Vores juleplaner i år
Sidste års juleaften hos mine svigerforældre ♥ – Louis ligner en lille boss, haha…
Nogle har spurgt ind til, hvad vi har af planer til jul, så her kommer derfor et lille indlæg omkring det. :) De seneste 4-5 år har vi holdt store juleaftener – vi har været mellem 17-19 mennesker, da både Christoffer og jeg har store familier. I år var det egentlig planen, at vi skulle holde med hele min side af familien, men pga. Coronasituationen har vi valgt at dele os op i mindre grupper. Vi skal derfor holde det med min kære mor og dejlige moster. Vi bliver derfor “kun” seks til jul. En lille, men hyggelig juleaften og vi skal faktisk fejre den hjemme hos os selv.
Det bliver lidt specielt, for det er første gang, at vi som skal familie skal fejre jul herhjemme. Det glæder jeg mig meget til. En form for kærlig afsked og “tak for nu” til vores elskede lejlighed, inden vi flytter i hus. :) Selvom jeg elsker at være samlet hele familien til jul, er vi alle enige om, at vi efterhånden er blevet så mange, at vi måske alligevel skulle begynde at dele os lidt op. Det kan hurtigt blive lidt kaotisk med så mange børn under samme tag, siddepladser og madlavning til så mange mennesker. – Selvom det også er enormt hyggeligt. Hvordan skal I fejre jul i år og med hvem?
6 comments
Lyder hyggeligt.
Vi skal fejre hjemme hos os selv med min søn, svigerdatter og hendes ældste datter på 8 år.
Bare stille og roligt – glæder mig meget. :-)
Ha’ en rigtig dejlig jul samt et godt nytår. Pas på jer.
Hvor lyder det også bare hyggeligt. :) Håber I får en rigtig skøn aften. Også glædelig jul og godt nytår til dig og dine. :) Og mange tak og i lige måde.
Forhåbentlig hjemme med en lille nyfødt i armene… eller på fødegangen ❤️ Pandemi + Termin på søndag, betyder At der ingen planer er ☺️
Åh, kæmpe pøj pøj. Håber snart for dig, at den lille melder sin ankomst. Tanker til dig. <3
Vi plejer også på min fars side at være en stor flok, men har også måtte sande at det måske snart ikke går mere. Derfor besluttede vi sidste år at holde en julehyggedag før jul med alle (selvfølgelig aflyst i år ) og så op dele os i mindre grupper til juleaften.
Så vi bliver seks voksne og vores lille datter på knap 6 måneder. Så det skal nok blive hyggeligt!
Rigtig glædelig jul til jer og vil bare sige at det er så hyggeligt at holde selv – vi gjorde det første gang sidste år :)
Klem
Hej Janne,
Tillykke med jeres lille datter. <3 Første jul med hende - stort! :)
Det lyder til, at I gør det meget som os. God idé at ses inden jul med alle de andre. Vil forsøge at gøre noget lignende næste år. Tak for inspiration. Man vil jo vildt gerne ses med alle, det er bare lidt voldsomt at være så mange juleaften. :)
Glædelig jul.
Kram