Min fødselsdagsgave fra Christoffer
Nogle af jer har allerede spottet halskæden ovenfor på de billeder, jeg har lagt op siden min fødselsdag i fredags. Det var min fødselsdagsgave fra Christoffer. Han har altid været enormt god til at finde på søde, anderledes og kreative gaver til min fødselsdag og juleaften. Han syntes, jeg manglede en chunky halskæde til at kombinere med alle mine tyndere kæder og havde selv fundet frem til denne på en canadisk webshop. Min personlige stylist, hihi… ♥ Jeg ELSKER den og har haft den på siden jeg åbnede den.
Den er af mærket Mejuri og en del af den kollektion, de har designet sammen med Frame. Et mærke som jeg ikke selv kendte til, men det er nu gået op for mig, hvor mange fine ting de laver. Alle deres smykker er vist i sterling sølv med 18 karat guld og jeg synes, at kvaliteten virker super god. Så hermed er tippet givet videre. Man skal dog lige huske, at der kommer told og importgebyr oveni prisen. Kan I have en dejlig aften.