Overnight oats med chia & skovbær
Kender I det, når man kan blive helt træt af den samme morgenmad hver morgen? Sådan har jeg det i øjeblikket, så jeg prøver lidt forskellige nye løsninger af. Jeg har simpelthen spist for meget muesli med havredrik, frugt og nødder eller boller med ost og smør på det seneste, haha… Så nu skal der nyt til. Forleden lavede jeg overnight oats ud fra, hvad vi lige havde i skabene og det blev faktisk enormt lækkert, så her kommer opskriften…
Ingredienser til én person:
1 dl grove havregryn
2 spsk chiafrø
1 god dl frosne bær (jeg brugte blandede skovbær fra Netto “Øgo”)
1 tsk vanillesukker
2 tsk grofthakkede hasselnødder
2 dl havremælk (anden mælk kan også bruges)
Fremgangsmåde:
Kog bærene op i fem minutter for at sikre, at der ikke er nogen bakterier og lad det køle helt ned. Bland derefter alle ingredienser sammen i en skål. Lad det stå en times tid og rør det igennem igen, inden det hældes på glas og sættes i køleskabet natten over. Servér med ønsket topping. Bon appétit.
5 comments
Det emmer bare af sommer 💯💘
Kan anbefales at prøve. ;)
Det ser lækkert ud :D jeg plejer at spise blødkogte æg til morgenmad :D
Tak. Det var også virkelig lækkert. Specielt med nødderne, som knasede lidt. :) Blødkogte æg lyder nu heller ikke værst.