INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS

Godaften og glædelig søndag. Hvad har I brugt weekenden på? Jeg skulle have været til julefrokost med et lille hold damer fra Confetti i fredags, men et par timer inden det gik løs, fik jeg en besked fra min veninde, som jeg havde set i starten af ugen, at hun desværre var testet positiv for Corona. Derfor måtte jeg aflyse julefrokosten i sidste øjeblik og køre hen og blive testet i stedet. Heldigvis var testen negativ og jeg har fået taget endnu én her til aften, som jeg får svar på inden længe. Så vi har bare brugt weekenden for os selv med filmhygge, oprydning, tøjvask og den slags. Efter jeg fik svar på testen, bevægede vi os ud for at gå en tur her til eftermiddag og få lidt luft. Selvfølgelig stadig med god afstand. Jeg var hoppet i et par afslappede “mom” jeans, en chunky sweater, ternet vest og en uldfrakke… Da jeg viste DENNE collage i forgårs, spurgte en veninde, som også følger med her på bloggen, hvordan jeg vil bruge en vest på denne årstid, da den jo er for kold at bruge alene udendørs.

For det ikke skal være løgn, har jeg ladet mig inspirere af min søde farmand. ;) Han går nærmest altid med vest i vinterhalvåret. Han har den ofte på indendørs udover en strik eller en sweatshirt eller under en jakke, når han skal udenfor. I overgangssæsonerne bruger han den som overtøj alene. Jeg købte denne vest for et par måneder siden og har brugt den på samme måde. :) I starten bare alene, men nu ofte under en tyndere overgangsjakke. Overgangsjakkerne kan på den måde “holde” længere, når jeg kan bruge dem med en lun vest under. Ellers bruger jeg den uden på striktrøjer, når jeg f.eks. skal fra A til B i bil eller besøger veninder/familie der har det lidt køligere end vores børnevenlige 22 grader i stuen. ;) De af jer, der også har en lun vest – hvordan bruger og styler I den? :)

Indeholder reklame links: 1. Neo Noir/HER, 2. H&M/HER, 3. Monki/HER, 4. Arket/HER, 5. Chloé/HER, 6. & Other Stories/HER