Husjagten: ét af de huse vi bød på
Som mange af jer ved, var vi på husjagt i tre år, før det lykkedes os at finde et hus, som vi både kunne lide og ikke mindst “vandt” på prisen. Det har været noget af en rutchebanetur, må jeg indrømme. Mange af jer har spurgt, om I må se nogle af de huse, som vi overvejede at købe og/eller bød på. Langt de fleste af de huse der har interesseret os, har været nogle, hvor vi skulle sætte vores eget præg på. Håndværkertilbud om man vil. Markedet er bare sådan i øjeblikket, at ingen priser føles som “tilbud”, så jeg vil nærmere kalde det håndværkerKØB. :) Jeg tænkte, det kunne være meget sjovt at dele nogle af dem med jer samt vise, hvordan vi havde tænkt os at gøre dem til vores og renovere dem. Jeg har nemlig Photoshoppet og tegnet nye plantegninger på næsten alle de huse, som vi har kigget seriøst på for bedre at kunne visualisere idéerne.
Dette lille søde hus lå i Rungsted og var et af dem, vi bød på sidste sommer og var SÅ tæt på at vinde. Det trængte virkelig, virkelig, VIRKELIG til en kærlig hånd. Det dryppede ned fra loftet, planterne voksede ind af vinduerne, der sad edderkoppeæg i hele loftet, haven var én stor urskov, osv. Flere andre interesserede købere talte om at rive det ned og bygge nyt, men vi havde derimod planer om at sætte det i stand og bygge 75 kvm til. Huset var nemlig ganske charmerende. Det krævede dog en TOTALRENOVERING. Wow, det var slidt.
Vi havde planer om at bevare den gamle stil, pudse det hvidt og tilføje større småsprossede vinduer og nyt tegltag. Derudover ville vi tilføje en lille “vinterhave” på havesiden for at give huset lidt mere charme og få en hyggelig altan på 1. sal ved forældresoveværelset. Der ville blive fire soveværelser på 1. sal samt et badeværelse.
Stueplan: den originale plantegning.
Stueplan: vores idé til ny plantegning samt tilbygning.
Huset var meget lille og for småt til vores familie på fire, så derfor var tanken, at vi ville bygge til. Det var en smal, men lang grund, så derfor var der kun mulighed for at forlænge. Det kunne virkelig være blevet godt, men set i bakspejlet er jeg glad for, at vi ikke fik det. Det havde måske alligevel været en for stor mundfuld at begive sig ud i både totalrenovering OG tilbygning, når vi ikke engang har prøvet at renovere et helt hus før, haha… Og så føles det bare helt rigtigt, der hvor vi er havnet.
Hvad synes I om denne slags indlæg? Vil I se flere? :)
22 comments
Sååå spændende – ja tak mer, mer, mer🙏🏻😊
Interessant at se de overvejelser I har gjort jer – huset ændrer virkelig udtryk med de ændringer I havde tænkt. Personligt ser jeg gerne flere lignende indlæg :)
Virkelig godt indlæg, elsker alt med bolig :) Så for min skyld må du meget gerne lave flere af denne slags indlæg.
Sikke et interessant indlæg, og jeg vil gerne se flere. Jeg kunne også godt tænke mig, at du fortalte om, hvordan du photoshopper og laver ny plantegninger. Det lader til, at du er en haj til det :)
Det vil jeg rigtig gerne se mere af! Jeg er fan af før/efter billeder. Og selvom det her “kun” er drømme, er det meget sjovt at se!
Jaa, virkelig fedt og inspirerende at du deler. God aften!
JA! 🤗🥳🥰 Elsker renoveringsprojekter og dine boligindlæg ♥️
Jeg kunne godt lide hvordan i satte rummene sammen, så der er mere plads til børnene og når der kommer gæster på besøg, ville der være mere plads til alle.
Meget gerne.
Hvor har det måtte kræve meget arbejde også at finde ud af, hvordan håndværkertilbuddet kan blive en drøm.
Ja tak! Det ville være spændende, specielt fordi vi selv er igang med husjagten. Gerne et oplæg omkring, hvordan du bruger photoshop til face ændringer m.m,
VIRKELIG inspirerende! Mere af det, meget gerne.
Ja tak – virkelig inspirerende og spændende!
Ja tak. Mere spænde at se.
Vi selv har ny også købt hus og er allerede 2 uge siden flyttede ind men også skal renoveres en del.
Elsker!!! Du ser virkelig potentiale i alt. Vil rigtig gerne se flere af disse indlæg 🥰 God dag!
Nej hvor sjovt – det kiggede vi også på! Det var så sindssygt! Er flyttet i et andet tæt på og det bliver renoveret lige pt.:)
Ja! 😍 meget gerne..
Hvilket/hvilke programmer bruger du når du laver den slags Photoshop og plantegninger?
Det er sååå spændende at følge med i. Jeg vil elske at se mere, også jeres tanker bagved. Det er virkelig et godt indlæg!!
Hvor er det top sejt lavet! Jeg ønsker mig mere af det, blot af jeres helt eget nye hjem. Også gerne indretning og valg af materialer i forbindelse med renoveringen.
Flot! Skal I have 3 barn? Har jeg misset noget 😍😍😍😍😍😍? Fortæl fortæl🤩🤩🤩🤩🤩😘😘😘😘😘😘 læg en yt ud snart plzzzz
Meget gerne! Har ikke fulgt så meget med de sidste par år, men GLÆDER mig til at følge jeres husprojekt 😃 I har frygtelig god stil! ;)