig, at den også bliver rigtig god her i de kølige efterårsmåneder. Det er også en dagcreme med SPF30, men uden farve og konsistensen er mere som det man forbinder med en regulær hvid dagcreme. Super lækker.
KOM MED TIL LÆSEREVENT: I samarbejde med Eau Thermale Avène har jeg fået lov til at holde et læserevent d. 10. oktober og du kan komme med. :) Det foregår på det nye Strøget Apotek kl. 20, hvor der vil være en lækker goodiebag, 20% rabat på alle Avène produkter, man kan få en personlig konsultation med nogle af Eau Thermale Avènes eksperter, som kan rådgive om hudpleje og der vil desuden være lidt godt til maven og ganen.
Jeg må invitere 10 læsere, som hver især må tage en gæst med. De heldige bliver udvalgt blandt lodtrækning, når I tilmelder jer HER. Tilmeldingsfristen er d. 7. oktober. Jeg håber, I har lyst til at komme og jeg glæder mig sådan til at hilse på nogle af jer.
P.S. Det er ikke et krav for deltagelse, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om I selv bruger nogle af Avènes produkter eller kender til dem? :)
12 comments
Krydser alt for, at jeg bliver en af de heldige vindere. I så fald vil jeg tage min mor med, for vi har begge længe været meget begejstrede for Avènes thermal spring water og deres lette fugtgivende cremer :-)
Dejligt du har meldt dig til. :) Kunne være så hyggeligt. <3 Pøj pøj. Jeg elsker også deres Thermal Spring Water. Har brugt den siden gymnasiet. :D
Hej Christina
Dejligt at vi må være en del af dit skønne univers – det er altid en fornøjelse at læse med. Jeg kender kun til Avènes produkter via din blog. Det lyder som om, at det er gode produkter, som lever op til de krav, jeg har, Jeg derfor besluttet at købe et par stykker, for at se dem an :)
God dag.
Hej Kirsten,
Tak for de søde ord. <3 Det varmer meget.
Det lyder da dejligt - håber du bliver lige så glad for dem, som jeg er. Så lækre produkter. :)
Hav en skøn eftermiddag.
Hej Christina!
Først og fremmest vil jeg gerne sige at jeg nyder at følge med i din blog. Vedrørende dit spørgsmål, så ja, jeg læste om det i din blog og prøvede faktisk Avénes Hydrance Légére/Light. Jeg blev forelsket med det samme. Bruger cremen dagligt da den er så fugtgivende og passer perfekt til min hud.
Jeg har tilmeldt mig og håber at jeg er en af de heldige og får muligheden for at komme med.
Mvh Camila
Hej Camilla,
Tak for de utrolig fine ord. Det betyder meget. <3 Jeg er glad for, at du kan lide at følge med her i mit lille online univers. :)
Hvor er det bare fedt at høre med cremen. Den er altså også super god, synes jeg. <3
Uh, spændende. Kunne være hyggeligt at møde dig.
Godnat. :)
Da jeg var 13-14 år fik jeg en `mist` lignende spray fra dette mærke. Husker den var super lækker, men jeg brugte den vist ikke på den rigtige måde 🙄😂 Har siden skævet til mærket, men aldrig rigtig haft modet til at prøve igen. Måske muligheden er der nu ? Ville tage min voksne unge datter med, der er en sucker for makeup og hudpleje … Kunne være hyggeligt med sådan en aften i godt selskab 🤗
Jeg er kæmpe fan af deres thermalkildevand, hvis det er den, du mener. Jeg bruger den faktisk hver dag. Du må give den en chance til. :) Haha… Jeg er ihvertfald meget glad for den. Både til at friske op, give fugt og ikke mindst er den genial, når man har lagt makeup (pudder), da den ligesom lægger pudderet ind til huden – ser mere naturligt ud.
Kunne være hyggeligt at hilse på jer. Dejligt I har meldt jer til. Så er det bare om at krydse fingre. :) God weekend.
Redigere du dine billeder før du lægger dem op på insta??
Hvis ja så hvilket?
♡♡
Jeg redigerer altid lys og kontrast på mine billeder. Nogen gange lægger jeg et svagt filter på i VSCO app’en. :)
Hej Christina
Super fine billeder du tager! Må jeg spørger hvilket kamera du bruger til både bloggen og til at filme dine youtube videoer med?
Mvh.
Cecilie
Tak. :)
Bruger Canon 5D Mark III til billeder og Canon Powershot g7x Mark III til video.