Shit altså…
{ Billederne her er fra sidste weekend, hvor vi var en tur i Dyrehaven med min søde mor }
Jeg tror, at alle mødre har lidt en sjette sans, når det gælder deres børn… I går eftermiddags fik jeg pludselig fornemmelsen af, at Lily ville få det skidt. Hun viste egentlig ingen tegn på det, smilede, legede og var egentlig temmelig meget sig selv… Og så alligevel ikke. Der var bare et eller andet, der sagde mig, at hun var på vej til at blive syg. Jeg pakkede sofaen ind i håndklæder, hentede en skål og køkkenrulle – der gik ikke 10 minutter, før hun begyndte at kaste op. Shit altså… Hvad jeg troede, skulle være en hyggelig start på weekenden, blev lidt af et mareridt… Simpelthen så synd for den lille mus. Jeg hader virkelig den slags – jeg kan næsten ikke klare det, haha… Christoffer tog over og jeg måtte løbe på apoteket ti minutter i lukketid med lillemanden i bæresele i styrtende regnvejr for at købe håndsprit og vådservietter. Uden paraply – for det nåede jeg ikke. Det stod på den halve nat. Lidt af et cirkus. Så vi har ikke lavet andet end at spritte hænder, vaske tøj, gøre rent og set Gurli Gris med Lily i dag. Kryds fingre for at vi andre slipper, ikke? :)
Det var ellers meningen, at vi ville have brugt lørdagen på at forberede barnedåb, men nu er alle planer aflyst, da Lily lige skal på toppen igen og vi vil så nødigt smitte nogen. Vi skulle ellers have været hjem til Acie og company til formiddagshygge i morgen, men det må desværre vente. Jeg håber i stedet, at vi kan nå lidt dåbsplanlægning i morgen og ellers bare få Lily helt ovenpå igen. Hun er dog næsten sig selv igen, heldigvis. Hvad står jeres søndag på?
9 comments
Min søndag stå på studie læsning. Da jeg snart starter på uddannelse igen. Ellers afslapning med kæresten. Da jeg brugte min dag nede hos mine forældre fordi min søster er på besøg der nede
Det lyder som en fredelig og hyggelig søndag. :) God fornøjelse.
Det kan du tro det var.
Puh, rigtig god bedring! Opkast marathon er virkelig rædsomt.
Her står den på kæreste cafébrunch og en aftenvagt :)
– A
Tak. <3 Ja, det er virkelig rædsomt!
Det lyder noget mere hyggeligt med dine planer. :) God søndag.
Ej hvor synd for Lily, god bedring til hende ❤️ Hvorfor er det børn kaster så meget op? Jeg er ikke så god til opkast 🙈
Mange tak skal du have. Det går heldigvis bedre. Det er så øv med sådan en virus. Pyha, jeg er heller ikke god til det, men man har ligesom ikke noget valg, når man står i det, haha…
Har dine to børn ikke fødselsdag meget tæt på hinanden udover at der er to år imellem dem? :)
Jo, meget… Lily har fødselsdag d. 18. juni (2017) og lillebror d. 15. juni i år. <3