{ Billeder fra den seneste tid på Instagram @CHRISTINADUEHOLM }

Jeg ved ikke, om det er noget, I har lagt mærke til, men jeg forsøger altid at dele forskelligt indhold på bloggen og Instagram. Selvfølgelig vil nogle emner gå lidt igen, men sjældent med samme billeder og tekst. Jeg vil ikke give jer den følelse af, at I går forgæves, hvis I allerede har set indholdet et andet sted. Samtidig er det dog svært at blive klog på, hvor jeg skal lægge mit største fokus med både en blog, Instagramprofil og Youtubekanal. Det kunne være interessant at høre, hvad I foretrækker? Ikke at det ene udelukker det andet, men man må alligevel nogen gange vælge, hvor man lægger mest energi for at komme med spændende, gennemarbejdet og relevant indhold.

Jeg synes, det virker til, at blogmediet har fået en revival. Jeg elsker, at man kan gå mere i dybden herinde, skrive længere tekster og dele flere billeder, mens Instagram byder på mere umiddelbare øjeblikke lige nu og her og man kan følge med på sidelinjen i story i løbet af dagen, som næsten kan fungere som en form for mini Youtube VLOG. Youtube giver et langt mere personligt indblik, men det tager enormt meget tid for mig at producere – altid en hel dag at filme, noget forberedelse inden og 1-2 hele dage at klippe sammen. Tid der går fra at holde de andre kanaler i live. Youtube har dog aldrig været og bliver heller aldrig mit hovedfokus, selvom det kan noget helt andet. Det kunne være sjovt at høre jeres tanker – hvor foretrækker I at læse/se med? :)